4-årig Zakarias på bukkejagt med far

Hvem siger, at man ikke kan have en 4-årig knægt med på bukkejagt. Og få succes? Her er en fortælling om en uforglemmelig far og søn oplevelse.

Det var den 29. maj om morgenen, at 4-årige Zakarias spurgte sin far om ikke det var på tide, at han måtte komme med på bukkejagt. Selvsamme aften drog far og søn ud og fik sig en uforglemmelig oplevelse sammen.

Morten fortæller:

I løbet af aftenen så vi 1 rå med 2 lam samt 4 forskellige års bukke. Aftalen var, at jeg ville skyde en buk uanset størrelsen på den, da det denne aften ville være oplevelsen i fokus – og ikke størrelsen på bukken. Vi fik øje på en lille gaffelbuk, der trådte ud af skoven på 140 meter. Det var den svageste og vi valgte derfor, at skyde den. Bukken faldt på pletten med en god bladkugle. Vi sad efterfølgende i 10 minutter og kiggede mod skudstedet. Vi fik ringet hjem til hans mor og hans farfar, så han kunne fortælle, at vi havde skudt en buk. Dette var den første buk han har været med til at skyde, efter at han begyndte at komme med på jagt i 2020. Den er faktisk skudt på 1 års dagen for, hvornår han begyndte at komme med på jagt.
Vi gik stille mod skudstedet og han fik lov til at finde bukken i det høje græs. Stoltheden samt glimtet i hans øjne sagde alt. Da han fik øje på bukken udbrød han med ét stort ”jubii”. Det blev en rigtig god far og søn oplevelse. Først og fremmest fordi vi have set lidt forskelligt vildt, og så blev dagen toppet med den første buk sammen. Opsatsen hænger nu på hans værelse sammen med en dåhjort han har fået af hans farfar.
Af Morten Sparvath og søn Zakarias

Del din bukkehistorie og deltag i konkurrencen

Frem til den 15. juli 2021 kan du fremsende din bukkehistorie med et par billeder til glæde for os og vores læsere. Så deltager du i konkurrencen om at vinde en Viperflex skydestok.

Læs også

Min første råbuk
Succes på bukkepremieren 

- Annonce -
- Annonce -
- Annonce -
- Annonce -

Seneste nyheder

- Annonce -
- Annonce -

På jagt

Bukkejagt igennem nye øjne

For Rikke Wagner Jacobsen er jagt ikke bare at trykke på aftrækkeren. Jagt kan give uforglemmelige oplevelser med ens kære. Som den 1. juni i år.
- Annonce-
- Annonce -
- Annonce -

Våben

- Annonce-
- Annonce -

Jagthunden

- Annonce-
- Annonce -

Seneste magasiner