Når året går på hæld og det nye gryr, er det tid til at kigge tilbage på det år, vi lægger bag os. På Mit Jagtblad har vi bragt en masse artikler om alt det, jagten indbefatter, men særligt nogle, har gjort indtryk på jer læsere. Dem bringer vi her igen, så I kan læse eller genlæse de artikler, der er blevet klikket på allermest i 2017.

God fornøjelse!

10. Trofæjagtens konsekvenser

I kølvandet på en intens debat om trofæjagt i Afrika greb Jens Ulrik Høgh pennen og forfattede en kronik, der præsenterede de rigtige og vigtige konsekvenser af jagtturismen. Det fik også jer læsere op af stolen og er altså det forgangne års tiende mest læste artikel.

9. Verdens smukkeste hjortejagt

“Livet kan ikke være meget skønnere end det her”, skriver Mats Gyllsand om udsigten over den skotske ø Jura, hvor han er på jagt efter kronhjorte. Læs eller genlæs denne fantastiske beretning og nyd de smukke billeder af Juras vilde natur.

8. Kaliber, våben og ammunition til storvildtjagt

Hvilken kaliber passer til hvilket dyr? Hvad behøver jeg af udstyr og våben, når jeg tager på storvildtjagt? De spørgsmål har Jens Ulrik Høgh besvaret i sin lærerige indføring i udstyr til storvildtjagt fra november.

7. Hjælp, fasanerne løber – hvad gør jeg?

Det er mildest talt en akavet situation at have udsat og fodret fasaner op til jagtsæsonen for på første jagt at finde ud af, hele herligheden er smuttet over til naboen. I denne artikel har I læst, hvordan og hvornår, man skal forsøge sig med at inddrive fasanerne tilbage til de revir, man vil have dem.

6. Test af håndkikkerter til under 4.000

I oktober testede Morten Knudsen håndkikkerter i den lidt lavere ende af prisskalaen og fandt ud af, man sagtens kan få “value for money”. Stil endnu en gang skarpt på den store test her.

5. Projektilet – det egentlige våben!

Vi ved, I elsker at gå i dybden med det tekniske og teoretiske i jagten. Det kan vi også se på populariteten af denne artikel om terminalballistik, der blev bragt i juli.

4. Afskydning af efterårsdyr

At afskyde de svage efterårsdyr er ikke bare “at skyde til gryden” – det kræver et indgående kendskab til vildet og kan sjældent gøres op i afskydningsmodeller.

3. De perfekte vildtagre til fasaner

Det kan være et enormt arbejde at lave de bedste forudsætninger for en fin fasanbesætning, men i marts ridsede Kim Lindgren sine bedste råd til en perfekt vildtager op. Den er blevet klikket på tusindevis af gange, og her tillader vi os at bringe den igen – det er nemlig godt og lærerigt stof!

2. Med våben i bagagen

 

Nej, det er ikke helt entydigt, hvordan man skal bære sig ad, når man tager sit våben med til udlandet på jagt. Men når alt kommer til alt, er reglerne faktisk ret simple – i denne artikel er de mest populære jagtdestinationers våbenregler dækket. Så er der ingen grund til at blive hjemme!

1. Test af termisk kikkert til jagt i Sverige

I, kære læsere, er vilde med gear og grej, og årets mest klikkede artikel afspejler naturligvis selvsamme: Den klart mest populære artikel i 2017 var uden sammenligning Christian Rysgaard’s gennemgang af termisk udstyr inkl. teknik, lovgivning, praktisk anvendelse samt test af 3 termiske spottere. Læs den og bliv klogere på termisk udstyr til jagt.