Ændringer i processen for ansøgning om regulering af skadevoldende vildt

VILREG systemet giver nu mulighed for at indtegne præcist hvor reguleringen af – for eksempel råger – ønskes.

Denne måned ændres der lidt på processen, hvis man skal søge Naturstyrelsen om tilladelse til regulering af vildt. Ifølge styrelsen bliver det nemmere at angive hvor reguleringen skal finde sted. Ændringen sker i en ny version af det digitale system VILREG. Det er gennem VILREG, at jægere kan søge om tilladelse til at regulere bestande eller enkeltindivider af såkaldt ”skadevoldene vildt”. Systemet anvendes hvert år af omkring 15.000 jægere, der ansøger om tilladelse til at regulerer vildt.

Naturstyrelsen meddeler, at det fra denne måned bliver mere enkelt at angive præcist, hvor en tilladelse skal gælde, når man søger om lov til at regulere skadevoldende vildt. For eksempel gæs (Foto: Naturstyrelsen)

Mange ansøgninger gælder råger eller gæs, men det kan også dreje sig om tilladelse til regulering af kronvildt, som nedgræsser markerne så intenst, at afgrøder bliver ødelagt eller store lokale bestande af fugle, der støjer uacceptabelt i et boligområde eller for eksempel skarver, som truer fiskebestande eller ødelægger fiskernes fangstmuligheder.

VILREG flyttede til en ny online platform i 2021, og nu går digitaliseringen ét skridt videre. Den største nyskabelse i 2022 er, at man nu præcist skal angive, hvor man ønsker at regulere ved at indtegne området på et digitalt kort ved hjælp af få klik med musen.

”Med de nye kort håber vi, at sagsbehandlingen kan blive bedre og mere effektiv, ” fortæller specialkonsulent Anders Jensen, der har ansvaret for VILREG-systemet i Miljøstyrelsen.

Det er EU, som stiller krav om mere præcise stedangivelser og også om, at ansøgerne fremover skal dokumentere, hvad de gør for at forebygge og undgå vildtskaderne. EU kræver desuden en systematisk kontrol med tilladelserne.

Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen arbejder sammen om at administrere regulering af skadevoldende vildt: Naturstyrelsen behandler ansøgningerne, mens Miljøstyrelsen står for regler og IT. Naturstyrelsens vildtkonsulenter tager sig af den løbende kontrol.

 

Læs også