Billeder af Aske Rif Torbensen
Tradition og fornyelse
Den ottende sæson af DR’s populære program “Alene i Vildmarken” havde ændret en smule på konceptet og henlagt handlingen til lidt koldere omgivelser i det smukke finske Lapland. Sæsonenmarkerede sig desuden positivt ved at være den første danske udgave, der gav mulighed for at supplere fiskeriet med buejagt. Disse valg resulterede i en sæson med fokus på fiskeri, outdoor-færdigheder og en smule jagt, dog alle dele med et meget nøgternt fokus på overlevelse. Ud af de syv deltagere havde Mette Rosgaard og Ulrik Ørskov valgt at stille op med buen som ledsager, mens de resterende fordelte deres evner på fiskeri og bushcraft. Jagten kom desværre ikke til at fylde helt så meget, som både os jagtglade seere og bestemt også deltagerne selv havde håbet på, men dyb respekt for at sætte jagt på menukortet og bane vejen for at de næste sæsoner kan varieres en smule fra ”Alene med mit fiskegarn”.
En helt ny afslutning
Hvor jagten aldrig helt kom til at gøre den store forskel, blev det i stedet det barske vejr i Finland, der satte en stopper for optagelserne af sæsonen. Den hårde frost og det svært fremkommelige terræn gjorde det sværere og sværere for produktionsholdet at komme de to tilbageværende deltagere til assistance, hvis de skulle få akut brug for hjælp. Efter moden overvejelse valgte man derfor at evakuere dem og indstille programmet før tid. Det resulterede i en velfortjent og delt sejr på dag 49 for Claus Ballisager og Ulrik Ørskov, hvilket er første gang i programmets historie.
Tre jægere, med røven i klaskehøjde
Claus Ballisager, der til daglig er manden bag B-wild butikken i København og selv særdeles aktiv jæger, havde desværre ikke buetegn og måtte derfor melde sig som almindelig vildmarkseventyrer. Den jagtlige baggrund blev dog temmelig behændig, da han hen mod slutningen endte med at fange to ænder i sit fiskegarn, og satte et kulinarisk toppunkt på turen med bålstegte ænder som velkomment supplement til de til tider lidt få fisk og sparsomme bær. I det civile liv arrangerer Claus også vildmarksture, og han var efter eget udsagn ubehagelig bevidst om at han ”placerede sin røv i klaskehøjde” ved at melde sig som deltager, men heldigvis endte det jo med en flot sejr. Hatten af for Claus for at tage springet og endda gå hele vejen til slutningen.
Ulrik Ørskov er kendt for sine lange jagtture på vidtstrakte uvejsomme jagtmarker på New Zealand. De foregår ofte for rullende kamera og med fantastisk fængende jagtberetninger med nedture og opture i både artikler og på prisbelønnede videoer. Det var derfor uden den helt store tøven, at Ulrik takkede ja, da produktionsholdet henvendte sig med tilbuddet om deltagelse medbringende en bue. Og jeg må da også tilstå, at jeg lige fra begyndelsen havde svært ved at se, hvordan en finale kunne se ud, hvis ikke Ulrik var med i den. Respekt til Ulrik for rent faktisk at nedlægge et egern med buen og have ro nok i maven til at optage det med to kameraer samtidig.
Mette Rosgaard er kort fortalt i sin helt egen kategori. Jeg har stadig til gode at møde andre, der kan bryste sig af at være både royal guldsmed og gudsbenådet buejægerinde. Hun er af samme grund et særdeles velbeskrevet kapitel med utallige artikler i diverse jagtblade og tv-programmer, og helt sikkert også vant til at stikke en smule ud, ganske som de andre to. Mette udtalte selv, at det ikke blev til så meget jagtudbytte fra hendes hånd som forventet. Hun så aldrig en eneste fugl, ræv eller hare – Det eneste dyr på skudhold var et egern, og på det tidspunkt var de ikke jagtbare! Sidste dag havde hun endda besøg af rensdyr lige foran teltet, men de var desværre ikke på listen over jagtbart vildt. Desuden forklarede hun efter hjemkomsten, at der en kæmpe forskel mellem jagt under overlevelse og så den almindelige dagligdags jagt, hvor det varme hjem med et velassorteret køleskab er lige om hjørnet når man returnerer kold og træt efter en lang og ufrugtbar jagtdag. Det er meget svært at finde tid og energi til jagt, når der primært skal kæmpes med at bygge shelter, fiske, koge vand, samles bær og så lige holde varmen. Mette valgte at anvende den sovepose, som producenten af programmet stillede til rådighed og endte desværre med at fryse så meget, at hun måtte checke ud før tid.
Hyggelig fejring for deltagere og fans
Lørdag den 20. april samledes deltagere og fans til en festlig fejring i et solrigt men lidt køligt København. Arrangementet trak små 800 fans i alle aldre til pladsen foran B-Wild, der er Claus Ballisagers egen jagt- og outdoor butik. Her fik de mulighed for møde de hårdt prøvede deltageremed rig lejlighed til autografer og tage selfies. I modsætning til tv-serien var der sørget for rigtig god forplejning, og det lykkedes køkkenholdet at uddele hele 500 båltilberedte og særdeles velsmagende dåvildtburgere på et par timer.
Deltagerne fik samtidig en nok velkommen lejlighed til at fortælle deres undrende fans, at alle tv-programmer selvfølgelig kræver en del redigering, og at virkeligheden ikke altid er præcis den samme. Desuden fik de muligheden for at fremvise en godt udvalg af deres eget grej, der havde været en tur i vildmarken og supplere med forklaringer og fængende historier.
Sæson 8 af “Alene i Vildmarken” bød på kærkommen fornyelse og tegnede en inspirerende og underholdende sæson med tydelig demonstration af vigtigheden af konstant at prioriteter mellem at bygge bolig, holde varmen, skaffe kalorier nok og samtidig håndtere det mentale pres. Deltagernes mod, udholdenhed og evner til at overleve i den barske natur har i hvert fald holdt mig fastklinet foran skærmen, og fejringen i København var en rigtig god afslutning på en spændende sæson med en lille smule jagt.
