Vildsvin har længe været et problem, der forårsager betydelig skade i USA. Ifølge skøn fra det amerikanske landbrugsministerium (USDA) løber skader fra vildsvin og krydsninger mellem vild og tamsvin op i mere end 15 milliarder kroner hvert år.
Indtil videre har skaderne været begrænset til den sydlige del af USA. Men nu truer en ny invasion af grise amerikanerne fra nord. Det er canadiske krydsninger mellem vildsvin og tamsvin, der breder sig sydpå i høj fart.
Faktisk har der været vilde svin i Amerika siden 1500-tallet, hvor europæiske immigranter bragte grise med sig som mad. I dag er grisene en blanding af undslupne tamsvin, vildsvin og blandinger. De lever udelukkende i det sydlige USA og er ikke tilpasset de kolde temperaturer i det nordlige Amerika.
Det er til gengæld de canadiske vilde svin, som er tilpasset den kolde canadiske vinter. De er en krydsning mellem tamsvin og eurasiske vildsvin. Racen er større, mere frugtbar og mere robust end de amerikanske. De robuste dyr kan veje op til 270 kilo og er nærmest altædende. Derved udgør de en alvorlig trussel mod lokale krybdyr og fugle, der ruger på jorden. Som mange andre steder, hvor vildsvin trives, forårsager de stor skade, især på landbrugsjord. Bestanden eksploderede omkring år 2000, hvor svinepriserne kollapsede i Canada, og mange landmænd simpelthen slap deres grise ud. Lokale populationer af grisene lever i Alberta, Saskatchewan og Manitoba. Men vildsvin findes i områder i stort set hele Canada.
Hvis den hårdføre vildsvinehybrid spreder sig over det nordlige USA, vil bønder i koldere områder som Dakota, Montana og Minnesota snart mærke konsekvenserne – og det er der en seriøs risiko for. En undersøgelse for nylig undersøgte de canadiske grises bevægelsesmønstre ved hjælp af GPS-halsbånd og fandt, at grisenes præferencer tyder på, at visse områder i det nordlige USA har et stort potentiale for spredning af invasive vildtlevende svin fra Canada.
Ryan Brook er dyrelivsforsker og professor ved University of Saskatchewan. Han har studeret grisene i over et årti. Brook sagde for nylig at “Risikoen for at der etableres nye bestande af canadiske vilde svin i nordlige amerikanske stater er meget reel. Montana har ingen vilde grise, og de vil ikke have vilde grise. Så en enkelt drægtig so, der slår sig ned, kan ændre deres situation dramatisk.” Fortæller Brook, der har forsket i vildsvin i mere end et årti.
Og der er ikke langt igen, før de første svin krydser grænsen fra Canada til USA. For nylig er der rapporteret om observationer i Manitoba omkring 30 kilometer fra den amerikanske grænse, og i Alberta og British Columbia er vildsvin blevet set endnu tættere på den amerikanske grænse.
Nu kunne man jo forestille sig at problemet kunne udvikle sig til en fest for de lokale jægere, men det er ikke sandsynligt. Eksperter fraråder at skyde svinene, fordi de er meget lærenemme og vil ændre deres opførsel umiddelbart, hvis de beskydes. Derfor vil myndighederne hellere sætte fælder op. Det skal ske i et samarbejde mellem USA og Canada.
På nuværende tidspunkt findes, der – ifølge United States Department of Agriculture (USDA) – vilde grise i mindst 35 amerikanske stater. USDA anslår, at de årlige omkostninger ved skader fra vildtlevende svin overstiger 2,5 milliarder dollars.
USDA anslår, at den samlede svinebestand er omkring seks millioner. Det tal ser ud til at kunne vokse de kommende år.
