Mere end 80% af årets elgkalve overlevede ikke sommeren

Bjørne tog for sig af retterne i Midtsverige når det gjaldt årets elgkalve. Mere end 80% af kalvene ikke overlevede sommeren.

En svensk undersøgelse viser, at 85 procent af årets elgkalve i Gävleborg Län (region) ikke overlevede sommeren. Eksperter mistænker, at den store synder er bjørne, som spiser de små elge allerede kort efter fødslen, men undersøgelsen havde egentlig fokus på konsekvenserne af de store skovbrande, der prægede området i sommeren 2018.

Det er Sveriges Lantbruksuniversitet, SLU, som har offentliggjort rapporten: ”Årsrapport for gps-märkta älgar och inventeringar i brandområdet-2020-2021 – Fördelning, rörelse, livsmiljö, bärris och spillning”.

Undersøgelsen tager afsæt i de voldsomme skovbrande i Gävleborg regionen i sommeren 2018. Bandene opstod i Ljusdals kommune og er de største i Sverige i nyere tid. På få dage brændte mere end 8.500 hektar skov ned.

Læs også: Hans syvende bjørn

Det fik forskerne til at tage chancen og indlede undersøgelsen i marts i år. De GPS mærkede 18 elgkøer og 7 elgtyre. Især køernes opførsel er afgørende for elgstammens udvikling. Derfor fulgte forskerne nøje køernes bevægelser. Blandt andet med hjælp af helikopter.

I alt 24 elgkalve blev født, men af dem overlevede kun mellem 13 og 17 procent frem til efterårets elgjagt. Ud over det store afbrændte område er det mest karakteristiske for området den store population af brune bjørne. Dermed var situationen en unik mulighed for at undersøge samspillet mellem elgene, vegetationen og rovdyr i en nordisk kontekst.

En af forskerne Wiebke Neumann fandt overlevelsesraten signifikant lav.

”Overlevelsesraten er meget lav. Det er påfaldende, men faktisk ikke kun negativt. Bjørnene tager nemlig kalvene ret tidligt, hvilket betyder at køerne er i fin foderstand og har høj vægt i efteråret.” forklarer Wiebke Neumann.

”Nu må vi se, om det her er et enkelt år med lave tal for overlevende kalve, eller om det fortsætter næste år.” siger forskeren og fortæller, at overlevelsesraten for svenske elgkalve normalt ligger omkring 50 procent. Universitetet regner nemlig med at fortsætte undersøgelsen næste år og skal ud og mærke elge igen til marts.

Læs ogsåAntallet af svenske elge fortsætter med at falde – myndighederne iværksætter undersøgelse

Forskerne understreger at ulve og jærv også kan have taget nogle af kalvene i Gävleborgs Län, men at der ikke er konkrete tegn på, at de har været involverede i årets voldsomme indhug blandt elgkalvene. De er heller ikke sikre på, om det er en mindre gruppe meget effektive bjørne, eller om der er flere bjørne blandt middagsgæsterne.

Du kan læse mere om undersøgelsen her.

Læs også: På jagt i Sverige – Store oplevelser venter

Læs også