Bøssemager idømt 7,5 års fængsel

Ombygning af gas- og signalpistoler, så de kan skyde med skarp ammunition, og videresalg til kriminelle miljøer udløste hård fængselsstraf til bøssemager og tre medsammensvorne.

- Annonce -

En uddannet bøssemager fra Sjælland blev denne uge dømt for at have solgt mindst 14 ombyggede gas- og signalpistoler. Den 50-årige våbenmekaniker blev også dømt for at have en række ulovlige våben på hjemmeadressen. Dommen blev på 7,5 års fængsel.

De ombyggede pistoler anvendes normalt til at skyde sportsbegivenheder i gang og er under normale forhold ikke farlige. Bøssemageren har haft ekspertisen og udstyret til at bygge startpistolerne om, så de kunne skyde med rigtig ammunition. Mindst et af de ombyggede våben er solgt til personer i rockerkredse.

Fænomenet breder sig

Tendensen med at bygge start eller signalpistoler om og gøre dem til ”rigtige” skydevåben ses flere steder i Europa i disse år. I Sverige er en del af de mange skudepisoder og drab under de nuværende bandekrige udført med ombyggede start- og signalpistoler. De ombyggede pistoler har vist sig lige så dødelige som normale skydevåben.

I Danmark ser politiet også en stigende tendens til at importere og ombygge våben, der oprindeligt ikke er lavet til at skyde med skarpt. I 2015 fik politiet 17 ombyggede våben ind til undersøgelse. I 2019 var tallet 123 og 2020 var antallet 52.

Yderligere tre personer dømt

Ud over den 50-årige bøssemager fik tre andre sigtede domme i sagen. En var blandt andet tiltalt for at fungere som mellemmand mellem bøssemageren og diverse grupperinger, som var interesserede i de ombyggede pistoler. De tre fik domme på mellem 2,5 og 6 års fængsel.

Den lange fængselsdom skyldes, at retten fandt det skærpende, at der ligeledes blev fundet en del andre våben og sigtekikkerter hos den 50-årige. Våbensmeden var chokeret over den strenge straf, som han mente var alt for voldsom. Omvendt mente anklager Ulrik Gotfredsen at strafudmålingen var tilfredsstillende om end i den høje ende.

Forside | Politi

Del artiklen hvor du vil:

- Annonce -
- Annonce -

Seneste nyheder

- Annonce -
- Annonce -

På jagt

Bukkepral i Ringsted

Efter to års pause kunne den traditionsrige bukkepral på bukkejagtens premieredag endelig gennemføres hos Hubertushuset i Ringsted.

Jagten i Danmark har brug for DIN støtte

Det er tid til at gøre op med unødvendigt bureaukrati, fejlslagne systemer, spildte skattekroner, uendelige ventetider og et kaos, der truer med at vælte en hel branche. Støt borgerforslaget og jagten i Danmark.

Svenskerne vil halvere antallet af ulve

Politisk flertal for en markant mindskning af den svenske ulvestamme – årets inventering tyder på mere end 450 ulve i Sverige. Målsætningen skal være minimum 170 individer
- Annonce-
- Annonce -
- Annonce -

Våben

Politiets våbenregistrerings-system er IKKE forsinket

Politiet har hidtil foregivet, at det nye våbenregistreringssystem, burde have fungeret, da man tog det gamle ned. hvilket inddirekte peger på systemleverandøren som synderen. Men er det nu også sandt?

Politiets fejlslagne våbenregister meldt til Ombudsmanden

Det skandaløse våbenregistreringssystem hos Rigspolitiet virker fortsat ikke og imens venter tusindvis af jægere på tilladelser. Butikker og jagtrejsebureauer taber formuer.

PAC kommenterer på Mit Jagtblads artikel om IT-system og forsinkelser

Ole Astrup Aldershvile, enhedschef for tilladelser i Politiets Administrative Center, har sendt os en række uddybende kommentarer til en artikel vi bragte den 28. januar. Dem videregiver vi naturligivs gerne.
- Annonce-
- Annonce -

Jagthunden

- Annonce-
- Annonce -

Seneste magasiner