Dansk jæger sigtet for grov uagtsomhed efter at have skudt jagthund

Omfanget af kedelige episoder i Sverige, hvor udenlandske jægere, ikke mindst danske, på jagt med natoptik, skyder mod andet end jagtbart vildt, er efterhånden påfaldende højt.

- Annonce -

Det er ved at være på sin plads, at danske jægere, der jager vildsvin i Sverige, tænker sig godt om, inden de skyder. Det mener i hvert fald den svenske jæger Per-Erik Karlsson fra Høgsby nord for Kalmar.

I december 2021 blev Per-Erik Karlsson’s jagthund skudt af en dansk jæger ved en vildsvinefoderplads. Nu sigtes den danske jæger for det, svenskerne kalder “jaktbrot” og skal sandsynligvis betale erstatning for hunden.

Hunden driver med elg

En eftermiddag kort før jul slap Per-Erik Karlsson sin gråhund Olga løs. Planen var, at Olga skulle opspore vildsvin. Kort efter at hun var sluppet, opsporede hun imidlertid en elg og begyndte at drive med den.

Den svenske jæger ved, at når først Olga har elg for, så slipper hun ikke lige med det samme. Han fulgte derfor Olga via den GPS, som svenske jægere har til deres hunde.

Gråhundens jagt på elgen fortsatte i næsten fire timer. Pludselig holdt hunden op med at bevæge sig, og svenske jæger forstod med det samme, at noget var galt.

Læs ogsåDet svenske jægerforbund vil have natsigter til vildsvinejagt op til genovervejelse

Han begav sig straks mod det sted, hvor hunden ifølge GPS-halsbåndet skulle befinde sig. På vejen blev han ringet op af en dansk jæger, som fortalte, at han havde skudt elghunden, og at den var død. Den 70 årige gæstejæger forklarede, at han havde siddet ved en vildsvinefoderplads, og at hunden havde lignet en yngre gris i hans termiske sigte. Han havde derfor afgivet skud.

Hunden anskudt

Da Per-Erik Karlsson nåede frem til stedet fandt han Olga, der var skudt gennem begge baglår og underlivet. Han fandt også spor, der viste at hunden havde forsøgt at trække sig selv væk i forbenene, inden den var død. Skytten havde tilsyneladende afgivet et skud mere til den sårede hund, men havde ikke ramt. Hunden døde kort efter af den første kugle.

En mere detaljeret undersøgelse af området og sporene viste, at gråhunden og elgen havde bevæget sig rundt i området omkring foderpladsen i et stykke tid, inden hunden bevægede sig ud i det åbne område, hvor den blev skudt.

Per-Erik Karlsson mener derfor, at den danske jæger burde have haft masser af mulighed for at indse, at der var en jagthund i området.

Svært begribelig forveksling

Ifølge det svenske politis undersøgelser blev elghunden skudt på cirka 70 meters afstand. Området var åbent, og den dyre termiske kikkert burde give ham alle muligheder for at opdage, at der var tale en hund og ikke et vildsvin.

Læs også: Jægere skød tre tyre – politiet undersøger sagen

Politiet i Kalmar betegner det som ”svært begribeligt”, at danskeren kunne undgå at se hunden i den meget kraftige sigtekikkert . Han sigtes derfor for brud på jagtloven – det svenskerne kalder ”jaktbrot”.

Konkret lyder sigtelsen på at have udvist grov uagtsomhed og derved have udsat mennesker og ejendom for fare.

Den mistænkte dansker har under afhøringen erkendt, at have skudt hunden. Han insisterer imidlertid på, at han var overbevist om, at der var tale om et vildsvin. Per-Erik Karlsson har krævet 37.000 svenske kroner i erstatning for hunden. Det har den 70-årige afvist at betale.

Læs også: Dansk vildsvinejæger skød elg ved uheld – kalven måtte aflives

Del artiklen hvor du vil:

- Annonce -
- Annonce -

Seneste nyheder

- Annonce -
- Annonce -

På jagt

Bukkepral i Ringsted

Efter to års pause kunne den traditionsrige bukkepral på bukkejagtens premieredag endelig gennemføres hos Hubertushuset i Ringsted.

Jagten i Danmark har brug for DIN støtte

Det er tid til at gøre op med unødvendigt bureaukrati, fejlslagne systemer, spildte skattekroner, uendelige ventetider og et kaos, der truer med at vælte en hel branche. Støt borgerforslaget og jagten i Danmark.

Svenskerne vil halvere antallet af ulve

Politisk flertal for en markant mindskning af den svenske ulvestamme – årets inventering tyder på mere end 450 ulve i Sverige. Målsætningen skal være minimum 170 individer
- Annonce-
- Annonce -
- Annonce -

Våben

Politiets våbenregistrerings-system er IKKE forsinket

Politiet har hidtil foregivet, at det nye våbenregistreringssystem, burde have fungeret, da man tog det gamle ned. hvilket inddirekte peger på systemleverandøren som synderen. Men er det nu også sandt?

Politiets fejlslagne våbenregister meldt til Ombudsmanden

Det skandaløse våbenregistreringssystem hos Rigspolitiet virker fortsat ikke og imens venter tusindvis af jægere på tilladelser. Butikker og jagtrejsebureauer taber formuer.

PAC kommenterer på Mit Jagtblads artikel om IT-system og forsinkelser

Ole Astrup Aldershvile, enhedschef for tilladelser i Politiets Administrative Center, har sendt os en række uddybende kommentarer til en artikel vi bragte den 28. januar. Dem videregiver vi naturligivs gerne.
- Annonce-
- Annonce -

Jagthunden

- Annonce-
- Annonce -

Seneste magasiner