Forskningen er baseret på omkring 6.000 kamerafældebilleder af voksne ulve fra otte danske territorier. Forskerne analyserede, hvordan ulvene optrådte og reagerede på baggrund af menneskelig aktivitet, byttedyr og tidspunkt på døgnet.
Analysen af de mange billeder viste, at de danske ulve var klart mere nataktive end ulve de fleste andre steder, og at det primært skyldes, at der er mere aktivitet i Danmark om dagen i de områder, hvor ulvene jager.
I modsætning til mange andre steder i Europa, hvor befolkningstætheden er endnu større end i Danmark, er danske skove nemlig ikke bare karakteriseret ved at være ret små, men også ved at særdeles tilgængelige for mennesker. Ikke bare på grund af et veludviklet netværk af skovveje og stisystemer, men også ved at mangle såkaldt topografiske hindringer for menneskers færdsel, såsom klippeterræn og bjergskråninger.
At ulvene ikke synes om at bevæge sig eller jage, når de er omgivet af menneskelig aktivitet om dagen, havde forskerne godt luret inden undersøgelsen, men et element i resultaterne overraskede dem. I modsætning til deres forventninger var ulve ikke mere nataktive i territorier med ubegrænset offentlig adgang end i områder, hvor offentlighedens adgang var begrænset til veje.
Aktivitet på veje i skoven var altså nok til at påvirke ulvene. Mennesker behøver ikke bevæge sig dybere ind i skoven, før det får en effekt. Forskerne mener, at det blandt andet skyldes at ulvene i alle territorier havde få muligheder for at gå mere end få hundrede meter uden at krydse veje.
Samlet set var danske ulveflokke 6,5 gange mere aktive om natten end i dagslys, hvilket gør, at de hører til blandt de mest nataktive ulve, der indtil nu er undersøgt. Kun i Grækenland viste en nylig undersøgelse, at ulvene var mere aktive om natten. Også her hang dyrenes opførsel tæt sammen med menneskelig aktivitet i området.
Den øgede aktivitet om natten og deraf følgende mindre aktivitet om dagen kan få konsekvenser for ulvene. Deres jagt kan for eksempel blive mindre effektiv, og den samlede tid på døgnet, som kan bruges på jagt, kan også blive afkortet. Det kan i sidste ende betyde, at de voksne ulve får problemer med at skaffe mad nok til deres hvalpe. Indtil videre er der dog intet, der tyder på, at danske ulves ynglesucces skulle være lavere end i vores nabolande. Dette skal dog ses i lyset af, at den danske ulvebestand endnu befinder sig et pænt stykke under den naturlige bæreevne.
I betragtning af at der på verdensplan står titusindvis af vildtkameraer i områder, hvor der lever ulve, er det forventeligt, at der kommer flere studier omkring ulvenes bevægemønstre og nattevaner. I den forbindelse vil det være oplagt at undersøge, i hvilken grad nataktivitet hos forskellige bestande af ulve varierer mellem forskellige typer af landskaber med forskellig befolkningstætheder – og eventuelt om nataktiviteten ændrer sig over tid, når det for eksempel gælder en bestand som den danske, der er relativt ny.
Det vurderes, at der lige nu er mellem 30 og 40 ulve i Danmark (Jylland) og af dem er 8 flokke eller etablerede par.
Du kan læse mere om undersøgelsen her:
https://nsojournals.onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1002/wlb3.01251
