De finske myndigheder øger kvoten på los til den kommende sæson

Bestanden af los i Finland er stigende, og myndighederne åbner for højere afskydning den kommende vinter.

Årets kvote for jagt på los i Finland (uden for rensdyr områderne) er nu offentliggjort. Den byder på 320 dyr til de finske jægere, hvilket er en lidt højere afskydning end sidste år. Jagten på los i det sydlige Finland begynder den 1. december. Kvoten fastsættes årligt alt efter hvordan stammen har udviklet sig.

Læs også: Nordjysk ulv er helt ny i Danmark

Det finske Naturresurse Institut vurderer, at den finske bestand af los ligger mellem 2155 og 2280 dyr, som er ældre end et år. Det er en øgning på omkring 100 dyr siden sidste år.

Trods den betydelige bestand af los i Finland er det finske Naturresurse Institut generelt tilfreds med los stammens samspil med det omkringliggende samfund. Instituttet mener, at kombinationen af befolkningens tolerance af de effektive rovdyr, en fornuftig forvaltning af stammen og håndteringen af skader forårsaget af losserne, fungerer godt og skaber en stabil bestand af los i Finland (i det langt større Sverige er bestanden kun lidt mere end halvt så stor som den finske bestand). Det skaber grundlag for en betydelig afskydning, der årligt fastsættes af den finske myndighed Vildtcentralen. Myndighederne begrunder blandt andet afskydningen med, at den voksende bestand af los skal holdes menneskesky, så negativ interaktion minimeres.

Enkelte steder har jagt på los dog allerede været i gang et stykke tid. Det finske system indebærer nemlig, at der kan jages los på dispensation i ren-tætte områder i Lapland allerede fra 1. oktober.

Los findes i hele Finland, men jagten koncentreres de steder, hvor losserne bevæger sig i nærheden af bebyggelse eller er en trussel mod tamdyr.

Læs også: Efterårsjagt på Tjur i Finland

Resultaterne under den finske vinterjagt på los er afhængige af vejret og især af hvor meget sne, der falder i de forskellige regioner. Sidste vinter skød finske jægere 291 af de 307 tildelte los. Vinteren inden blev det til 212 fældede losser under den finske vinterjagt. Vinterjagten på los i Finland slutter den 28. februar.

Læs også