Drivjagt i Polen – kan man stole på sikkerheden?

Drivjagter er populære, hvad enten det er elgjagt i Sverige eller vildsvin sydøstover i Europa. Når man læser på de sociale medier, så diskuteres drivjagter i udlandet ofte, og det virker som om, at en drivjagt i udlandet er livsfarlig. Er det virkeligheden, eller bygger disse opfattelser på uvidenhed og korte Youtube klip, som er taget ud af en større sammenhæng?

Drivjagt i Europa, hvad enten det er i Ungarn, Polen, Tyskland, Estland eller et andet europæisk land, er en af de mest spændende jagtformer, der findes. Den kan dog også være den farligste, hvis den ikke udføres i henhold til love og regler og almindelig sund fornuft. At jage indebærer et ansvar, uanset hvor i verden du befinder dig.

Jagtformen omtales også som jagtens Formel 1, hvor det går fra nul til hundrede på ganske kort tid. Netop derfor er det vigtigt, at man holder hovedet koldt og retter sig efter de udstukne retningslinjer.

De fleste danske jægere har en stærk jagtlig basisviden i rygsækken. En viden, som altid vil være til gavn – også på udebane.

Hvordan foregår en drivjagt?

De fleste drivjagter, jeg har været med på, har fundet sted i Polen i nogle af landets bedste vildsvineterræner.

Her er store områder med blandet skov, mose og agerland. Fantastiske terræner til netop drivjagt på vildsvin, men også vildtarter som råvildt og kronvildt. På en normal drivjagt kan man sagtens være op til 12-18 jægere, og det er ofte nødvendigt for at dække terrænet.

Efter ankomst fra Danmark med fly, bus eller egen bil bliver jægerne normalt indkvarteret på et lokalt hotel eller lignende. Dagen efter bliver de hentet af den lokale jagtforening. Ofte transporteres jægerne i en såkaldt ”bonanza”, en vogn trukket af en traktor. Herefter køres de ud til første såt. Jægerne placeres på anviste poster, og udenfor drevet står drivere, eventuelt med hunde, klar.

Der er krav om brug af tolk i Polen, som kan oversætte parolen før en jagt. Oftest er dette en engelsktalende guide, som så også forklare jægerne om sikkerheden. På parolen gennemgås også alle andre vigtige informationer, ligesom der trækkes lod om posterne.

Hvis alt går efter planen, kan jægerne forvente fem til syv drev om dagen, lidt afhængig af antallet jægere og størrelsen på drevene. Om der nedlægges vildt eller ej, har også noget at sige i forhold til tidsplanen. De fleste drivjagter foregår over tre jagtdage, men i nogle tilfælde også med en ekstra fjerde dag.

I drevet

Efter parolen bliver jægerne sat af på deres poster. Jægeren skal blive på sin post gennem hele drevet, og posterne er oftest placeret således, at drevet udgør en slags hestesko.

Hornblæsere giver signal om, at driverne kan begynde at bevæge sig, og disse bevæger sig nu frem i terrænet med råb og slag med stokke mod træer og buske. Støjen er med til at drive vildsvin og øvrige vildtarter frem mod skytterne. Støjen er også medvirkende til, at skytterne kan høre, hvor driverne er. Under parolen får jægerne klar besked om hvilke vildtarter, der må nedlægges og i hvilken vinkel, de må afgive skud, men mere om det senere.

FAKTA OM DRIVJAGT I POLEN

Det er kun polske jagtforeninger, som kan udleje jagter til udenlandske jægere. Der er mange jagtforeninger i Polen, og de består af ca. 120.000 jægere. Alle polske jægere skal være medlem af en jagtforening for at gå på jagt. Selve jagten foregår enten på et statsrevir eller private terræner, men vildtet tilhører som udgangspunkt staten.
Jagtforeningerne, som lejer jagtretten på et givent terræn, må altså sælge en del af jagterne til udlændinge for at finansiere deres egne jagtmuligheder, vildtpleje og vildtets markskader.

En perfekt skudsituation

Det er eftermiddag, og de norske jægere bliver placeret langs en skovvej i et kupereret terræn med små bakker, dybe løvskove og spredte åbninger i den polske efterårsklædte skov.

Steinar Akselsen bliver sat af fra bonanzaen sammen med jagtfotografen Morten Brekke. Jagtlederen viser Steinar, hvor han skal stå, og hvilke skudvinkler han har lov til at benytte under drevet. Jagtfotografen må stå lige bag skytten hele drevet.

Steinar var næstsidste jæger til at få tildelt sin post, og snart blæser hornblæseren på. Drevet er i gang.

I det fjerne kan jægeren og fotografen høre drivernes gang gennem skoven. Af og til kan de høre et hundebjæf eller to, når en hund støder på et vildsvin.

Der kan være stille i lange perioder af et drev, men i næste øjeblik kan det eksplodere i actionfyldt jagt.

En perfekt skudsituation til vildsvin. Bemærk! Norsk tale.

Mod afslutningen af drevet hører han det rasle og knase under egetræerne. Lyden kommer tættere på. Et middelstort vildsvin i roligt trav er på vej til at passere på ca. 50 meters afstand.

Steinar løfter stille sin riffel, sigter, og følger grisen mellem træerne. I en åbning falder skuddet. Vildsvinet styrter og forender, inden Steinar kan afgive endnu et skud. En klassisk situation, hvor jægeren har god tid til at vurdere situation inden skudafgivelsen.

Jernbanegrisen

I den modsatte ende af skalaen er de situationer, hvor vildsvinene kun modvilligt lader sig drive ud af såten, men når de endelig kommer, er det med en fart, som man kun kan imponeres over. I sådanne situationer skal man som jæger være klar, hvis man skal have succes, og man skal hurtigt kunne vurdere, om det er forsvarligt at skyde eller ej.

I dette drev står en del af jægerne langs en nedlagt jernbanestrækning. Vildsvinene har flere veksler på tværs af sporene. I den yderste ende står Tom Jensen og jagtfotografen.

Yderligere tre andre jægere kan ses fra hans post. To af disse har også en person bag sig, en fotograf fra et jagtmagasin og en guide.

Drevet har været i gang en stund, og en større flok vildsvin har ”forskanset” sig inde i det tætteste krat i såten.

Endelig tager vildsvinene flugten i to grupperinger. Den største flok kommer buldrende med ledersoen i front, og de har valgt en rute, som fører dem mellem Tom og hans nabopost. Den erfarne so tager bestik af situation og øger farten.

Grise på jernbanen. Bemærk! Norsk tale.

Tom afgiver første skud ind i såten og har således bakken som sikkert kuglefang. Den anden post følger trop. Begge skytter har halvautomatiske rifler med hurtig genladning.

Man nedlægger ikke nødvendigvis flere dyr med en halvautomat, men man får ofte en mere jævn rytme i skudafgivelsen.

Det ser vildt ud

Da flokken af vildsvin passerer gennem skyttekæden, blander den tredje skytte sig også. Det ser vildt ud med vildsvin overalt og tre skytter på arbejde. Nogle vildsvin træffes, da de passerer jernbanen, men de skudstærke dyr fortsætter alligevel. Filmfotografen filmer det hele, og på filmen ser det ud som om, at skytterne står skulder ved skulder og skyder lige forbi ansigterne af hinanden. Havde kameraet været indstillet med fuld vidvinkel, så havde det nok set en anelse mere rigtigt ud.

Da støvet har lagt sig, og vildsvinene er væk, vender stilheden atter tilbage. Så kommer driverne frem til skyttekæden, og eftersøgningen af de skudte vildsvin kan begynde. Det var dagens sidste drev, og grisene samles og brækkes, inden de lidt senere bliver placeret på vildtparaden. Ved paraden taler både jagtlederen og jægerne om dagens afvikling – endnu en vellykket jagtdag er veloverstået i Polen.

Fra forbier til double

I Polen regner man med tre skud pr. nedlagt stykke vildt. Hvert skud bør sidde rigtigt, men der er altid lidt forbiskud og situationer, hvor jægeren afgiver skud nummer to til et truffet stykke vildt. At skyde til løbende vildt er en stor udfordring for den enkelte jæger. En disciplin, man ikke skal kaste sig ud i uden at træne det først på skydebanen. Som alle jægere ved, øges risikoen for anskydninger ved skud til løbende vildt.

Den unge jæger Jonas Filtvedt fik fotografen med på post allerede tidligt den første dag. Han får selvfølgelig en stor gris ret imod sig. Et gærde stopper ikke grisen. Det gør jægerens riffel heller ikke.

Samme eftermiddag får Jonas revanche på bagpost i drevet sammen med fotografen. Hornsignalet lyder, og drevet starter. Snart passerer driverne Jonas, og deres råb bliver svagere for til sidst at forsvinde i skoven. Stilheden lukker sig om den unge jæger.

Double på kronhjort. Bemærk! Norsk tale.

Jonas er erfaren konkurrenceskytte, og han ved, at det betaler sig at være klar. Han er også bekendt med, at en bagpost kan give store muligheder. Pludselig stikker en kronhjort hovedet ud af den tætte bevoksning. Den vurderer situationen, inden den bevæger sig ud på det åbne areal. Jonas følger den med riflen, og skuddet går. Hjorten springer, og i næste sekund er den atter væk i skovtykningen.  Skudtegnene var sparsommme, men med halvautomaten er Jonas allerede klar igen, og da næste hjort dukker op, gentager forløbet sig. Her kunne situationen godt have endt skidt. To styks eftersøgninger i aftagende lys, men ikke denne gang. Den velskydende Jonas har sat to velplacerede skud på bladet, og driverne finder de to hjorte få meter fra påskudsstedet, da drevet er ovre.

FAKTA OM VILDSVIN

Vildsvinet er udbredt over store dele af Europa, og arten har været i konstant vækst i mange år. Udbredelsen synes kun at begrænses af fødeadgangen. Klimaet har dog lidt at sige i forhold til overlevelsesprocenten hos ungerne. I Polen bliver der hvert år nedlagt ca. 200.000 vildsvin og i Tyskland ca. 500.000. I 2013 og 2014 var vintrene kolde i Nordeuropa med meget sne, og en del unger døde. På trods af det bestandsmæssige dyk disse to år, er bestandene atter rekordhøje i Tyskland og Frankrig.

En guide til sikkerhed

Det er klart, at der kan ske fejl og anskydninger på drivjagter i Polen, ligesom det forekommer andre steder. Jo flere jægere, der deltager i en jagt, des større chance er der for, at noget går galt. Derfor er det vigtigt hele tiden at fokusere på sikkerheden under denne adrenalinfyldte jagtform. Det er naturligvis vigtigt, at du benytter en seriøs jagtudbyder. En, som vægter din og alle andres sikkerhed højt.

Men sikkerheden og anskydningsprocenten afhænger i sidste ende af den enkelte jæger.

  1. Under parolen gennemgår den polske jagtleder sikkerhedsreglerne og fortæller hvilke vildtarter, man jager den pågældende dag, og om der er nogle begrænsninger, man skal være opmærksom på.
  2. Alle jægere skal have signalvest eller lignende på under hele jagten.
  3. På post må du kun bevæge dig tre skridt til højre eller venstre, aldrig frem eller tilbage. Alle jægere skal stå på linje langs skovkanten.
  4. Giv et signal, eksempelvis et vink, til dine naboposter, så de ved, hvor du er placeret.
  5. Alle jægere skal bevæge sig stille på post og i øvrigt være stille under jagten.
  6. Riflen må KUN lades ved ankomst til den tildelte post, og først når drevet blæses i gang (medmindre jagtlederen giver andre instrukser). Før og efter drevet skal bundstykket altid være åbent.
  7. Kun halvautomat og repeterrifler må benyttes.
  8. Du må kun skyde vildsvin og rovdyr ind i drevet – og på maks. 40 meter. Hjortevildt må du kun skyde ud af drevet – op til 100 meter. Husk sikker føring af riflen hen over skyttekæden. Jagtlederen kan dog give tilladelse til at skyde hjortevildt ind i drevet, hvis forholdene er til det.
  9. Det er forbudt at skyde på skyttekæden samt at svinge igennem kæden med riflen. Skud langs kæden skal altid være mindst 15 meter fra selve posteringslinjen. Hvis disse regler brydes, kan man bortvises fra jagten.
  10. Det er forbudt at skyde siddende eller liggende. Du skal stå for at få en god skudvinkel nedad.
  11. Det er forbudt at forlade sin post under drevet. Heller ikke for at aflive eventuelt anskudt vildt. Eftersøgning foretages efter drevet med hund.
  12. Du må IKKE skyde ind i drevet, når driverne er inden for 100 meter.
  13. Alkohol er bandlyst under jagten. Møder du op påvirket af alkohol om morgenen, bliver du bedt om ikke at deltage.