Som forventet har den britiske regering annonceret forbud mod import af trofæer fra en lang række vildarter. Regeringen mener, at forbuddet vil være med til at støtte truede dyrearter – ikke mindst i Afrika. Dermed slutter briterne sig til en række europæiske lande med den misforståede ide, at de vilde dyr skal reddes ved at bremse eller minimere jagt. Det er en forkert opfattelse, som man kun kan have, hvis man kigger på det afrikanske vildts situation fra en europæisk kontorstol eller hjemme fra sofaen, mens ungerne ser Disney Channel.
Realiteterne er, at noget af det afrikanske vildt – rigtigt nok – er truet, men ikke af trofæjægere. Vildtet er primært truet af befolkningstilvæksten. En tilvækst, der skaber konflikter mellem lokalbefolkningen og vildtet. Konflikter, som dyrene taber – Stort set hver gang.
Man kan naturligvis henvise de afrikanske dyr til reservater og dyreparker (hvor rigtigt mange allerede er) og på den måde holde en mindre bestand i live. Men hvis dyrene skal fortsætte med at trives sammen med en voksende befolkning – også udenfor reservater – kan det kun ske ved at skabe værdi i dyrene og dermed give dem en rolle i den lokale økonomi. Kun på den måde kan vilde bestande på længere sigt overleve befolkningstilvækst, klimaudfordringer m.m. udenfor regulære dyreparker. Det er der faktisk mange fornuftige mennesker, som har påpeget de seneste år, men det går hen over hovedet på den del af den europæiske offentlighed og de politikere, som ønsker hurtige løsninger med maksimal signalpolitisk værdi.
Det britiske forbud kommer efter mange års debat om jagt og trofæer. Dele af den britiske offentlighed har længe haft et anstrengt forhold til jagt, og grupper af meget aggressive aktivister har ikke holdt sig tilbage. Hverken når det gjaldt kampagner mod jagt eller direkte angreb på jagt og jægere.
Læs også: Stort medie i forsvar for trofæjagt med ny dokumentar
Men modstanden har også været forankret i grupper i parlamentet, der på tværs af partier har arbejdet på at få et forbud. Det nærværende forbud er ikke mindst et resultat af gruppen ”Ban Trophy Hunting”, som aktivt har agiteret for at få indført det forbud, der nu er en realitet. Ifølge gruppen har britiske jægere de seneste 6 år hjembragt 5.000 trofæer. Alene i 2019 hjembragte britiske jægere blandt andet 12 leoparder, 34 bavianer og dele af 15 elefanter. Selvom mange danske jægere nok ikke vil skyde hverken elefant eller leopard, virker tallene ikke overvældende. Det gjorde responsen på en spørgeundersøgelse om trofæjagt, som den britiske regering sendte ud i 2019 heller ikke. Selvom 86 procent af deltagerne mente at trofæjagt skulle forbydes, modtog man kun 44.000 besvarelser, og man må forvente, at mange meget engagerede jagtmodstandere har benyttet muligheden for at deltage. Hvor repræsentativt er det egentlig?
Briterne følger efter – og overgår – Frankrig, Australien og Holland, der alle har indført forbud mod import af trofæer. Disse lande har dog begrænset forbuddet til en lille gruppe dyrearter – blandt andet løver.
Indtil videre ser det ikke ud til, at danske politikere er hoppet med på vognen og overvejer forbud. Det betyder dog desværre næppe, at enkelte danske politikere ikke kan få ideer de kommende år. Sker det, vil de kollidere med en af Europas mest velfungerende jagtrejsekulturer. Danske jægere og jægere, der rejser med danske jagtrejsebureauer, står for en meget høj del af de afrikanske trofæer, der importeres til EU. Nogle undersøgelser taler om mere end 50 procent.
Læs også: Ti fakta om trofæjagt.
Der er ingen tvivl om, at verdens natur og dyreliv er presset, og at mange arter har set et markant fald i antal de seneste 30 år. Det anerkender jægerne først af alle. Spørgsmålet må være, om forbud af denne karakter, er den rigtige vej at gå. Mange studier har de seneste peget på, at trofæjagt er vigtig del af økonomien i mange afrikanske regioner. I et studie fra Tanzania (2015) fremhæves det, at mere end 50 procent af økonomien i landets vildforvaltning kommer fra salg af licenser til internationale trofæjægere. Jægernes licenspenge flyder også over i de lokale samfund, hvor de bidrager til skoler, sundhed og vandboringer. Man må håbe, at danske politikere sætter sig ind i tingene, inden det når så vidt, at man iværksætter signalpolitiske tiltag af den karakter som briterne nu må leve med.
Læs et af de mange studier, der argumenterer for kontrolleret trofæjagt i Afrika her:
