For tidlig træning – forkert træning – for meget træning

 

Der har altid været mange mennesker, der interesserede sig for hundetræning.

Forskellen er nok den, at der i dag er flere med en teoretisk viden end i gamle dage.

Det meste i denne verden udvikler sig, også viden om hundetræning.

Samtidig med den større teoretiske viden er der også kommet hundeejere og trænere, som slet ikke har det håndelag og den karisma, der skal til for at omsætte den teoretiske viden til resultater.

Så der er altså blevet flere, der ved noget om hunde, men ikke flere, der kan noget med hunde.

Den nye hvalp

Når nye hundeejere har fået deres nye hvalp, så er det så sikkert som amen i kirken, at de straks vil i gang med at aktivere og træne på hvalpen.

Det er også rigtigt, at man kan og bør arbejde lidt med små hvalpeøvelser dagligt, men der er kommet en form for automatik i, at hvalpen bare skal til træning hurtigst muligt.

Der er meget godt at sige om hvalpetræning, men det er vigtigt at tage et skridt ad gangen og først og fremmest vurdere, hvor hvalpen er i sin udvikling og alder, inden man hovedkulds kaster den ud i noget, den ikke er klar til.

Det paradoksale er, at hvis de nye hundeejere kiggede lidt på dem, der har trænet mange hunde og som har et vist tag på det med hunde, så ville de opdage, at de mere erfarne og dygtige dressører tager det roligt i hvalpetiden.

Det gør vi også selv, og uden at vi synes, at vi har gjort noget, så har vi stille og roligt fået vænnet hvalpen til nye omgivelser og også fået listet lidt hvalpetræning ind i hvalpen.

Alt sammen uden mindste stress for hvalpen.

Hvalpen skal falde til

Det er en stor omvæltning for en 8 ugers hvalp, der lige er blevet skilt fra sin mor og sine søskende, at komme til sit nye hjem, helt alene og med helt nye mennesker omkring sig.

Hvalpen er jo stadig i prægningsfasen.

Her skal den nye ejer, med indsigt og omtanke, skabe en hverdag, hvor hvalpen stille og roligt finder sig til rette.

Først og fremmest skal der være ro omkring hvalpen.

Selvom børnene vil lege med hvalpen, familien gå tur med den, og jægeren i huset vil gå til træning med den, så bør det være indlysende, at det er alt for meget for hvalpen.

I virkeligheden er der tale om, at hvalpen skal opfylde hele familiens ønsker og forventninger til det at have fået hund, i stedet for at ejeren og familien koncentrerer sig om, hvad der kunne skabe en god og rolig tilvænning for hvalpen.

Hele denne tilvænningsperiode, som godt kan tage et par måneder, er utrolig vigtig for, hvordan hvalpen bliver som voksen hund.

Der skal være ro omkring hvalpen, den kan fint blive luftet i haven, og hele dens hverdag skal være præget af regelmæssighed.

Hvalpen skal samtidig være så meget sammen med sin nye ejer, så der skabes et bånd imellem ejer og hvalp, men det skal ske mere gennem almindeligt samvær end ved en masse aktiviteter.

Så tænk på, hvad der skaber ro og balance hos hvalpen. Det har en betydning for dannelsen af hvalpens karakter.

Miljøtræning

For en lille hvalp er alting nyt, og noget vil virke voldsomt og måske endda skræmmende.

Derfor skal træningen til forskellige miljøer gribes an med omtanke.

Når hvalpen skal vænnes til køre i bil, så er det klogt at tage den med på korte ture.

Sid gerne med hvalpen selv i starten, og når det går fint, så kan hvalpen komme over og sidde i sin hundekasse eller bur.

Det er vigtigt, at hvalpen hele tiden kan høre og fornemme ejeren.

Mange hvalpe er blevet kede af at køre i bil ved at blive sat om i en lukket kassevogn eller i en kasse på ladet af en pickup.

Det gør simpelthen en stor forskel for hvalpen, at den stadig er tæt på sin ejer, også når den kører i bil.

Tilvænning til bymiljø og trafik skal også gøres fornuftigt.

Start altid, hvor der er færre folk og mindre trafik og tag hvalpen med på korte ture, hvor det drejer sig om hvalpens tilvænning, og hvor hele opmærksomheden er på hvalpens reaktioner.

Pas på andre hunde. Ikke alle fremmede hunde er så søde, som de ser ud til, eller som deres ejer siger, de er, og en hvalp, der får en dårlig oplevelse med en fremmed hund, kan være årevis om at ryste oplevelsen af sig.

Husk at i alle forhold, så præges hvalpen på de tidlige oplevelser, og den bærer dem med sig hele livet.

Det, der går godt, gør alting nemmere, og det, der går galt, gør alting sværere.

Hvalpetræning

Efter tilvænning og miljøtræning kan hvalpen tåle at komme til hvalpetræning.

Personligt foretrækker jeg at få hvalpene til træning omkring 4-5 måneders alderen.

Lige omkring den alder er de første problemer begyndt at melde sig, og det er godt at få rettet lidt på ejere og hvalpe, inden problemerne eskalerer på grund af forkert håndtering og træning.

Men det skal virkelig være træning for hvalpe.

Det duer ikke, at der er ældre hunde med på et hold, og det duer heller ikke, hvis hvalpetræningen foregår samme sted, som der trænes en masse voksne hunde.

Det giver uro og er mere til skade end gavn for hvalpen.

I hundetræningsverdenen er det desværre ofte sådan, at den mindst dygtige instruktør tager sig af hvalpene.

Det burde være omvendt.

Træning af hvalpe kan være meget følsomt, og det kræver stor viden om netop hvalpes udvikling og træning at kunne lave en meningsfuld undervisning.

Samtidig skal hvalpetræning ikke være grunddressur i en let udgave.

Hvalpetræning skal, ligesom tilvænning og miljøtræning, være med til at skabe ro og balance i hvalpen.

Så øvelserne skal være enkle. Indkald, sit og lidt apportering, og så ro og atter ro.

Samtidig må der ikke være mange hvalpe på et hold, for ventetid vil være med til at stresse hvalpene.

Grundtræning

Akkurat som hvalpetræning ofte blandes sammen med grundtræning, så bliver grundtræningen også blandet sammen med jagttræningen.

I begge tilfælde er der fare for, at træningen kommer til at gå for hurtigt frem.

Grundtræning er jo simpelthen lydighedstræning.

Hunden skal komme perfekt på indkald og stoppe perfekt på fløjten.

Den skal kunne sidde og vente i total ro.

Den skal kunne gå ordentlig ved fod, med og uden line, og den skal kunne apportere og aflevere på kommando.

Og da grundtræningen er grundpillen i hundens fremtidige træning, så skal den bare være i orden.

Og her er det, at det ofte går galt.

Alt for mange vurderer deres hund til at være 100 % i orden på et eller andet moment i lydighedsdressuren.

Men det viser sig ofte, at der er skåret nogle hjørner, og ejeren står med en hund, som kun er delvist lydig i de forskellige lydighedsøvelser.

Og det kan ikke siges for tit.

Hvis lydigheden ikke er i orden efter grunddressuren, så vil det formentlig give problemer i hele

hundens levetid.

Jagttræning

Denne træning relaterer sig direkte til jagt og bør derfor tilrettelægges, så omstændighederne ligner jagt mest muligt.

Populært sagt, duer det ikke, at en jagthund er trænet på en foldboldbane uden terræn og fært, der udgør de samme stimuli som på jagt.

Når sådan en hund kommer på jagt, med alle de fristelser, ophidselse og adrenalin, der pumper rundt i blodet på enhver jagthund, så vil hele dressuren falde fra hinanden, fordi afstanden fra træningen til jagt har været for stor.

Det er også ved jagttræningen, at det vil vise sig, om ejeren har været konsekvent med grundtræningen.

Her bliver der nemlig brug for al den lydighed, man har trænet.

Træningen bør som sagt foregå ude i terrænet.

Selv holder jeg altid jagttræning, hvor jeg har et alsidigt terræn, men også en moderat vildtmængde.

I starten har man jo kun brug for at arbejde med hundene i vildtfært.

Træningen indebærer søgstræning for spaniels, og apportering af vildt for både spaniels og retrievere.

Der skal trænes med skud, og der skal trænes stop for vildt i opfløj og ro på post m.m.

To slags træning

For at forstå, hvad der skaber problemer i træningen, bør man se på den effekt, som træningen har på hvalpen.

Grunddressuren består af øvelser, som relaterer sig til lydighed; sidde, vente, stoppe, gå ved fod og enkle apporteringer.

Disse øvelser er kontrollerende.

Altså træning, der skaber lydighed og ro i hunden.

Jagtdressuren består af øvelser, som relaterer sig til jagt, træning af søg – senere kontakt med vildt, skud, og apportering af vildt m.m.

Alle disse øvelser er stimulerende.

Det vil sige, at de ophidser hunden og også påvirker hundens stressniveau.

Da hunde af ren jagtafstamning har et højt aktivitetsniveau, og reelt set er født stimulerede, er det meget vigtigt at lave mest muligt kontrollerende, og mindst muligt stimulerende øvelser.

Førerens rolle

Førerens evne til at træne hunden på en rolig og konsekvent måde har den største betydning.

I forholdet mellem mennesker og hunde er det vigtigt at forstå, at hunde på et splitsekund aflæser førerens vilje, timing og kropssprog.

Det er måske derfor, at rigtig mange hundefolk ikke forstår, hvorfor træningen ikke bliver bedre.

De har jo lært alle kommandoerne og kender alle øvelserne.

Det hjælper bare ikke noget i forhold til hunden, hvis man ikke samtidig er i stand til dels at kommunikere med hunden via stemmeføring og kropssprog, og dels at kunne kontrollere hunden ved at udstråle lederskab og vilje.

Det sidste er jo den usynlige del, der gør, at nogle mennesker kan så meget mere end andre i forhold til hunde og hundetræning.

Det er jo et paradoks, at uanset hvor meget man har sat sig ind i hundetræningen, og uanset om man er højt uddannet og erhvervsleder, alligevel kan komme til kort på dette punkt.

Men sandheden her er, at evnen til at kunne kommunikere og kontrollere hunden med sin vilje, meget mere er en evne end noget tillært.

Jeg har dog gode erfaringer med at bringe hundeejere i forbindelse med den del af dem selv, som de aldrig bruger, men som virker på hunde.

Og lad mig understrege, at præcis denne evne, dette håndelag, ikke opnås ved at bruge fysisk magt overfor hunden, snarere tværtimod.

Det bedste resultat

Det er jo ikke nok, at træningen holder på en enkelt eller to jagtsæsoner.

Hvis man vil have et bæredygtigt resultat, skal man billedligt talt passe lidt på sin hund.

Det betyder flere ting.

Først og fremmest at sørge for at gå stille og roligt frem.

Dernæst sørge for, at hvalpen ikke bliver udviklet hurtigere end dens alder og modenhed.

Træn hunden konsekvent og metodisk i grunddressuren og lad være med springe over, hvor gærdet er lavest.

Sæt ikke hunden overfor vildt, før den er 100 % lydig.

Tag ikke hunden for tidligt med på jagt, og pas på hunden i de første jagtsæsoner. Brug den med omtanke, og lad ikke jagten ødelægge dressuren.