Hvem vandt elgquizzen?

Tillykke til vinderen af Mit Jagtblads quiz om elgen

Sidste måneds præmie var et varmesæde fra Nordic Heat

Vi har nu lukket elgquizzen for deltagelse. Mange besvarelser er tikket ind, og rigtigt mange havde alle 12 spørgsmål korrekt. Desværre er der jo kun en vinder. Blandt alle de rigtige besvarelser har lykkens gudinde nu udtrukket den heldige.

Den dygtige og heldige vinder af et Nordic Heat varmesæde er Jonas Pape på 26. Stort tillykke her fra redaktionen!

Jonas med en kronhind, han har skudt.

Jonas er selvstændig skov- og landskabsingeniør og har, siden han fik jagttegn som 16-årig, hyppigt været afsted på jagt. Her er han med en svensk kronhind, og fortæller selv om øjeblikket for skudafgivelsen:

– Nu var tiden blevet skydetid, hinden stod med siden til på 80 meters afstand, anlægget i tårnet var stabilt og kuglen gik. Efter en kort spurt med en perfekt hjertekugle væltede hun, og mit første stykke kronvildt var en realitet. Om den kunne bidrage til væggen var (og er) mindre interessant for mig, og jeg kunne stolt kalde over radioen, at vi nu skulle have en hind med hjem til fryseren, siger han om den spændende jagt.

Jonas skal til Sverige igen til næste sæson for at jage, ja, du gættede rigtigt, elgen. Han kommer i hvert fald ikke til at fryse i ventetiden på skovens kæmpe med sit nye varmesæde.

Tak til alle jer, der legede med i elgquizzen. Hvis du ikke vandt, så fortvivl ikke. Vi skyder snart gang i en ny quiz, med en ny fed præmie til en heldig vinder.  Også tak til Nordic Heat, der har sponsoreret denne måneds præmie.

SHARE
Previous articleApril 2018
Next articleMaj 2018