Kæmpe Livingstone Eland nedlagt i Zimbabwe

livenstone eland
Foto: Jens Kjær Knudsen
For få dage siden gik en drøm i opfyldelse for Jens Kjær Knudsen i Zimbabwe hos Lodzi Hunters. Jens nedlagde nemlig et pragteksemplar af en Livingstone Eland. På dansk kaldes det en elsdyrsantilope.

Jens beretter:

”Efter 5 dages jagt fandt vi endelig spor af en gruppe på tre eland. På sporet i sandet kunne vi se, at den ene var en meget stor han eland. Trackerene var virkelig dygtige, og vi fulgte sporet til fods igennem bushen i syv timer, men fik aldrig kontakt med dyrene, så vi besluttede at forsøge at finde deres spor igen næste morgen. Det lykkedes hurtigt, så vi optog igen sporing. Efter to timer fik vi endelig kontakt med gruppen af elandere, men de fik vind af os. Så opgav vi igen.”

Eland i det åbne landskab

“Min PH, Shawn Kelly, besluttede så, at vi skulle køre til et område, der var mere åbent end den bush, hvor vi fulgte sporet. Det var efterhånden ved at blive mørkt, men minsandten om vi ikke fik øje på tre eland i det åbne landskab på en kilometers afstand.”

“Vi pürschede os ind på dem, og i det sidste dagslys lykkedes det mig at nedlægge et pragteksemplar af en eland. Den vejede skønnet over 800 kg, hvilket er mere end dobbelt så meget, som en stor skandinavisk elgtyr. Jagten har været så fantastisk. At den nedlagte eland er blandt de største Livingstone Eland, der nogensinde er nedlagt, er blot en flot bonus.”

Livenstone Eland
Foto: Jens Kjær Knudsen. Instagram: Jens_Kjaer_Knudsen Facebook: Jens Kjaer Knudsen