KLAR TIL DEN ÅRLIGE UDSÆTNING AF FASANER?

UDSÆTNING AF FASANER

Udsætning af fasaner er ikke bare et simpelt foretagende, man skal gøre sin forberedelser. Hvis man ikke allerede har bestilt sine 6-ugers fasankyllinger, er man på nuværende tidspunkt formentlig for sent ude, da de gode vildtopdrættere umiddelbart efter årsskiftet har modtaget bestillinger på de fasankyllinger, som skal leveres i indeværende år. Man kan selvfølgelig være heldig, at der er kommet et afbud på en bestilling, men som udgangspunkt skal man regne med, at de vildtopdrættere, som år efter år leverer sunde og stærke fasankyllinger, også er de opdrættere, som først melder udsolgt.

Udover at bestille sine fasankyllinger i god tid, vil jeg stærkt anbefale, at man fremadrettet bestiller sine fasankyllinger hos danske opdrættere. Ikke fordi man ikke kan få leveret gode og velflyvende fasaner fra f.eks. Polen, men da fremtidens jagt på udsatte fugle også kommer til at omhandle dyrevelfærd, kan vi som ansvarlige jægere ikke forsvare at indkøbe udsætningsklare fasaner fra lande, hvor dyrevelfærden generelt, og specielt i opdrættet, ikke er i højsædet.

Dansk producerede fasaner er formentlig omfattet af verdens mest restriktive regler for, hvordan opdræt af fasaner skal foregå. Disse restriktive regler i opdrættet omhandler bla. bestandtæthed, kontrolleret medicinforbrug, dyrlægekontrol og blodprøvetagning, seks ugers reglen, aldersopdelt arealkrav m.m.

Om en udsætningsklar fasankylling koster 40 kr. eller 85 kr. i indkøb, er ikke det afgørende. Det afgørende er, at fasankyllingen er kernesund, når den udsættes, at den er opdrættet under gode forhold, hvor man lægger vægt på den naturlige ”prægning”, ligesom den er ”håndterbar” i terrænet. Alt sammen skulle gerne bevirke, at den stadig lever og står på reviret den dag, man skal afvikle sine fasanjagter.

ER ”UDSÆTNINGSPLADSEN” KLAR TIL FASANERNE?

UDSÆTNING AF FASANER, engelsk voliere
Hvis hegnet til den engelske voliere bliver stående hele året, er det vigtigt, at der i alle hjørner af den engelske voliere er åbninger, så andet vildt nemt kan passere ind og ud af hegningen.

Uanset om man selv udruger sine fasankyllinger eller får dem leveret som seks-ugers af vildtopdrætteren, SKAL udsætningspladsen være 100% klar den dag, fasankyllingerne ankommer og skal udsættes.

Uanset om der er tale om et jagtkonsortium, et professionelt jagtvæsen eller et semi-professionelt jagtvæsen, er forberedelserne op til udsætningssæsonen ens for alle.

Den optimale udsætningsplads er lig med det, vi kalder en ”Engelsk voliere”, altså et område på reviret, som omkranses at et trådhegn eller lignende.

Udsætningspladsen/den engelske voliere er det område, vi udsætter vores seks-ugers fasankyllinger i og må ikke forveksles med det, vi omtaler som såten, som er det område, hvor de voksne fasaner lettes fra under en klapjagt.

Man bør bestræbe sig på ikke at drive jagt på fasanerne på udsætningspladsen/den engelske voliere, og i stedet fordre fasanerne ud i de respektive såter, før der drives jagt på dem.

UDSÆTNING AF FASANER, engelsk voliere
Engelsk voliere, hvor volierehegnet hvert år nedtages nogle uger efter udsætning af fasaner. Her har man valgt at etablere vildtagre (majs) inde i den engelske voliere for at forbedre forholdene for de udsatte fasaner.

Hegnet omkring den engelske voliere skal sikre, at de udsatte fasaner ikke umiddelbart efter udsættelsen vandrer væk fra pladsen (masketykkelse maks. 50 mm i bunden), ligesom det skal sikre, at firbenede prædatorer ikke kan vandre ind til de udsatte fasaner.

I stedet for hegn kan med fordel bruges fiskenet, og selvom de fleste bruger hegn med en højde på 1,70 meter, behøver det faktisk ikke at være højere end ca. en meter, da fasankyllingerne nemt kan flyve over hegnet, uanset højden på dette. Fordelen ved det høje hegn kan være, at man hindrer klovvildtet i at springe ind i udsætningen og derved lave uro om natten.

Mange velfungerende sluser på alle sider af den engelske voliere er et must, da fasanerne nemt, hurtigt og ubesværet skal kunne vandre ind i den engelske voliere gennem disse, og sluserne skal være indrettet på en måde, så fasanerne ikke kan vandre ud af den engelske voliere gennem dem.

Størrelsen på den engelske voliere bør være så stor som mulig, men endnu vigtigere er det, at den engelske voliere indeholder den rette biotop, da man ellers ikke skal forvente, at fasankyllingerne vil blive i og omkring den engelske voliere i ret mange dage.

UDSÆTNING AF FASANER
Ulovlig udsætning af fasaner. Det er ulovligt at opbevare 6-ugers udsatte fasankyllinger i såkaldte indervolierer i nogle dage eller uger, efter de er udsatte, for herefter at lukke dem ud. Hvis de udsatte fasankyllinger ikke vil være i udsætningen, bør man forbedre den på alle de svage punkter.

Mange steder er det populært at bruge det, man kalder indervolierer, altså mindre indhegninger, hvor man holder fasankyllingerne hermetisk indelukket i nogle dage eller uger, efter fasanerne er udsatte. Disse hermetisk lukkede indervolierer er ulovlige at bruge til udsatte 6-ugers fasankyllinger, og hvis påstanden for at bruge disse indervolierer er, at man ellers ikke kan holde på de udsatte fasankyllinger, er den engelske voliere ganske simpelt ikke god nok.

I en ”fasanvenlig” engelsk voliere er det på ingen måde nødvendig at bruge oldnordiske udsætningsmetoder som brug af indervolierer, og når jeg skriver ”fasanvenlig”, mener jeg, at den engelske voliere skal etableres på en måde, som beskytter de udsatte fasankyllinger mod både vind og vejr samt prædatorer i den danske natur.

  • Den engelske voliere bør have en minimumsstørrelse på ca. en halv tønde land (2.758 m2), som f.eks. kunne være ca. 58×48 meter, men jo større desto bedre.
  • Nattesæder, dvs. træer hvor fasankyllingerne fra første dag kan flyve op i og tage nattesæde, og nåletræer er klart at foretrække. Nattesæderne bør være placeret godt inde i den engelske voliere og ikke tæt op af det net, som omkranser den engelske voliere.
  • Buske, som giver læ samt dække og skjul mod rovfugle.
  • Solspor og/eller solpletter flere steder i den engelske voliere. Disse skal ligge i læ, og uanset hvor på himlen solen står, skal der altid være flere steder i den engelske voliere, hvor solens varme stråler rammer jorden.
  • Balesteder, hvor fasankyllingerne kan bale (støvbade) og pleje deres fjerdragt.
  • Da vi ikke altid kan slippe for regnvejr, efter vi har udsat fasankyllingerne, og disse netop bliver fodret med fasanfoder, som ikke kan tåle at blive vådt, er det en god ide at lave nogle halvtage i den engelske voliere. Halvtagene er kun for at beskytte fasanfoderet mod regn, og ikke for at fasanerne kan gå ind under halvtagene, når det regner. Tætte buske og træer giver de udsatte fasaner dække for regnvejr o.lign. Alternativt kan vælges fodring flere gange om dagen.
  • Der skal være ro ved og omkring den engelske voliere. Derfor må den ikke placeres klods op ad en skovvej, hvor der dagligt færdes skovgæster.
  • I forbindelse med fodring af fasaner skal vi huske på, at fasaner ikke har tænder, hvorfor det er vigtigt, at der også er kråseflint til rådighed for fasanerne i dagligdagen. Kråseflint er småsten, strandskaller eller lign. Hvis man har etableret den engelske voliere ved lidt dårlig jord på ejendommen eller i en gammel skovbund, hvor der måske tidligere har været gammel rødgranskultur, eller jorden består af tung lerjord, er det ekstremt vigtigt at sørge for, at der er kråseflint til rådighed.
  • Benyt alle gængse afværgeredskaber og husk at flytte rundt på dem, da rovvildtet ellers kan vænne sig til dem.

    Afværgeredskaber er en nødvendighed i forbindelse med udsætning af fasaner i den danske natur. Afværgeredskaber omhandler elhegn omkring den engelske voliere, og derudover kan det omhandle alle former for blink, olielamper, transistorradio, roterende skilte, fugleskræmsel, plastsække, markeringsbånd, ophængte CD’er, hjortetaksolie, diesel, menneskehår, hårspray og deodorant m.m. El-trådene, som omkranser den engelske voliere, kan bestå af én, to eller tre tråde, og det er vigtigt, at de øvrige afværgeredskaber jævnligt flyttes, så de forskellige prædatorer ikke vænner sig til dem.

KONTROLLER UDSÆTNINGEN FOR ROVTØJ

Husk at tjekke evt. gamle stengærder i udsætningen for rovtøj.

Det burde være en selvfølge, at man kontrollerer udsætningspladsen for uønskede beboere, men alligevel er det sket, at man har glemt at kontrollere, om der lever rovtøj indenfor hegnet, der hvor man etablerer sin engelske voliere. Man har måske tidligere på året, hvor man etablerede udsætningspladsen, kontrolleret, at der ikke fandtes bosteder for uønskede prædatorer, men har glemt at tjekke udsætningen, umiddelbart før fasankyllingerne udsættes.

Husk at tjekke evt. gamle og forladte rævegrave i udsætningen for rovtøj.

Vi vil jo gerne have, at fasanerne skal kunne komme i skjul hurtigt, hvilket omfatter tæt buskads eller andet, som de kan skjule sig i, når de føler sig truet. Det er derfor meget vigtigt, at udsætningspladsen gennemgås meget nøje, selvom det kræver, at man skal ned og kravle under evt. buske o.lign.

En rævegrav er til at få øje på, men selvom der ikke er ræve i graven, kan den sagtens være beboet af andre, f.eks. en ilder.

Husk at tjekke evt. hule træer i udsætningen for rovtøj.

Udover aktive og forladte rævegrave, skal man tjekke:

  • Naturlige hulninger under trærødder.
  • Stengærder.
  • Stenbunker.
  • Kvasbunker.
  • Brændestakke.
  • Naturlige hulheder i træer, evt. gamle sortspætte-reder.
  • Forladte rovfugle- eller egernreder.
  • Forladte huller i jorden fra rotter eller muldvarper.
  • Hule træer.

Man skal også sikre sig, at der ikke er rotter på udsætningspladsen, når man udsætter sine fasankyllinger. Rotter jager ikke fasaner, men rotternes tilstedeværelse kan forskrække de fasaner, som kan finde på at blive siddende på jorden de første par døgn, eller de fasankyllinger, som tager nattesæde på de nederste grene tæt på jorden. Når disse fasankyllinger bliver forskrækkede, flyver de op og forskrækker samtidig de fasankyllinger, som har taget nattesæde længere oppe i træerne, hvorefter fuglene letter og lander på jorden udenfor volierehegnet (hvis nattesæderne er for tæt på yderhegnet). Her bliver de siddende grundet mørket, og har ræven hørt uroen på udsætningspladsen, hvilket han med sikkerhed gør, vil han komme og klippe (dødeligt bid) alle de fasankyllinger, som sidder på jorden uden for udsætningspladsens volierehegn.

Der findes flere måder at bekæmpe rotter på. En af metoderne er at udlægge rottegift i rottehullet og lægge en bølget tagplade henover rottehullet, så hverken fasaner, rovfugle eller andre dyr kan komme til rottegiften.

Selvom du under etableringen af den engelske voliere har tjekket udsætningspladsen for rovtøj, er det som nævnt en rigtig god ide at gå det hele igennem igen, umiddelbart inden fasankyllingerne udsættes.

UDSÆTNINGSDATOEN

Man bør ikke afvikle fasanjagt på udsatte fasaner, som ikke er helt udfarvede, hvilket man først skal regne med, at de er i 20 ugers alderen.

Når man planlægger jagtdatoerne og har fundet ud af, hvornår man vil afvikle den første fasanjagt i efteråret, er det nemt at udregne, hvornår man skal have leveret sine 6 ugers fasankyllinger.

Fasankyllingerne er normalt seks uger gamle, når de leveres af opdrætteren, og hvis man har besluttet, at den første fasanjagt på reviret skal afvikles f.eks. den 16. oktober, og man ikke vil skyde på fasanerne, før de er udfarvede (20 uger gamle), regner man blot 14 uger baglæns, og kommer tilbage til den 10. juli. Denne dato skal man udsætte sine 6 ugers kyllinger, og fasankyllingerne vil være 20 uger gamle og helt udfarvede den 16. oktober.

Fasanernes alder Dato for udsætning af fasaner Første jagtdato Fasanernes alder
6 uger gamle 27. juni 03. oktober 20 uger gamle
6 uger gamle 04. juli 10. oktober 20 uger gamle
6 uger gamle 11. juli 17. oktober 20 uger gamle
6 uger gamle 18. juli 24. oktober 20 uger gamle
6 uger gamle 25. juli 31. oktober 20 uger gamle
6 uger gamle 01. august 07. november 20 uger gamle
6 uger gamle 08. august 14. november 20 uger gamle

Ovenstående skema kan bruges, når man skal beslutte, hvornår man skal udsætte sine fasankyllinger i forhold til årets første fasanjagt.

Vildtagre & udsætning af fasaner

Det ”perfekte” fasanrevir har ikke brug for vildtagre, men når vi på et begrænset område vil udsætte flere hundrede eller tusinde fasaner, og samtidig også vil forsøge at styre disse fugle i en jagtsituation, er vildtagre en nødvendighed.

vildtager, fasanjagt
Vildtager i et dejligt kuperet terræn.

Man kan roligt sige, at vildtagre udgør en erstatning for en mangelvare på et jagtrevir.

Der er ingen tvivl om, at gode vildtagre med de ”rigtige” frøblandinger er en vigtig faktor i bestræbelserne på at styrke en bæredygtig jagt og øge biodiversiteten.

Når man kigger i de forskellige farvestrålende farvekataloger, hvor de forskellige producenter eller forhandlere af vildtagre fremviser deres produkter, skal man huske på, at de mange flotte fotos af vildtagre er taget på den tid af året, hvor vildtagerens fremtoning er bedst, ligesom dyrknings- og jordbundsforholdende har været optimale fra begyndelsen.

Hvis man f.eks. kigger på farvestrålende billeder af en vildtager, som giver fasanerne læ, dække og skjul, bør man forespørge, om man kan se billeder af vildtageren, som den ser ud senere på året, da det er betydeligt mere interessant at se billeder af vildtageren fra oktober og frem til næste forår, som er den periode, hvor vildtet har brug for denne vildtager.

Det, man skal have sin opmærksomhed rettet mod, når man vil etablere vildagre i forbindelse med sin fasanudsætning, er, at de vildtagre, man etablerer på reviret, kan udgøre:

  • Ledetråde.
  • Læ, dække og skjul.
  • Opfløjszoner.
  • Fødemuligheder i forår/sommer (og tiltrækning af insekter).
  • Fødemuligheder i efteråret.

KUNNE DU LIDE – UDSÆTNING AF FASANER

LÆS OGSÅ

Fasanudsætning er ikke i sig selv skidt for rovfuglene!

NYT: Vildtforvaltningsrådet om udsætning