Kronvildt breder sig i Sverige og Norge

Kronvildtet ser ud til at stortrives i Sverige og Norge. Faktisk så godt at de lokale jægere ikke får skudt de tildelte kvoter i flere områder.

Kronvildtet breder sig hurtigt i store dele af Sverige og Norge og mange steder får de lokale jægere ikke skudt nok dyr. Det betyder konflikter med landbruget. Denne uge fortalte Landmand Oscar Hansson fra Øverhøgdal i Midtsverige, at kronvildtet nu invaderer hans gård og spiser kvægets mad flere gange om året. Kvoterne i området er blev forhøjet markant, men de lokale jægere skyder ikke hjortene.

”Tildelingen i vores område er blevet øget fra 22 til 68, men der er stadig 47 tilbage at skyde. Interessen for at jage kronvildt er der simpelthen ikke. Jægerne gør ikke noget forkert, for man kan ikke tvinge nogen, men hvis man er et vildtforvaltningsområde, skal vildtet forvaltes. Hvis man ikke selv jager, må man åbne op for andre. Der må ske en forandring,” fortæller Oscar Hansson til SVT (Sveriges svar på DR).

Ødelægger hegn

De seneste vintre er der kommet flokke af kronvildt til Oscar Hanssons gård i Överhogdal. De større hjorte har systematisk væltet hans hegn for at få adgang til den mad, der er beregnet til kvæget på gården. For den frustrerede landmand har det blandt andet resulteret i en episode hvor 30 stykker kvæg slap ud på motorvejen og måtte indfanges midt i trafikken på E45. Hjorteinvasionen betyder, at landmanden må fodre hjortene med den mad han har indkøbt til kvæget for at holde dem fra hegnene. Han bruger dog så meget mad, at han er nødt til at købe nyt foder til sine tyre. Flere bønder har søgt om tilladelse til at bortskyde hjorte udenfor sæsonen, men det har kun haft en kortvarig effekt.

At hjortene er så højt oppe i Sverige som Jæmtland er noget helt nyt og det giver ekstra problemer. De lokale jægere har nemlig ingen tradition for hjortejagt og dermed er afskydningen ikke så effektiv som under den traditionelle elgjagt.

Ingen effektiv optælling

Et andet problem er, at der ikke findes pålidelige tal for, hvor mange hjorte der er og det gør en aktivere forvaltning svær.

”Hjorte bevæger sig mere mellem forskellige områder i løbet af året, end f.eks. elge gør. Det betyder, at hvor vi nogle gange ser hjortene samle sig og skabe problemer nu om vinteren, er de der slet ikke om efteråret, hvor jagten hovedsageligt foregår, siger Magnus Hansson, jagtkonsulent i Jägareförbundet til SVT. Han ønsker, at kronhjorten skal forvaltes på samme måde som elgen. Det vil sige aktivt og i lokale jagtkonsortier.

Også langt flere hjorte i Norge

Den markante stigning i antallet af hjorte ses også i Norge, hvor der nu foreligger nye, rekordhøje, tal for afskydningen af kronvildt. Faktisk er antallet af skudte hjorte i Norge nu mere end dobbelt så stort som antallet af skudte elge. Den norske elgjagt i jagtåret 2023-2024 endte med 26.000 nedlagte elge. Samtidig var tallet for nedlagt kronvildt 54.200 stykker.

På sin hjemmeside skriver Det norske Statistisk sentralbyrå (SSB) at:

”Der er en voksende uoverensstemmelse mellem antallet af skudte elge og hjorte. Indtil 2008 var udbyttet fra elgjagt det højeste. Siden da har tendensen været nedadgående for elgjagt og opadgående for hjortejagt. Sidste år blev der for første gang skudt dobbelt så mange hjorte som elge.”

Årsagen til det hastigt voksende hjortestamme i Norge samtidig med at elgstammen svækkes ligger sandsynligvis i klimaforandringer og ændringer i tilgang til føde. Både i Sverige og Norge overvejer myndighederne at koordinere forvaltningen af elg og kronvildt for at støtte elgene. Også i jægerkredse er der heftig debat omkring, hvordan man bedst støtter (nogle taler ligefrem om at ”redde”) elgstammen. I mange områder beslutter de lokale jagtkonsortier (jaktlag) er der skal være fokus på at lade store elge gå og primært nedlægge unge dyr og kalve.

Læs også