kronvildtforvaltning

Vildtforvaltningsrådet vil have indført arealkrav for kronvildtjagten. De mener, der skydes for mange hjorte på for små arealer, og at kronvildtet forvaltes forkert.

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning. Du er velkommen til også at sende os din mening. Vi ønsker en god debat og har plads til alle holdninger. Vi forbeholder os ret udvælge indsendte indlæg ud fra kvalitet, relevans og evne til at bibringe debatten nye indsigter. Skriv til info@mitjagtblad.dk.

Danmarks Jægerforbund (DJ) har 16. februar 2021 fremlagt deres modforslag, som de kalder ”forpligtende samforvaltning”. Men hvad er det?

DJ skriver, ”at sociale dyr skal forvaltes med sociale mekanismer”. Hvem de sociale dyr er, står hen i det uvisse, ligesom det heller ikke er forklaret, hvad de sociale mekanismer går ud på. For mig lyder det som en floskel uden mening eller relevans for hjortevildtforvaltning.

”Forpligtende” forklares med, at man skal indgå i et seriøst og oprigtigt samarbejde over skel. Der står ikke noget om, hvem der vurderer, hvornår deltagerne er useriøse og falske, og hvad konsekvenserne er, hvis man ikke lever op til disse udefinerede mål for opførsel og handling.

I samforvaltningsområderne, som i øvrigt er arealer på mindst 8.000 HA – altså 80 kvadratkilometer – tvivler jeg på, at de små lodsejere får lov til at skyde store hjorte. Hvorfor skulle et stort gods ellers gå med? Så hvad er guleroden for den lille lodsejer? Med arealkrav kan han dog i det mindste skyde én hjort.

Torben Schultz Jensen fra DJ’s hovedbestyrelse forklarer, at man i den ”forpligtende samforvaltning” skal udarbejde et mål for hvor meget kronvildt, der må skydes i de involverede områder – også selvom man reelt ikke ved hvor mange dyr, der er til at starte med. Det er åbenbart vigtigere at fastsætte et fiktivt mål for bestandens størrelse end at se på, hvad områdets bæreevne eller udviklingspotentiale er. Det siger sig selv, at det er umuligt at nå i mål, når man ikke aner, hvad udgangspunktet er. Hvis man forvalter efter en bestand på 400 dyr, men der kun er 300, så bliver der skudt alt for mange dyr år efter år.

Men det bliver værre: ”Og hvorfor er det en fordel, at gøre det på denne her måde? Så vidt har vi haft en kort jagttid, som meget hurtigt påfører hjortevildtet en unaturlig adfærd. Men hvis vi på forhånd kender antallet af dyr, der må skydes i et samforvaltende område, behøver vi faktisk ikke at have jagttid længere. I disse områder vil vi teknisk set kunne give jagten fri hele året med forvaltningstid, og vi undgår reguleringsperioder”, forklarer Torben Schulz Jensen.”

For det første er det vrøvl at påstå, at en kort jagttid giver hjortevildtet en mere unaturlig adfærd, end en jagttid hele året.

Vildtet lærer meget hurtigt, hvornår det jages, og hvornår det ikke jages. For det andet er det simpelthen uetisk at drive jagt på kronvildt, som var det forvoksede mårhunde, der skulle udryddes fra jordens overflade. Med forslaget vil man tillade jagt på kronvildtet i yngletiden for at opnå et afskydningsmål – ikke bestandsmål – som er grebet ud af den blå luft. Dét tvivler jeg meget på, at de andre grønne organisationer synes, er en god idé.

I artiklen står der ikke noget om det, der startede hele polemikken om hjortevildtforvaltning – de gamle hjorte. DJ’s forslag adresserer ikke den problematik, som Vildtforvaltningsrådet har rejst om hjorteforvaltning, og den giver heller ikke nogen retning for en bæredygtig forvaltning baseret på faktiske bestandsstørrelser og udviklingsmuligheder. Den handler om et socialt eksperiment uden hold i virkeligheden.

Tilbage står man med ét stort spørgsmål: Hvis man mener, der mangler store, gamle hjorte, hvorfor freder man dem så ikke i en årrække eller bare sløjfer brunstjagten i 3-5 år?

DJ, det er en ommer!

LÆS OGSÅ

Det danske kronvildt – penge eller forvaltning?

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here