Ingen anden hunderace er så udbredt blandt danske jægere som labrador retrieveren. Med sit gode og milde temperament, sin store dresserbarhed og sin uovertrufne evne som apportør, er den blevet danske jægeres foretrukne jagthund.
Labradoren er oprindelig fra New Foundland, men kom til England i løbet af 1800 tallet.
Den ældste kendte opdrætter har registreret sine hunde siden 1839.
I England, som i dag betragtes som labradorens hjemland, blev racen optaget i den engelske kennelklub i 1903/04.
Racen blev skabt eller udviklet af engelske adelsmænd og deres herregårdsskytter.
I takt med udviklingen af klapjagter, hvor fuglene blev drevet til skytterne, havde man behov for en hund, som dels kunne sidde roligt på post under skydningen, men som samtidig kunne sendes på de skudte og især de anskudte fugle.
Ikke så underligt er racens navn ”retriever” forbundet med dens arbejdsområde, idet ordet ”retrieve”, betyder at apportere eller hente på engelsk.
I de første mange år var hele avlsarbejdet alene koncentreret om at udvikle disse egenskaber, og det var først i 1916, at der blev lavet en udstillingsstandard på labradoren.
Opdrættere af labrador retriever har skabt to forskellige linjer
Englænderne er kendt for at gå efter det sublime inden for sport, herunder også jagt og jagthunde.
Hvis englænderne ønsker sig en udstillingshund, vil de gøre alt for alene at skabe den smukkeste udstillingshund indenfor den enkelte race.
Sådan forholder det sig også med jagt- og markprøvehunde.
Det er den egentlige baggrund til, at de mest populære og udbredte engelske jagthunderacer, labrador og golden retrievere, samt springer og cocker spaniels, konsekvent har eksisteret med top udstillingslinier og top jagtlinier, vel og mærke sideløbende og registreret som den samme race i den engelske kennelklub.
I Danmark kaldes de rene jagtlinjer for Formel 1 retrievere.
Denne betegnelse (opfundet af en dansk journalist) bruges ikke i England, hvor de blot kaldes ”working retrievere”.
Disse Formel 1 retrievere har i høj grad været med til at gøre labradoren til jægernes foretrukne hunderace.
Labrador i Danmark
Den første labrador blev importeret af en dansk godsejer i 1954.
Carl Lensbaron Iuel-Brockdorff, fra Valdemar slot, hjemtog tæven Greatford Tale. Hun var af ren jagtlinje efter den engelske field trial champion Greatford Teal.
I de første år var importerne i hænderne på adelsmænd og godsejere, og alle importer var af jagtlinie.
Senere blev der importeret mange andre labradorlinjer fra England, også en del udstillingslinier.
I midten af 70’erne blev der importeret flere meget betydningsfulde jagtlinjer, og disse kom til at påvirke både avlen, men også markprøverne og den almindelige jæger blev påvirket, og siden har der udviklet sig en situation, der ligner Englands, med en udstillingslinje og en jagtlinje, altså to typer, begge registreret som labrador retriever.
Mange tror, at man uden videre kan se forskel på de to typer hunde, og det er til dels også rigtigt, men det, der reelt adskiller dem, er deres linjer, så vil man til bunds i spørgsmålet, om en labrador er udstillingslinje eller jagtlinje, eller måske lidt af begge dele, så må man skaffe sig et kendskab til linjerne.
Opdrættere af racen kan selvfølgelig på et splitsekund adskille hundene, alene på deres kendskab til kennelnavnene.
Labrador retrieveren på jagt
Labradoren er først og fremmest avlet til at apportere.
Den skal kunne sidde helt rolig og afkoblet på post, hvor den skal være helt stille og kunne koncentrere sig om at markere det skudte vildt.
Den skal hurtigt og præcist kunne bringe det skudte vildt, og da den ikke er avlet med den jagende hunds passion for førskudsarbejdet, så kan den også apportere uden at lade sig distrahere af levende vildt.
Den skal også kunne skelne mellem fært af levende vildt og vildt, der afgiver chok eller blodfært, og den skal kunne tage fod op og bringe en anskudt fasan eller and uden problemer.
Endelig skal den have en fantastisk vandpassion, som parret med dens uovertrufne hårlag gør den til den absolut bedste apportør på andejagt, ikke mindst sidst på sæsonen, når vandet er koldt.
Mange danske jægere bruger deres labrador som jagende hund, d.v.s at de driver med den.
Også denne opgave klarer de fleste labradorer udmærket, de har dog ikke de jagende hundes søgsoplæg, så de vil ofte søge i lige linjer, men den kan med dressur holdes kort i søget og vise sig som en effektiv vildtfinder.
En labrador er mere alsidig end nogen anden
Der er næsten ingen grænse for hvilke opgaver, en labrador kan løse.
På jagt er den både jægerens bedste jagtkammerat, men den er også helt uvurderlig som opsamler på de store jagter.
Den kan også trænes til en første klasses schweisshund.
Uden for jagtens verden bliver den brugt som narkohund, bombehund og som servicehund (handicaphjælper), redningshund og meget mere.
Labrador retrieveren findes i farverne sort, gul og brun.
TO TYPER LABRADOR
I England findes de to retriever racer, labrador retriever og golden retriever, i en udstillings- og en jagtlinje.
Disse typer kaldes noget forskelligt over hele verden. I Danmark skrev en journalist i 80’erne en artikel i et dansk jagtblad om disse fantastiske arbejdshunde fra England. Han var så imponeret, at han valgte at kalde artiklen ”Retrivernes Formel 1”. Denne betegnelse er ikke bare blevet hængende, men i vid udstrækning markedsført af hundenes tilhængere, for at markere forskellen på jagttype og udstillingstype. Det er dog kun en betegnelse – ikke en selvstændig race. I England og resten af verden findes der dog et officielt racenavn for hver race, som også fremgår af stambøgerne, nemlig Labrador Retriever og Golden Retriever.
