Licensjagten på ulve er skudt igang

Lørdag den 2. januar begyndte årets licensjagt på ulve i Gävleborg. Det er i alt 12 ulve, der kan jages frem til 15. februar 2021.

I år 2021 er der udstedt licenser til 24 ulve i henholdsvis Gävleborg, Värmland, Västmanland og Örebro. Dette kan sammenlignes med kun 2 licenser i 2018. Denne forskel skyldes hovedsageligt, at der ikke har været licensjagt på ulv de sidste 2 år, udtaler Simon Viklund, administrator ved amtstyrelsen i Gävleborg.

Ifølge Länsstyrelsen Örebro er ulvene er flyttet tættere på bebyggede områder, hvor de har udrettet skader og skabt bekymring blandt beboerne. Derfor er formålet med licensjagten at reducere bestanden for blandt andet at undgå konflikter med befolkningen.

Når ulven er skudt, skal det rapporteres direkte til amtstyrelsen, der giver information om, hvordan ulven skal håndteres, samt hvornår inspektionen skal finde sted. Ulven sendes til det svenske veterinærinstitut (SVA) til obduktion. Pelsen kan jægeren få lov til at beholde hvis visse betingelser opfyldes.

Kilder: Länsstyrelsen Örebro og SVT Nyheter.


 

Læs også