Risikoen ved genudsættelser af vildt i de Europæiske lande ser ud til at blive demonstreret i Schweiz i disse år. Eksperter alarmerer nemlig om, at losserne i alpelandet viser tegn på indavl og genetisk degeneration og at den mest sandsynlige årsag er, at der i sin tid blev sat forkerte losser ud i Schweiz.
Efter mange år hvor losserne var udryddede i Schweiz blev de store katte genudsat i begyndelsen af 70erne. Udsætningen skete ved at indfange et antal dyr i de slovakiske karpaterbjerge og sætte dem ud i Schweiz. At de udsatte dyr var i familie med hinanden blev ikke set som et problem. Det ser det nu ud til at vise sig at det var. De Schweiziske losser er nemlig begyndt at vise en markant overrepræsentation når det gælder hjerteproblemer og andre lidelser, der tyder på indavl.
Kristina Vogt, der er biolog ved den Schweiziske fond Kora, og som forsker i dyreliv med særligt fokus på rovdyr i Schweiz, er ikke i tvivl om at problemerne skyldes udvælgelsen af de første losser som blev udsat i Schweiz.
”Hele losbestanden nedstammer fra de stiftende dyr og der blev ikke taget hensyn til at de var i familie. Derefter har dyrene mistet visse genvarianter gennem tiden” fortæller hun.
De helbredsmæssige udfordringer for losserne er nu genstand for et forskningsprojekt ved den Schweiziske fond. Losserne i det centraleuropæiske land er opdelt i to bestande, der ikke har kontakt med hinanden. Alpebestanden og Jurabestanden. I den alpine bestand er der en stigning i hjertemislyde, som indikerer hjerteproblemer. Samtidig forekommer der dyr som fødes uden ører i bestanden i Jurabjergene. Forskerne vil nu undersøge hvordan de to udfordringer er relateret til genetik.
Samtidig fortsætter Schweizerne med at udsætte nye losser i naturen og næste år er det planlagt at udsætte 20 dyr i Ertsbjergene. Nogle af dem kommer fra bestandene i Alperne og Jura. Resten kommer fra avlsprogrammer eller er forældreløse dyr fundet i naturen.
I den slags projekter er det i dag klart hvor vigtig genetisk udveksling mellem bestandene er hvis de skal holdes sunde. Det er ikke mindst demonstreret med de genetiske problemer hos kronvildt, der ses flere steder i Europa og som truer med at degenere hele bestande i blandt andet Tyskland.
Variationen skal blandt andet ske med internationale aftaler om udveksling af dyr samt at arbejde med såkaldte grønne broer over vandreforhindringer som motorveje.
Der er i alt omkring 250 losser i de to Schweiziske bestande. Allerede i 2001 forsøgte myndighederne at flytte dyr mellem bestandene for at undgå indavl, men det er tilsyneladende ikke lykkedes.
