Millionstøtte til 13 danske skydebaner

13 skydebaner over hele landet kan se frem til at modtage støtte til en række projekter denne uge. Skydebanerne har alle søgt støtte til projekterne ved Skydebanepuljen, der administreres af Miljøstyrelsen. Projekterne handler typisk om at renovere skydebaner, udvide banerne eller iværksættelse af støjdæmpende foranstaltninger. I alt får de tretten skydebaner 1.678.511 kr.

Ansøgerne skal kunne godtgøre, at de kan sikre driften af et skydeanlæg, og det er derfor først og fremmest jagtforeninger og andre foreninger eller grupper af jægere, der søger puljen. I 2024 Har alle, der har søgt om støtte, fået et tilskud til deres investeringer eller renovering.

Uddeles hvert andet år

Skydebanepuljen bliver uddelt hvert andet år, og er derfor først åben for ansøgninger igen i 2026. Pengene i puljen er jægerne egne penge, da de kommer fra den såkaldte jagttegnspulje og dermed bliver finansieret af jagttegnsmidler. Formålet er at sikre, at der er gode og tidssvarende anlæg til rådighed for jægernes skydetræning med haglgevær.

Der kan søges tilskud til etablering af nye skydebaner eller til at udvide kapaciteten på eksisterende flugtskydebaner. Anlæggene skal være åbne for alle jægere, skydeinstruktører og jagttegnsaspiranter.

Ved tildelingen af midler bliver der lagt vægt på, at tilskuddet fra puljen øger skydebanernes kapacitet og sikrer deres fremtidige eksistens. 

Om skydebanepuljen

  • Skydebanepuljen blev etableret i 2001.
  • Puljen skal bidrage til at opbygge og forbedre kapaciteten på danske flugtskydebaner.
  • Der gives kun tilskud til flugtskydebaner, som bruges til træning af jægere – ikke til anlæg, der drives kommercielt.
  • Puljen administreres af Miljøstyrelsen, som forsøger at fordele midlerne jævnt over hele Danmark til både små og store foreninger.
  • Siden 2001 har omkring 200 projekter over hele landet modtaget tilskud fra puljen fra 5.000 kr. og opefter.

Støtten fordeler sig således:

  Skydebanens ejer      Tilsagn                        
  
Brønderslev Jagtforening117.188
Hedehusene / Fløng Jagtforening197.750
Guldborgsund Jagtforening100.000
Hjallerup Jagtforening200.000
Holeby Jagtforening28.884
Nordvestjysk Jagt og Skydecenter285.188
Oksbøl og Omegns Jagtforening65.000
Ribe Jagtforening159.000
Sdr Omme Jagtforening219.916
Timring – Vildbjerg Jagtforening129.710
Ølstrup Jagtforening96.500
Østfalster Jagtforening20.875
Krogager Jagtforening58.500
 
Ialt
 
1.678.511

Abonner gratis på MITJAGTBLAD her:

Læs også