Historien om min afrikanske jagtfarm starter for år tilbage – Allan trak vejret dybt og fokuserede endnu engang på en blue wildebeest, som stod i dalen bag ved farmen, og lod pilen gå. Lydløst og nådesløst traf pilen gnuen, og efter en kort flugt faldt den om. Allan havde netop nedlagt sit første trofæ på sin egen jagtfarm med bue.
I 2001, 10 år tidligere, var Allan på sin allerførste safaritur til Afrika, hvor en impala og kudu blev nedlagt, og den første kærlighed til det fascinerende land spirede. Drømmen om en tilværelse i Afrika var kommet for at blive, og i de efterfølgende måneder blev mange tanker og ideer vendt og drejet.
En af de PH’ere, som Allan benyttede på sine jagture til Sydafrika, var også ejendomsmægler, og da Allan i et svagt øjeblik lod forstå, at han egentlig gik og drømte og at få sin egen jagtfarm, kom der for alvor skred processen. Snart efter sad Allan igen i flyet på vej til Sydafrika, denne gang bevæbnet med diverse salgsopstillinger på farme lige fra 400 til 1.400 hektar.
Allan var blevet meget betaget af et bjergområde ved Lephalale ca. 3 timers kørsel fra Johannesburg, og netop her lå ægteparret Dirk og Marie Hurters jagtfarm. Med et areal på 480 hektar og sit rå klippeterræn talte den til Allans hjerte, og året efter, i 2006, havde Allan og hans far erhvervet ejendommen.
Vand skal der til
Planen var at bygge et helt nyt hovedhus med tilhørende hytter, og vandløbet i bunden af den store kløft på arealet rummede nogle muligheder, som kun entreprenører og fantaster ville kaste sig ud i. Det var da lige her, de nye bygninger skulle opføres. Og når man nu alligevel var i gang, hvorfor så ikke bygge en dæmning og stemme vandløbet op, så der kunne blive et stort, flot vandspejl foran bebyggelsen. Gæster ville så kunne nyde synet af dyrene, der kom og slukkede tørsten, når middagen blev serveret på terrassen.
Ideer var der mange af, og projektet voksede i Allans hoved, men så sandelig også på A4 blokken. Utallige skitser og beregninger blev igennem de næste måneder vendt og drejet, skabt og kasseret.
En jagtfarm bliver til
Opskriften på jagtfarmen, som nu havde fået det rammende navn Waterfall Lodge, kom omtrent til at se således ud: Uanede mængder cement blandes, og der tilsættes med rund hånd utallige tilhuggede træstammer samt enorme mængder af natursten fra området. Disse udvælges nøje efter farve og størrelse og flækkes og tilpasses byggeriet, så det falder naturligt ind i landskabet.
Herefter tækkes 1.500 m2 tag, og der lægges omkring 150.000 mursten og opføres en 45 meter lang dæmning. Til sidst opsættes 14 kilometer hegn i skrånende og uvejsomt terræn.
Tidsforbruget var ca. 1.000 lokale mande-måneder plus halvanden måned med 2 danske elektrikere og en tømrer. Alt sammen nøje overvåget af Allan, som i de 4 år, arbejdet stod på, havde omkring 85 flyrejser til og fra Johannesburg. Endelig, i efteråret 2009, indviede familien Waterfall Lodge.
Langt fra Frederikssund
Man kan ikke fjernbetjene en lodge i Sydafrika fra Frederiksund, så i 2006 blev der ansat en manager til at varetage den daglige drift, men situationen var stadig ikke holdbar. Vendepunktet kom, da Allan i 2010 fik en melding fra de tidligere ejere Dirk og Marie om, at de ikke trivedes inde byen, men savnede deres gamle hjem fælt.
Tre uger senere flyttede Dirk og Marie tilbage til deres gamle hus som bestyrere af Waterfall Lodge. Dirk har været ivrig jæger hele livet og er certificeret PH og har desuden i en årrække produceret naturfilm til både BBC og National Geograhic. Han kender bogstaveligt talt området som sin egen bukselomme og har indgående kendskab til både dyre- og plantelivet i og omkring Lephalale.
Vildtet og jagtfarmen
På de ca. 480 hektar, som hører til Waterfall Lodge, findes bestande af wildebeest, kudu, waterbuck, impala, klipspringer, mountain reedbuck, bush buck og bavianer. En farmer henvendte sig i 2011 for at leje et areal til sine nyalaer, og som en del af aftalen fik Waterfall Lodge en del af de kalve, der blev født. Aftalen er for længst ophørt, og med renters rente har Allan nu opbygget en bestand på over 25 nyalaer.
Der er lavet aftale med de omkringliggende farme, således at de gæstende jægere kan jage på mange tusind hektar.
Terrænet
Terrænet omkring lodgen er stejlt og klippefyldt, og det er betagende at se, hvordan klipspringerne let og elegant bevæger mellem klippeblokkene på skråningerne. Selv de store kuduer bevæger sig legende let og lydløst på de stejle skråninger overfor lodgen.
I en af bjergslugterne på terrænet er der en klippehule, som for år tilbage dag gav husly til områdets leopard, men kun en enkelt gang siden Allan overtog stedet har der været set en leopard på terrænet.
I år har Dirk og mandskabet på Waterfall Lodge haft ekstra travlt for området omkring Lephalale har været ramt af ekstrem tørke, og dette har betydet, at floden er tørret ud, og dyrene derfor har måttet fodres, da al næring er visnet bort.
Drømme og virkelighed
At drive en lodge i Sydafrika er hårdt arbejde, og det koster både tid og penge. Det kan Allan skrive under på. Efter at den daglige drift nu er lagt i hænderne på Marie og Dirk, og det nu spiller, er salg af jagt- og safari ophold lagt i hænderne på Jelling Jagtrejser, for som Allan siger: Jeg er som entreprenør god til at lave byggeprojekter, men der skal andre fagfolk til at sælge jagtrejser.
Det rå terræn omkring lodgen har tiltrukket både bue- og riffeljægere, og på nuværende tidspunkt har mere end 200 jægere lagt vejen forbi, så pilen peger bestemt i den rigtige retning.
Men hvis man lige går og drømmer om at tjene millioner på at drive sin egen jagtlodge, kan man godt tro om igen. Udfordringer er der nok af – især i Sydafrika.