Kulden er den største fjende, når man venter på vildtet i skydestigen eller tårnet. Den kommer snigende og tærer både på koncentrationen og humøret. Tiden går uendeligt langsomt, og man fristes til at gå hjem for tidligt.
Men nu er der godt nyt til anstandsjægerne, fordi Nordic Heat har nemlig lanceret et batteriopvarmet sæde. Et opladet batteri holder varmen i sædet omkring seks timer, og med et ekstra batteri eller to sidder man lunt en på weekendjagt.
Sæde og ryg kan lynes sammen, så de danner en taske, og en bærerem gør den nem at transportere. Varmezonen i sædet er på 40 x 40 centimeter, og sædet er desuden forsynet med sidestropper, som holder ryg og sæde sammen. Sidestropperne kan justeres, så ryggen støttes.
Vi testede blandt andet varmesædet i fire timers kold sidevind i tre meters højde og frøs på intet tidspunkt. Rygstøtten var ligeledes med til at gøre opholdet mageligt.
Varmesædet fra Nordic Heat vejer 900 gram inkl. batteri og tåler naturligvis både vind, vejr og regn.
PS varmesædet fungerer også fint, når man er tilskuer til fodbold, ishockey og andre udendørs begivenheder.
Vejl. udsalgspris er kr. 1.295,-
Nærmeste forhandler anvises på tlf 6165 8200