Naturnationalparker på vej ved Randers og Gribskov

Ny politisk aftale baner vejen for 1900 hektar uberørt natur

Penge på vej til Nationalnaturparker

Danmarks to første naturnationalparker er nu godt på vej. Det står klart efter at regeringen og en række støttepartier, i sidste uge, lukkede en politisk aftale om at sætte fart i arbejdet med de to parker.

Nationalnaturparkerne, der er en del af en større aftale om miljø og natur indsats i Danmark, skal skabe uberørt natur, som rammer for plante og dyreliv. De kommer dermed til at understøtte vildtet i og omkring de områder, hvor naturnationalparkerne oprettes.

Naturnationalparkerne skal ligge i Gribskov i Nordsjælland og ved Fussingø i nærheden af Randers. Når de to områder er færdigudviklede, skal de dække omkring 1900 hektar uforstyrret natur.

”Vi står i en naturkrise, og dyr og planter mangler plads og levesteder. Vi har brug for mere sammenhængende naturarealer, hvor naturen kan udvikle sig på sine egne præmisser. Derfor er jeg virkelig glad for, at vi med aftalen her tager hul på Danmarks to første naturnationalparker, som skal give vildere natur herhjemme, sagde miljøminister Lea Wermelin i forbindelse med aftalen.

Området ved Fussingø bliver på omkring 800 hektar og der investeres 20 millioner kroner i området, mens området ved Gribskov bliver på 1200 hektar og tilføres 17 millioner kroner. Aftalen indebærer også, at der tilføres betydelige beløb til en række andre naturunderstøttende tiltag, som dog ikke berører jægerne så direkte som de to naturnationalparker kan komme til. I alt er aftalen på 105 millioner kroner.

Læs mere om planerne for at skabe mere natur i Danmark her.