Navnet Otterup er kendt i jægerkredse og ikke uden grund. Det var nemlig her, at de ikoniske danske Otterup rifler blev produceret på våbenfabrikken, som i sin tid havde til huse her.
Nu er det igen blevet jagttid i Otterup, da Hans Jensen har valgt at åbne sin nye jagtbutik netop her.
Egentlig var det meningen at Hans Jensen skulle være gået på pension, da han havde solgt sit kaffefirma. Men da han så hørte, han at der var en jagtforretning med webshop til salg, blev det for fristende for den ivrige jæger.
Nu har Hans Jensen så overtaget jagtbutikken Scanhunt, som tidligere lå i Kolding, og flyttet den til den ikoniske våbenby Otterup. Den nye butik er på 300 kvadratmeter og rummer både beklædning og udstyr til jagt samt fiskeri. Scanjagt har selv importen af tøjmærket Hart og optik fra Lynx, og det er planen, at Scanjagt også skal være lagerførende indenfor våben og ammunition, ligesom der skal arrangeres jagtrejser.
Onsdag d. 5. august slår Scanjagt officielt dørene op til den nye butik på Ørkebyvej 13 i Otterup.
Se mere på www.scanjagt.com