Ny udgave af Mauser 18 riflen

Tyske Mauser har begået to nye praktiske udgaver af deres Mauser 18 riffel. Den ene henvender sig til skovjagt, mens den anden model sigter mod distanceskydning.

Mauser 18 Waldjagd
Mauser 18 Waldjagd

Mauser 18 Waldjagd

Den nye Mauser 18 Waldjagd er designet til jagt i tæt skov – fra pürsch, over drivjagt til trange skydestiger. Riflen er kort og måler kun 101 centimeter. Den samlede vægt er på 3.1kg. Den korte 19mm pibe er koldhamret og 51cm i længden. Der er fast sigte og M17x1 gevind til mundingsbremse. Skæftet er lavet i solidt og praktisk grønt kunststof.

Mauser 18 Feldjagd
Mauser 18 Feldjagd

Mauser 18 Feldjagd

Feldjagd-udgaven er rettet mod distanceskydning og jagt i åbne områder. Piben er her også koldhamret og holdt på 19mm i tykkelsen, men den er med sine 56cm lidt længere og samtidig fluted for hurtig nedkøling og vægtreduktion. Der er M17x1 gevind til lyddæmper, og piben er uden fast sigte. Geværkolben har justérbar kindpude og Riffelskæftet er i holdbart kunststof og holdt i sandfarve.

Begge rifler har plads til én patron i kammeret og fem i dobbelt-rad magasinet. Magasinet  flugter perfekt med undersiden. Mauser 18 modellerne fås i ni forskellige kalibre fra .223 Remington til 9.3×62.

Se mere på www.mauser.com

LÆS OGSÅ

Mauser – Den moderne jagtriffels stamfader

Taktiske våben på vej til danske jægere

Valg af riffekaliber: Det svære valg – er måske ikke så svært…?

Læs også