Observationer og overvejelser op til bukkejagten – forvaltning og trofæjagt

Bliver det et godt eller dårligt gevirår, hvordan vurderes bukkens potentiale, hvad er en afskydningsbar buk, hvordan får man flere bukke på reviret? Læs med her og få Kim Lindgrens bedste tips til hvordan du udnytter bedste muligt udnytter ventetiden her op til bukkejagten.

- Annonce -

Artiklen er oprindeligt udgivet i Mit Jagtblad nr. 1804

Vi er i april måned, og samtidig med at dagens længde tiltager, stiger temperaturen stødt. Foråret er endelig kommet, hvilket for mange betyder nedtælling til den 16. maj, hvor årets bukkejagt i Danmark begynder.

Siden årsskiftet har vi kunne følge med i opsatsdannelsen hos bukkene. Selvom de unge bukke stadig er i bast, står mange af de lidt ældre bukke her i midten af april med en færdigfejet opsats.

Gode og dårlige gevirår

Man kan allerede nu begynde at gisne om, det bliver et godt eller dårligt gevirår på reviret. I gode gevirår er det ikke unormalt, at årsbukkene sætter op som gaffelbukke og endda som små seksendere, mens man i dårlige gevirår kan se en tendens til at have flere knopbukke på reviret end normalt. For at kunne observere denne divergens kræver dette selvfølgelig, at man mere eller mindre dagligt færdes på reviret.

På landsplan kan man godt tale om gode og dårlige gevirår, men man skal være opmærksom på, at man sagtens lokalt opleve et dårligt gevirår. Sker dette, kan det være et resultat af en forkert forvaltning, som blandt andet kan være forvoldt af et for højt jagttryk på reviret.

Det er værd at være opmærksom på, at et stort jagttryk sjældent opstår i forbindelse med en overdreven jagt efter råvildt. Derimod er det oftest er resultatet af for megen jagtaktivitet på reviret. Det, at man eksempelvis kan gå på jagt efter fasaner i hele januar måned, er kun med til at stresse råvildtet i en periode, hvor de har brug for absolut ro. Men det er en helt anden historie.

På reviret kan man se fejninger og skrab fra råvildtet. Pürschstier skal sprøjtes og rives, ligesom samtlige hochsitze/hochstande skal efterses og evt. repareres. Husk endelig at få klippet de grene, som hindrer frit udsyn og skydefelt fra de opstillede hochsitze/hochstande. Endelig skal man i tiden op til bukkejagten, huske at besøge den lokale riffelbane, og gerne mere end én gang.

Den røde sommerbuk

I forbindelse med bukkejagten taler alle om den røde sommerbuk, velvidende at det kun vil være de yngre bukke, som har skiftet til den rødlige korte sommerpels. De lidt ældre bukke er ved den danske bukkejagts begyndelse ikke færdige med pelsskifte fra den knap så farverige gråbrune vinterpels til sommerpels.

Pelsskiftet begynde ved hoved og hals og arbejde sig bagud på kroppen. Som en tommelfingerregel kan man regne med at yngre dyr skifter fra vinterpels til sommerpels, eller fra sommerpels til vinterpels, tidligere end ældre dyr.

Når man har studeret råvildtet gennem årtier som jeg har, er det vigtigt at påpege, at der ikke forefindes en facitliste omhandlende pelsskifte, opsatsdannelse, adfærd med mere. Man kan roligt sige at der ingen regel er – uden undtagelser.

Hold øje med bukkene

Det gamle ordsprog, at forventningens glæde er den største, kan også kobles på tiden op til bukkejagten. Det er altid spændende at se, om man kan genkende nogle af de bukke, man forvaltningsmæssigt ”gemte” fra året før, eller om den store buk, man kun så et glimt af under sidste års brunstperiode, stadig er at finde på reviret i år.

Det er en skøn tid op bukkejagten. At køre rundt på reviret i morgen- og aftentimerne og spotte revirets bukke, er det jeg glæder mig mest til. Selvfølgelig vil man også gerne afskyde nogle bukke, men tilfredsstillelsen ved at finde og genkende de forskellige bukke fra hinanden dag efter dag, er i min optik en herlig beskæftigelse.

Jeg har flere gange fulgt en buk år efter år og oplevet, hvordan den udviklede sig til en stor, stærk og flot medaljebuk. Hver gang jeg har spottet bukken og kigget på den gennem kikkerten, er min krop blevet fyldt med glæde, forventning og tilfredsstillelse. Men når så bukken endelig er blevet skudt, og jeg er kørt gennem det område på reviret, hvor den tidligere holdt til, har jeg følt en tristhed og tomhed i kroppen. Nogle vil nok påstå, at jeg er blevet gammel og sentimental, hvilket nok ikke kan benægtes.

Hvis man jævnligt kører på skovvejene på reviret, vænner råvildtet sig til denne færdsel. Derfor er det en god ide at ”kigge bukke” fra bilen.

Har man muligheden for at køre en tur på reviret om formiddagen, midt på dagen eller om eftermiddagen, skal man endelig gøre det. Selvom råvildt generelt er mest aktive omkring solopgang og solnedgang, er bukkene i april måned meget aktive med revirdannelser, hvorfor det er en god ide at ”kigge bukke” i al den tid, man har til rådighed.

Selvom man via nutidens udmærkede digitale vildtkameraer kan følge med i råvildtets færdsel på reviret, kan vildtkameraer på ingen måde erstatte den daglige færden på reviret. Vil man lære noget om bukkenes adfærd, f.eks. bukkenes tolerance overfor hinanden, er det ikke bag et skrivebord, men ude på reviret, at man lærer dette.

Råvildtforvaltning og trofæjagt

Som de fleste er bekendt med, er råvildtbestanden på landsplan faldende. Selvom en overdreven fokus på trofæjagt, en skæv kønsfordeling, fodring m.m., på ingen måde gavner sundheden i en råvildtbestand, er der formentlig flere faktorer, som har påvirket denne udvikling. Derfor er det et must, at vi som jægere får meget mere fokus på forvaltningen end på selve trofæjagten.

De fleste, som bruger tiden på at ”kigger bukke” op til bukkejagten, har for det meste kun fokus på, hvordan bukkenes opsatser ser ud. Dvs. man vurderer, om bukken skal afskydes eller gemmes alene baseret på, hvor stor en opsats den bærer i indeværende år.

Ved en sådan forvaltning er man selvfølgelig nødt til at tage alderen på bukken med i vurderingen. Og præcis det at sætte alder på de bukke man ser på reviret, er en disciplin, som kan være meget vanskelig. Dette kræver et indgående kendskab til de enkelte bukke og en interesse i bukkene – udover det at skyde dem.

Råvildtets sundhedstilstand

At vurdere om en buk er sund eller ej beror mange gange på tilfældigheder, da vi jo ikke som i en husdyrsproduktion kan tage alverdens blodprøver af dyret, og derved med rimelig sikkerhed kunne udelukke ikke umiddelbart visuelle sygdomstegn. Vi kan kun se på dyret på afstand, og hvis dyret er levende, ser ud til at trives og ved første øjekast ser sundt ud, går vi ud fra, at det umiddelbart er sundt.

Læs også: Sunde maver i den danske råvildt bestand

Jo mere råvildt man har haft i hænderne, desto bedre bliver man til at vurdere dets vægt. Vægten på et rådyr er en god indikator for dyrets sundhedstilstand, da svage og usunde dyr som regel også vil lide et vægttab. De sunde dyr vil til gengæld holde gennemsnitsvægten for råvildtet i området.

Vi kan som nævnt kun se, hvordan dyret ser ud på ydersiden, dvs. vi kan vurdere, om bukken har en stor og sund krop. Man skal i denne vurdering selvfølgelig være opmærksom på, at en årsbuk ikke ser lige så stor og stærk ud som en voksen buk i 4-5 års alderen.

Dominate bukke

Hvis man vil have mange bukke gående på sit revir, er det vigtigt, at de mest dominante og territoriehævdende bukke afskydes – uanset hvor lovende opsats de bærer rundt på. De mest dominante bukke viser denne dominante adfærd allerede i en ung alder, og her er det vigtigt, at man tidligt får spottet og afskudt disse individer.

Hvis man går målrettet efter af få fjernet de dominante bukke fra reviret, vil man have mulighed for at have flere bukke stående på sit revir.

Lovende opsatser

Hvis man vil gemme nogle af bukkene på grund af deres lovende opsatser, er det vigtigt, at man på afstand kan vurdere, hvad en ”god og lovende” opsats er. Nogle ønsker at fremme høje symmetriske opsatser med lange sprosser.

Disse høje opsatser er sjældent særlig tykke i middelstangen, og de giver derfor ikke mange point, hvis de opmåles i CIC regi, hvor det er vægt og volumen, som giver de høje point.

Læs også: Månedens trofæ – Vildt mange sprosser

Ønsker man bukke, som kan tage mange CIC point, skal man fremme bukke med en god tykkelse på den nederste tredjedel af middelstangen – altså fra rosenkransene og op til for- og øjensprosserne.

Tykkelsen af middelstangen skal være med fra bukkens andet leveår, og en 3-årig buk med tynde stænger bliver under normale omstændigheder aldrig til et medaljetrofæ i CIC regi. Når det er sagt, kan det sagtens blive et flot trofæ, som vil klæde enhver trofævæg.

Redskab til at vurdere bukkens CIC potentiale

Hvis man har skudt mange bukke, har man formentlig også været ude for den situation, hvor man ser en stor buk (trofæmæssig) i kikkerten. Når man efterfølgende får skudt denne ”store” buk og kommer frem og betragter dens trofæ, bliver man skuffet, da den ser den betydelig mindre ud, end da man så den i kikkerten.

Dette synsbedrag sker ofte, når man ser bukke med høje opsatser, eller bukke med en opsats med lange sprosser. Hvis bukkens opsats både er høj og samtidig har lange sprosser, kan man virkelig blive ”optisk snydt”.

For at undgå denne skuffelse – og endnu vigtigere, for at få afskudt de “rigtige” bukke – findes der en meget nem og simpel metode til at vurdere opsatsens tykkelse på, før man beslutter, om bukken skal afskydes eller gemmes.

Jeg bruger ét måleredskab til at vurdere opsatsens tykkelse. Måleredskabet er allerede placeret på bukken – det er nemlig dens øje. Et bukkeøje har stort set samme størrelse på en toårsbuk som på en seksårsbuk. Jo yngre bukken er, jo mere “runde” virker øjnene, mens øjnene på de ældre bukke bliver mere smalle og trækkes mere ud på siden af kraniet.

Men bukkeøjets vandrette diameter (fra forkant til bagkant af øjenhulen) er stort set den samme på unge som gamle bukke, hvorfor jeg bruger dette som måleparameter.

For at en moden buk kan betegnes som lovende eller som medaljebuk, skal bredden på middelstangen, over rosenkransene, være mindst ligeså bred (eller bredere) end bukkeøjets vandrette diameter (fra forkant til bagkant af øjenhulen).

redskab til måling af bukkeopsatsens potentiale
På billedet kan man se, hvordan man kan bruge øjets diameter til at vurdere bukkens bredde på middelstangen

Man skal også huske på, at der er en tendens til at yngre bukke, der godt nok har massen i opsatsen, dog ikke altid har vægten med sig. Derfor bliver man også nødt til at skele til alderen på bukken, før den afskydes. Er det en ældre buk, der er tale om, skal man ikke være bange for, at den ikke også har den optimale vægt med sig, da ældre bukke har et større kranie, tykkere rosenstokke og pandeskal.

Bevar bukken med de gode gener

Møder man en potentiel medaljebuk på sit revir, vil de fleste jægere gøre alt, hvad de kan for at få afskudt denne buk. Men der står ingen steder i jagtloven (eller andre steder), at  fordi man ser en medaljebuk, skal man skyde den omgående.

Læs også: Hvilken riffelkaliber skal jeg vælge?

Jeg kan sagtens forstå de jægere, som afskyder en medaljebuk, når de ser den. Men hvis det er muligt, og man har areal nok, bør man forvaltningsmæssigt tænke flere år frem og bevare de gode gener, man nu har bevis for findes på jagtreviret.

Medaljebukken er formentlig også medaljebuk næste år, og bukken kan i mellemtiden nå at beslå endnu flere hundyr. Skulle medaljebukken ”snyde” jægeren et par år og ende med trofæmæssigt at gå på retur, skal man huske på, at den stadig videregiver sine gode gener, selvom den trofæmæssigt i returstadiet ikke er særlig imponerende at se på.

Bevar bukken med de gode gener
Tænk fremad og bevar de gode gener. Der står ingen steder i jagtloven eller anden lovgivning, at man, fordi man har en potentiel medaljebuk stående på sit revir, absolut SKAL afskyde den.

En ældre returbuk kan beslå hundyr indtil dens sidste leveår, og den vil formentlig leve sine sidste år i yderkanten af reviret, hvor den kan sikre sine gode gener forbliver i den lokale råvildtstamme. Mange taler om dominerende og ekstremt territoriehævdende returbukke, hvorfor disse for enhver pris skal afskydes. Men hvis man i sin forvaltningsplan er bevidst om at udtage de mest dominerende og territoriehævdende bukke i en ung alder, skulle problemet med de ”frygtelige” returbukke være løst.

Bukkeforvaltning på mindre revir

Selvom en målrettet råvildtforvaltning kræver et større revir, er det jo ikke ensbetydende med, at man overhovedet ikke skal skele til en fornuftig forvaltning, blot fordi man selv kun har rådighedsretten over et mindre revir.

For at drage paralleller mellem det at gå på bukkejagt på et mindre revir, kontra en fornuftig forvaltning, blev jeg for nogle år siden kontaktet af en jæger, som ville høre min mening om, hvor mange bukke han kunne tillade sig at afskyde på sit ca. 20 hektar store revir. Han oplyste, at der på reviret var lidt skov, en sø og lidt levende hegn. Han havde hvert år afskudt 3 bukke på reviret, og han mente, at der i området (inkl. naboarealer) var en kønsfordeling svarende til 1 buk for hver 5 hundyr.

Læs også: Bliver det danske råvildt forvaltet forkert?

Jeg svarede, at hvis han blot skulle bevare kønsfordelingen mellem han- og hundyr (1 til 5), skulle han kalkulere med at kunne afskyde 15 hundyr. Han kiggede måbende på mig, og svarede at der ikke stod så mange hundyr på hans revir, og han derfor umuligt kunne afskyde 15 hundyr på de ca. 20 hektar. Ok, svarede jeg, men så kunne det være, at du skulle nedjustere din afskydning af bukke på reviret. Jeg fandt aldrig ud af, hvad denne jæger valgte at gøre, da han ikke spurgte mig til råds mere.

Hvad er en afskydningsbar buk

Hvordan en afskydningsbar buk skal se ud, afhænger fuldstændig af, hvilken afskydningsplan man har valgt på reviret. Uanset om det er i et jagtkonsortium, eller man alene har rådighed over et større jagtrevir, er det altid en god ide at have gennemtænk og fastlagt en afskydningsplan for året.

Som udgangspunkt skal man afskyde alle usunde, svage og dårlige bukke – vel at mærke uden at skele til, hvordan bukkenes opsatser er ser ud.

Alle kan se det forvaltningsmæssigt fornuftige i at afskyde underernærede svage bukke eller blot bukke med en svag og lille krop, men desværre sker denne forvaltning ikke alle steder.

Pas på “trofæ-fiksering”

I mange jagtkonsortier er det helt normalt, at riffeljægerne ved bukkejagtens begyndelse kun må afskyde én buk hver. Da alle bukke, som afskydes senere, skal spises som den delikatesse råvildtkød nu engang er, og bukkejægeren samtidig vil have et godt trofæ til væggen, kan man roligt fastslå, at man jager fra toppen. Man går simpelthen efter de ”bedste” bukke, både hvad angår krop og opsats.

Hvis man i et jagtkonsortie kun må afskyde én buk pr. bukkejæger, og man støder på en buk med lille krop og en ussel opsats, lader mange den gå, da bukken hverken kropsmæssigt eller trofæmæssigt er i nærheden af, hvad man går efter.

Jagtmæssigt kan jeg sagtens forstå dem, som går efter den kropsmæssige og trofæmæssige store buk, men vi skal passe på at ikke bliver så trofæ-fikserede, at vi glemmer, at vi som jægere også har en forpligtelse til at forvalte råvildtet korrekt.

Du bestemmer

Når jeg ser opslag med billeder af bukke med store kroppe og gode opsatser på Facebook, er det tankevækkende, at de fleste kommentarer fra andre jægere lyder ”giv den et eller to år mere”. Forvaltningsmæssigt en helt rigtig disposition, men jeg vil alligevel så tvivl om, at alle vil følge den forvaltning, når eller hvis de selv er så heldige/dygtige at møde en sådan buk den 16. maj.

Du er selv herre over, hvordan du vil forvalte råvildtet på dit jagtrevir. Jeg håber at denne artikel giver lidt stof til eftertanke, og sluttelig er der kun at ønske alle bukkejægere ”Knæk & Bræk”.

Læs ogsåRWS HIT og RWS EVO Green – to bud på blyfri projektiler

Del artiklen hvor du vil:

- Annonce -
- Annonce -

Seneste nyheder

- Annonce -
- Annonce -

På jagt

Bukkepral i Ringsted

Efter to års pause kunne den traditionsrige bukkepral på bukkejagtens premieredag endelig gennemføres hos Hubertushuset i Ringsted.

Jagten i Danmark har brug for DIN støtte

Det er tid til at gøre op med unødvendigt bureaukrati, fejlslagne systemer, spildte skattekroner, uendelige ventetider og et kaos, der truer med at vælte en hel branche. Støt borgerforslaget og jagten i Danmark.

Svenskerne vil halvere antallet af ulve

Politisk flertal for en markant mindskning af den svenske ulvestamme – årets inventering tyder på mere end 450 ulve i Sverige. Målsætningen skal være minimum 170 individer
- Annonce-
- Annonce -
- Annonce -

Våben

Politiets våbenregistrerings-system er IKKE forsinket

Politiet har hidtil foregivet, at det nye våbenregistreringssystem, burde have fungeret, da man tog det gamle ned. hvilket inddirekte peger på systemleverandøren som synderen. Men er det nu også sandt?

Politiets fejlslagne våbenregister meldt til Ombudsmanden

Det skandaløse våbenregistreringssystem hos Rigspolitiet virker fortsat ikke og imens venter tusindvis af jægere på tilladelser. Butikker og jagtrejsebureauer taber formuer.

PAC kommenterer på Mit Jagtblads artikel om IT-system og forsinkelser

Ole Astrup Aldershvile, enhedschef for tilladelser i Politiets Administrative Center, har sendt os en række uddybende kommentarer til en artikel vi bragte den 28. januar. Dem videregiver vi naturligivs gerne.
- Annonce-
- Annonce -

Jagthunden

- Annonce-
- Annonce -

Seneste magasiner