PRAKTISK TEST BLASER F16

På et par vindblæste dage i april havde vi lejlighed til at sende omkring 400 skud gennem den nye Blaser F16 på en norsk skydebane. Det var i dén grad en fornøjelse!

Blaser F16

En praktisk test af Blaser F16. Det er 13 år siden, Blaser kom ind på haglgeværscenen med deres dengang nye F3. Et haglgevær designet til misbrug på skydebanen, hvor det i den grad har vist sin styrke i konkurrence med ældre brands i sportsskytte segmentet såsom Perazzi, Browning og Beretta. Det kom som lidt af en overraskelse for undertegnede, da jeg blev trukket lidt til side på SCI-showet i Las Vegas i februar og præsenteret for den nye F16. Men det var en positiv overraskelse, jeg havde fra første øjekast en rigtig behagelig mavefornemmelse med det nye våben.

Blaser F16
Praktisk test af Blaser F16

Blaser F16Blaser F16 er en markant anderledes konstruktion end den efterhånden velkendte Blaser F3. Rent mekanisk er der faktisk intet slægtskab at spore. Forskellen kan sammenfattes i et enkelt ord: ”Enklere”. F16 er hel enkelt meget enklere i sin konstruktion, uden at dette på nogen måde skal opfattes som noget negativt. Tværtimod, ”Less is more!”, som det hedder, og det er i sandhed tilfældet her.

Starter vi på det overfladiske plan, er førstehåndsindtrykket et smukt og stilrent våben med et minimalistisk design. I mine øjne helt klart en skyder, der fortjener at fremstå præcis, som den er, uden et væld af snirklede graveringer. Der er jo heller ingen, der maler graffiti på en Ferrari, vel? Et smukt våben med rene linjer hele vejen igennem. Skønhed gør som bekendt ikke ejerglæden mindre, og dette er et af de våben, man engang imellem piller ud af skabet bare for at hilse på det. Skæfterne er som standard udført i valnød uden krumspring. De kan opgraderes noget imod en merpris. Det ville jeg aldrig selv gøre, våbnet behøver det faktisk ikke.

Blaser F16

Blaser F16TYSK TEKNIK

Men skønhed knuser ingen lerduer! Blaser F16 har markedets laveste baskule og dermed et lavt tyngdepunkt. Det er kraftigt medvirkende til en god balance, som man fornemmer i samme øjeblik, man får våbnet imellem hænderne. På banen bekræftes man hurtigt i fornemmelsen af, at der er tale om et exceptionelt brugervenligt våben. Alle medlemmer af den danske/finske testgruppe, som i runde tal omfattede omkring 20 forhandlere og skribenter, knuste lerduer fra første sekund på banen, hvor der bestemt ikke blev sparet på patronerne.

 

 

 

 

 

Blaseren produceres i en sporting og en jagtudgave. Begge i kaliber 12 med 3” (76mm) kamre. Løbslængden er enten 76 cm eller 81 cm på lerdueknuserudgaven, som også omfatter et afbalanceringssystem med vægte for og bag. På jagtudgaven er der mulighed for løb på hhv. 71 cm og 76 cm. Sporting udgaven er omkring 700 gram tungere end jagtudgaven, hvilket både kommer til udtryk i mindre rekyl og et mere stabilt sving. Der er ingen tvivl om, at ”overvægten” vil kunne mærkes på skulderen på lange jagtdage, men det er lige så sikkert, at den lange sporting udgave er nemmere at opnå en høj træfprocent med. Alle uden undtagelse kiggede langt efter sportingbøsserne, når der gik konkurrence i skydningen. Begge udgaver er født med udskiftelige chokes. Sporting udgaven er forsynet med et rødt fiberkorn. Jagtudgaven med et klassisk korn af nysølv. Derudover er forskellen diskret markeret i det lille F16 logo på baskulen. På sporteren er det rødt. På jagtmodellen er det hvidt.

Selve mekanismen er gennemført simpel. Slagmekanismen er samlet i en aftrækkergruppe, som kan afmonteres for service med en enkelt stift. En skønne dag er der sikkert en tysk ingeniør, som kan forklare mig hvorfor denne stift, som fjernes med en hammer og en dorn, ikke er en simpel maskinskrue. Det er meget muligt, at der faktisk er en fornuftig forklaring, jeg har bare ikke fået øje på den. Når dette er skrevet, skal det siges, at det ikke er besværligt som sådan at skille mekanismen ad, det kunne (måske?) blot være endnu nemmere. Slagstifterne er lettilgængelige, og ejeren behøver ikke at opsøge en bøssemager, hvis dagen kommer, hvor en eller begge skal skiftes. Singleaftrækket er fuldt mekanisk, og jeg har stor tillid til, at det er meget driftssikkert.

HVAD SKAL MAN VÆLGE?

Set i forhold til F3’erens noget mere komplicerede konstruktion, kan F16 måske opfattes som et teknologisk tilbageskridt. Jeg sidder dog tilbage med den stik modsatte opfattelse. Enkelt er godt. Enkelt virker, og det bliver det i reglen ved med at gøre. Som sin ”storebror” fremstår den nye F16 som et kompromisløst kvalitetsprodukt. Man er slet ikke i tvivl om, at hver eneste lille detalje er vendt og drejet af ingeniører med en kærlighed til skydevåben.

 

Men det var på banen, at den nye Blaser beviste sit værd. Jeg vil mene, at vi affyrede omkring 8.000 skud igennem de forskellige modeller over de to dage på anlægget i Røros. Det forløb aldeles problemfrit. Bøssen falder naturligt godt til de fleste, og det afspejler sig tydeligt i masser af orange lerduefragmenter i luften. Som det fremgår, er jeg meget begejstret for denne bøsse. En sjælden gang falder man over et våben, som man helt enkelt svinger med, og så kan det være svært at få armene ned. Selv ville jeg vælge jagtudgaven med 76 cm løb, selvom jeg skød marginalt bedre med sportingudgaven med 81 cm løb. Jeg er sikker på, at det er et spørgsmål om træning, og med dette våben har jeg virkelig lyst til at træne en hel masse.

Jagtudgave

Kaliber: 12-76
Løbslængde: 71/76 cm
Skæftelængde: 375 mm
Vægt: Ca. 3,1 kg
Vejl. pris: 24.599 kr.

Sportingudgave

Kaliber: 12-76
Løbslængde: 76/81 cm
Skæftelængde: 375 mm
Vægt: Ca. 3,4-3,8 kg
Vejl. pris: 26.999 kr.

 

Læs også

3 bud på Bukkeriflen

Morehouse A/S lancerer Pro Ferrum – et nyt bionedbrydeligt våbenplejemiddel