REGULERING AF RÆVEHVALPE

Foto: Michael Sand

Regulering af rævehvalpe er et stærkt værktøj i revirplejen. Revierjæger P. Rørbæk skriver i sin bog ”Vildtpleje” fra 1928: ”Ræven den røde, den smukke og snilde Røver – den berygtede og berømte Fribytter og Drabsmand! Almindelig kendt, frygtet og hadet som en Djævel af næsten alle mindre Skabninger og efterstræbt af Mennesker for Pelsens Værdi og for de Skarnsstreger han bedriver.” Rørbæk slår senere i bogen fast, at den bedste måde at efterstræbe ræven på er med bøssen, men giver dog også udførlige anvisninger på både udgravning af de spæde hvalpe og anvendelse af stryknin og sakse. Sådan var natursynet dengang for næsten hundrede år siden, hvor ædelvildtet var et udkomme og alt, der ikke kunne sælges til vildthandleren, var uønsket. I vores tid har efterstræbelse af rævehvalpe ændret betegnelse til det nutidens mere politisk korrekte udtryk: Regulering.

Ingen tvivl om der er ræve i omårdet.

Det skete i forbindelse med, at jagttiderne blev ændret for nogle år siden, idet også bekendtgørelsen om vildtskader samtidig blev revideret. Som noget nyt blev det nemlig tilladt at regulere rævehvalpe uden for graven i perioden 1. juni til 31. august. Herudover blev det bestemt, at det kunne ske 1½ time før solopgang og 1½ time efter solnedgang i den anførte periode. Med denne udvidelse af mulighederne for regulering af rævehvalpe kom også en fornyet diskussion om det rimelige i at skyde unge rævehvalpe i det hele taget. Nogle var, og er stadig, glade for den mulighed, andre kunne ikke drømme om at berøve en rævehvalp livet. Det må være op til hver enkelt, om man ønsker at udnytte denne mulighed i forhold til ens egen opfattelse og den situation, man har på sit revir.

VILDTPLEJE

Er det synd? Nej, egentlig ikke. Det er synd at give en skaldet mand en kam. Men at regulere nogle af årets mange rævehvalpe er vel bare en yderligere aktivitet for at holde bestanden på et passende niveau. For det er ikke den store jagtlige lykke, man får ud af at skyde hvalpene om sommeren, da det mere er et bidrag til den almindelige vildtpleje. Det er især en god ide, hvor rævebestanden er stor. Forleden mødte jeg en af mine venner, en landmand, som kunne fortælle, at han havde skudt to rævehvalpe den ene aften og næste morgen en tredje. Alle i forbindelse med bukkejagt. Han havde på sin ejendom mindst to kuld. Det ene med seks hvalpe, det andet med syv. I den situation gør det vel ikke noget at tynde lidt ud i dem? Men hvor udbredt er egentlig reguleringen af de hvalpe? Ja, fra de yderligere informationer som nogle jægere afgiver i forbindelse med indberetning af deres vildtudbytte, ved vi fra sæsonerne 2012/13 og 2013/14 en del mere om køn, alder og tidspunkt for nedlæggelsen af 13.000 ud af de ca. 65.000 ræve, der blev nedlagt i de to sæsoner. For eksempel ved vi, at næsten 90 % af udbyttet var voksne ræve, og at der i begge sæsoner blev der skudt flere hanner end hunner. Med udgangspunkt i afskydningstallet for det følgende jagtår, altså 2014/15, hvor der blev nedlagt ca. 31.000 ræve, udgjorde hvalpene i den sæson således kun knap 3.500 individer.

FÅ SOMMERRÆVE

REGULERING AF RÆVEHVALPEKigger man på den månedsvise fordeling, viser det sig, at hele 83 % af de nedlagte ræve, totalt set, skydes i månederne oktober-januar. Cirka halvdelen (46%) af de nedlagte hvalpe, nedlægges i sommermånederne, hvilket betyder, at sommerregulering af rævehvalpe har et meget begrænset omfang svarende til godt 1.500 rævehvalpe årligt. Størstedelen af disse, nemlig op mod 90 %, nedlægges i juni og juli, samtidig med at bukkejagten stadig foregår, hvorimod der kun skydes ganske få i august. De få ræve, der skydes i august, viser, at rævehvalpene ikke efterstræbes ret mange steder af ret mange jægere, men at de overvejende skydes i forbindelse med bukkejagt, når de tilfældigt kommer for. Måske kunne man overveje at gøre lidt mere ud af jagten på de store hvalpe i august, for den ellers jagtfrie periode efter endt bukkejagt kan fint bruges til regulering af rævehvalpe. Et eksempel på det kan vi hente fra eksempelvis Odder Jagtforening, hvor man hvert år i august har mulighed for at deltage i regulering af rævehvalpe i området. Foreningen har en del terræner, hvor man har lovet at hjælpe med reguleringen, så der er mulighed for at tilmelde sig en gratis jagt og naturligvis også en god oplevelse i naturen.

FOXY FRANK

Vekslerne langs grøften er slidte efter megen trafik.

Et endnu bedre eksempel har vi fra Nybøl, hvor vi har talt med formanden for Nybøl Jagtforening, Frank Michelsen. Han er både jæger og 5. generations smed i Nybøl, et lille samfund øst for Gråsten i Sønderjylland. ”Jeg går bevidst efter rævene, det er en utrolig spændende jagt, der i mine øjne næsten tangerer bukkejagten. Jeg har til formålet købt mig en Tikka T3 Varmint i .223, en Swarovski kikkert med lys og ballistisk tårn og et par støtteben. Det er et meget effektivt sæt ud til 200 meter. Har siden også fået monteret lyddæmper, og det reducerede knald gør, at jeg af og til får mulighed for en doublé, eller kan skyde andet skud, hvis det første er en forbier. Det er ikke, fordi vi har flere ræve end vores naboforeninger, men da jeg først kom i gang for et par år siden, opdagede vi, at bestanden var meget større, end vi troede.REGULERING AF RÆVEHVALPE

Første år med regulering skød jeg 10 ræve. Jeg har siden forsøgt at slå det hvert år siden, og det toppede nok sidste år, hvor jeg nedlagde 17 ræve. I år får jeg kraftig konkurrence fra et par af de andre medlemmer, men de skal jo først lige lære fiduserne.”

BRUG AF LOKKEKALD

De fleste dyr, herunder især det unge afkom, er meget nysgerrige. Derfor kan lokning øge chancerne for succes, og især når det gælder større rævehvalpe, kan lokkejagt være meget effektiv. Dog er det ikke alle lokkekald, der virker lige godt, idet de hareskrig, man anvender senere på sæsonen, har en meget kraftig lyd og ikke altid virker på hvalpene. Måske er lyden lige voldsom nok for dem. I steder anbefaler jægere med erfaring i at kalde rævehvalpe at bruge en musepibe eller et lokkekald med fugleskrig. Eksempelvis lokkekaldet ”Nordic crying Bird”, der frembringer lyden af en lille fugl i nød. Frank Michelsen siger: ”Jeg har købt et hareskrig til rævejagten, men det virker kun på voksne ræve og bør kun anvendes på lang afstand. Ellers bliver de skræmt. På tættere hold bruger jeg munden til at lave muse lyde. I øvrigt har jeg erfaret, at de unge ræve ikke reagerer så markant som gamle ræve.”

REGULERING AF RÆVEHVALPE
Rævehvalpen er netop rullet.

REGULERING AF RÆVEHVALPEKALD BEHERSKET

Når man ankommer til terrænet, skal man først og fremmest finde en god placering, hvor man kan sidde skjult og alligevel have et godt overblik over området. Vent 5-10 minutter før du begynder at kalde. Start med at kalde behersket og lavt, og øg derefter lyd og intensitet. Hold lange pauser med kaldet, og koncentrer dig om at holde øje med omgivelserne. Altså kald i 20-30 sekunder, og hold derefter pause i fem minutter, inden du kalder igen. Reagerer en ræv på kaldet, er det vigtigt kun at kalde, hvis den stopper eller slår fra. Man kalder jo trods alt kun for at trække ræven ind på skudhold, ikke for at få den på skødet. Man skal dog være opmærksom på, at en god udnyttelse af skudchancerne til rævehvalpe kræver en del initiativ og handlekraft fra jægerens side, idet hvalpene ofte er i konstant bevægelse. De farer frem og tilbage, som unge i det hele taget har for vane, og man skal være både hurtig og beslutsom for at få sluppet kuglen, når situationen er der. Sker der modsat ikke noget indenfor en halv til en hel time, skifter du til et andet sted.

UDDRAG AF BEKENDTGØRELSE OM VILDTSKADER VEDRØRENDE RÆV

§ 5. I forsvarlige indhegninger med frilandsgrise og fjerkræ, herunder indhegninger med fasaner, agerhøns og andefugle må ræv reguleres i perioden 1. juni-29. februar. I en afstand af indtil 25 m fra de nævnte indhegninger må ræv reguleres i perioden 1. juni-29. februar, herunder ved brug af fælder.

Stk. 2. I bebyggelse og i en afstand af indtil 25 m fra bebyggelse, i indhegnede haver samt i pelsdyrfarme må ræv reguleres i perioden 1. juni-29. februar, herunder ved brug af fælder.

Stk. 3. I egne, hvor ræv volder skade på den øvrige fauna, må denne reguleres i perioden 1.-29. februar.

Stk. 4. På ejendomme, for hvilke der er udarbejdet og gennemført naturforbedringer i h.t. biotopplaner, jf. § 12, stk. 2, nr. 3, i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber, kan ræv reguleres i perioden 1. juni-29. februar ved brug af fælder.

Stk. 5. Rævehvalpe uden for rævegrave må reguleres i perioden 1. juni-31. august. Rævehvalpene må ikke jages ud af rævegraven ved brug af hund eller på anden måde.

Stk. 6. Regulering af ræv med riflet våben kan ske fra skydetårn eller skydestige, som opfylder betingelserne i § 1 i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber. Regulering af ræv i medfør af stk. 1-5, kan ske i perioden 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang, også fra de nævnte skydetårne og skydestiger.

REGULERING AF RÆVEHVALPEDAGAKTIVE HVALPE

Der er helt klart en tendens til, at rævehvalpene er aktive store dele af dagen. I godt vejr kan man typisk se dem lege uden for hulen hele dagen, og når de er lidt større gå på temmelig store udflugter. En jæger, der er aktiv i forhold til at regulere rævehvalpe, siger om dette: ”Jeg har skudt flere hvalpe midt på dagen end både morgen og aften tilsammen. De hvalpe har krudt i røven og skal ud og opleve den store verden og er tilmed meget nysgerrige.”

Død rævehvalp.

Hvis du kunne lide denne artikel om regulering af rævehvalpe.

LÆS OGSÅ

Regulering af Mårhund

Regulering af mink