Torsdag d. 27 Marts kl. 19:00

Jens Perto øse af sin viden om våbenklassikere. Jens Perto har igennem årtier været en central figur i dansk jagt, og hans viden om klassiske haglvåben og rifler har udmøntet sig i utallige artikler i både danske og udenlandske jagtmagasiner. Denne aften vil Jens fortælle om Otterup Geværfabrik og de navnkundige Schultz & Larsen rifler.
Torsdag d. 27 Marts kl. 20:30
Fulgte du med i kampen for overlevelse i den barske og lunefulde natur i Alene i Vildmarken kan du møde de 2 deltagere Mette Rosgaard og Claus Ballisager, der bliver interviewet af David C.P. om deres hang og trang til at gå på jagt og om deres deltagelse i tv-serien.
Mette Rosgaard er guldsmed med passion for guld og diamanter og har gennem mere end 25 år drevet virksomheden Rosgaard Collection i Gentofte. Mette har været jæger i knap 20 år og meget af fritiden foregår iført camo siddende i et træ, en jagtstige eller pürschende i skoven efter vildt med buen. Mette deltog som den ældste af de 7 deltagere i Alene I Vildmarken Mette forlod konkurrencen grund af kulden efter 22 dage.
Claus Ballisager er jæger, jagtguide, forfatter og eventyrer. Siden 2012 har han drevet jagtbutikken B-Wild i centrum af København som han du lukker med udgangen af marts. Claus blev kåret som delt vinder af Alene i Vildmarken sidste år sammen med Ulrik Ørskov efter 49 dage, hvor producenten af tv-format af hensyn til deltagernes sikkerhed følte sig nødsaget til at stoppe optagelserne.

Lørdag kl. 11:30

Jæger og Gourmet kok Phillip von Arenstorff
Philip von Arenstorff er 34 år, jæger, jagtguide og uddannet kok. I dag er Philip restaurantchef på Restaurant Von Edel i Tisvilde, hvor kærligheden til jagten skinner tydeligt igennem på menukortet.
Philip vil fortælle om livet som jagtguide, hvordan det har bragt ham til blandet andet Grønland, Sydafrika og Cameroun og ikke mindst få indblik i, hvordan det nedlagte vildt forvandles til gourmet-retter.

