Skal naturen gøres til et museum ejet af fonde?

Jægere, landmænd og skovejere, som besidder en unik viden om naturen, udelukkes i stigende grad i nye naturtiltag, mener forfatteren i dette debatindlæg.

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning. Du er velkommen til også at sende os din mening. Vi ønsker en god debat og har plads til alle holdninger. Vi forbeholder os ret udvælge indsendte indlæg ud fra kvalitet, relevans og evne til at bibringe debatten nye indsigter. Skriv til info@mitjagtblad.dk.

Som jæger, landmand eller skovejer er det det mest naturlige i verden, at man høster af naturens overskud. Man benytter de naturlige ressourcer på en bæredygtig måde – ellers ville man save den gren over, man selv sidder på. Som vi ser det, er kunsten som jæger at forsøge at forvalte en bestand, og derved netop sikre en balance mellem skovbrug, landbrug og en sund vildtbestand. Vi råber ”vagt i gevær” – da vi oplever, at bl.a. jægere, landmænd og skovejere, som i vores optik besidder en unik viden om naturen, i stigende grad udelukkes i nye naturtiltag.

Naturnationalparkerne

I Danmark er der de seneste år skabt et øget fokus på at passe på naturen, og det synes vi er meget positivt, men mange af de tiltag, som gennemføres, er i vores optik for politisk styret.

Helt konkret har det bl.a. resulteret i skabelsen af de meget omdiskuterede Naturnationalparker. Her lægges der op til, at der skal være såkaldt urørt skov og natur. Mange af arealerne skal indhegnes, og der skal sættes forskellige græssende dyr ud uden menneskelig indblanding, såkaldt ”Rewilding.” Processen omkring Naturnationalparkerne er fra flere sider blevet kritiseret, og der er blevet stillet spørgsmålstegn ved den manglende indblanding af fagfolk som f.eks. forstfolk, dyrlæger, jægere m.fl. Det er dog ikke Naturnationalparkerne, vi gerne vil gøre særlig opmærksom på her; de er heldigvis allerede i manges søgelys.

Den Danske Naturfond

Et andet politisk støttet initiativ, som har til formål at styrke den danske natur, er Den Danske Naturfond (Naturfonden). Naturfonden blev skabt i 2015 på baggrund af fondens tre stiftere – den danske stat, Villum Fonden og Aage V. Jensen Naturfond. Naturfonden opkøber jord med private folks donationer under sloganet ”Bliv naturbeskytter”, hvor man som privatperson kan købe 1 m2 jord for 12 kr. (naturfonden.dk).

Naturfonden har flere fællestræk med Naturnationalparkerne. Vi er sikre på, at både fonden og de mange privatpersoner, som donerer penge til den, har gode intentioner – de vil naturen det bedste. Vi tillader os dog alligevel at spørge, om det nu er den bedste løsning.

Hegnede dyr: Ligesom i Naturnationalparkerne, så har Naturfonden områder, hvor kvæg og heste går under indhegning, herunder områder med ”Rewilding”. Uden at skulle uddybe det nærmere, så mener vi, at hegnet natur er unaturlig og til gene for de naturlige vildtbestande.

Opkøb af jord: Naturfonden opkøber bl.a. tidligere dyrket landbrugsjord og omdanner det til vild natur. Man stopper afvanding af enge og genskaber tidligere vådområder. Der er også projekter, hvor man sørger for at genoprette å-løb til deres oprindelige slyngede leje. Det er uden tvivl rigtigt gode projekter.

Naturfonden opkøber også skov, hvor man som privatperson kan erhverve et skovbevis. Fonden oplyser, at man med et skovbevis kan sikre god gammel skov. Ligesom i Naturnationalparkerne, så laves de opkøbte skove om til urørt skov. Sagen er den, at flere fagfolk, herunder skovridere i Danmark, ikke mener, at urørt skov har en positiv effekt på biodiversiteten; faktisk tværtimod. Til gengæld vil det i løbet af få år gøre skovene ufremkommelige for almindelige mennesker, og man mister den ellers bæredygtige produktion af træ.

Resultat er, at man så skal importere mere træ fra andre lande. En stor tysk undersøgelse af bøgedomineret løvskov har ligeledes vist, at der er mere biodiversitet i skov, der dyrkes med velkendte skovbrugsmetoder, end i urørt skov. Topscorer på generel biodiversitet er skærmforyngelse. Derefter følger plukhugst (Skovdyrkerne). Vi stiller derfor spørgsmålet:

Giver det mening at opkøbe sund skov med bæredygtigt skovbrug og lave det om til urørt skov?

Naturfonden skilter med, at de private donationer går til at sikre skoven, men hvad er det de sikrer? Det pudsige er, at mange af skovene som bliver købt, er blevet passet og drevet bæredygtigt af private lodsejere i flere hundrede år. Som eksempel kan nævnes Frejlev Skov på Lolland, hvor fonden har købt 20 hektar. Frejlev Skov er en af de mest frodige skove i Danmark og er udpeget af Københavns Universitet som en af landets vigtigste skove for natur og biodiversitet. Naturfonden oplyser efter købet af skoven, som jo er blevet drevet som produktionsskov, at de ikke har tænkt sig at gøre noget som helst ved skoven – så vi spørger igen, hvad er formålet … ?

Andre metoder: Hvis Naturfonden fokuserede på at opkøbe marker for derefter at plante skov, så ville det jo være meget fint. Vi mener absolut, at der er brug for mere skov i Danmark, særligt med bæredygtigt skovbrug. Det ville være godt både for biodiversiteten, miljøet og Dansk økonomi.

For private lodsejere findes der dog allerede muligheder for at forbedre naturen, f.eks. ved hjælp af skovrejsning. Her er der hjælp at hente hos både Skovdyrkerne, Landboforeninger og andre rådgivende organisationer. Der er afsat 70 millioner kroner til tilskud til privat skovrejsning i 2021, og det forventes, at den offentlige pulje til støtte forbliver på samme høje niveau de kommende år (Effektivtlandbrug).

Jagt: Naturfonden oplyser, at de intet har imod jagt, så længe det foregår på en måde, så det ikke skader naturen. Samtidig oplyses det på hjemmesiden, at der i Naturfondens områder er jagt i et område. Der er altså jagt i et ud af de i alt 17 naturområder, som fonden har opkøbt. Dette leder os til næste spørgsmål:

Skal naturen og jagt i sidste ende styres af staten og statsstøttede fonde?

Det er selvfølgelig op til den enkelte lodsejer selv at vælge, hvem man vil sælge jord til – men vi mener ikke, at det er en positiv retning at gå, hvis mere og mere jord skal ejes og styres af fonde. I hele Skandinavien har vi tradition for, at private lodsejere har ret til at dyrke deres land og gå på jagt og fiske der – det er en del af vores kulturarv, at vi er stærkt forbundet med naturen.

I Openlands mener vi, at det er en kedelig tendens at flere og flere folk, som har med naturen at gøre, bliver presset ud af ligningen. Det er uklogt at begrænse indflydelsen for forstfolk og jægere, som er blandt dem, som ved mest om naturen og varetager den. Hvis vi som samfund skal lære at passe bedre på naturen, så skal alle have mulighed for at opleve naturen, og få en reel forståelse og tilknytning til den.  Den skal ikke pakkes væk eller hegnes ind, og det naturlige dyreliv skal kunne færdes frit netop også i de naturskønne områder, som Naturnationalparkerne omfatter. Vi må ikke skabe et “A” og et “B” hold i naturen. Lad os i stedet være fælles om at forbedre “hele” den danske natur på naturens præmisser.

Af Anders Christian Holmsgaard, Co-founder, Openlands ApS (Openlands.eu).

- Annonce -
- Annonce -
- Annonce -
- Annonce -

Seneste nyheder

- Annonce -
- Annonce -

På jagt

Menneskestemmer skræmmer vildtet mest

Ny undersøgelsen fra det svenske landbrugsuniversitet (Sveriges Lantbruksuniversitetet - SLU) viser at det, der skræmmer vildtet mest, er menneskestemmer.

Skoven giver til sidst

En anderledes jagt – når eventyret er lige om hjørnet, og man er klar til at forsøge alt.

Det svenske jægerforbund vil have natsigter til vildsvinejagt op til genovervejelse

Efter en række spektakulære hændelser under jagt med natkikkerter bør lovliggørelsen af natudstyr revurderes, mener jagtkonsulent.

Tyskland runder 400.000 jægere og sætter rekord

Flere og flere går på jagt i Tyskland, men tallene viser en klar forskel på jægerkorpset i nord og i syd

Lokkemidler til vildsvin

Hvordan skaber man den bedste ”griserestaurant” i sit jagtområde? Det kan du blive klogere på her.
- Annonce-
- Annonce -
- Annonce -

Våben

Det svenske jægerforbund vil have natsigter til vildsvinejagt op til genovervejelse

Efter en række spektakulære hændelser under jagt med natkikkerter bør lovliggørelsen af natudstyr revurderes, mener jagtkonsulent.

Haglbøssens taktiske rolle

Er din haglbøsse potentielt farligere, end du forestiller dig? Er det rimeligt, at den skal opbevares under lås og slå? Læs her om haglbøssens brug som taktisk våben!

En anderledes haglbøsse

Den berømte våbenfabrikant Greener begyndte fra omkr 1920-15 at levere Greener Police Riot Shotguns til Imperiets afsides hjørner.

Haglbøssens Kaliber og Ammunition

Som jægere behøver vi til den praktiske jagt kun at bekymre os om våbnets kaliber, patronerne hylsterlængde og haglstørrelsen og -vægten, finesserne kan vi om ønskeligt læse os til eller drøfte med bøssemageren.
Lyddæmper

Svensk regering vil ændre i lyddæmperes status – skal ikke længere ses som et selvstændigt våben

De nye regler forventes at træde i kraft i juli 2022 og kan medføre, at det bliver lettere for danske jægere at medbringe lyddæmpere til jagt i Sverige.
- Annonce-
- Annonce -

Jagthunden

- Annonce-
- Annonce -

Seneste magasiner