Skydebiografer: Realistisk træning – med et lille forbehold.

Moderne skydebiografer, hvor man kan træne riffelskydning med skarp ammunition på et stort lærred med film af virkelige jagtsituationer, er blevet et kæmpe hit både i Danmark og i vore nabolande.

Fotos: Mats Gyllsand m.fl.

Kendte jæger-profiler såsom Europas vildsvine-dræber nr. 1 – Prinz Albrecht – er varme fortalere for praktisk træning i skydebiografer og jægere valfarter til dem for at træne skydning til løbende vildt og indøve et korrekt sving og foranhold til målet. Men giver disse skydebiografer virkelig en fuldstændig realistisk skydetræning, som kan overføres direkte til jagt i den virkelige verden?

Teknisk udfordring

Det hele fungerer groft sagt på den måde, at mundingsbraget registreres af præcise sensorer, som øjeblikkeligt standser filmen og markerer træfpunktet ved at sende lys igennem selve skudhullet fra bagsiden, så skytten kan se præcis, hvor han ramte i forhold til filmen.

Dette giver i sagens natur nogle helt enestående realistiske træningsmuligheder for den praktiske drivjagtskytte til at indøve præcis skydning til løbende vildt. Men systemet er ikke perfekt og skal man have maksimalt udbytte af den værdifulde træning, er det nødvendigt at kende de indbyggede svagheder i træningsmetoden og tage sine små forholdsregler.

Træn, så dine skud sidder langt fremme i træfområdet, når du skyder i skydebiografen. Særligt på mål som tilsyneladende er langt væk. Selv går jeg efter at sætte kuglen under øret.

Et teknisk problem

I en skydebiograf vil skytten opfatte forskellige afstande til vildtet alt efter filmen, der vises på lærredet. I nogle situationer lader vildtet til at være tæt på, i andre situationer ser det ud til at være langt væk.

Ikke desto mindre er afstanden til mikrofonen, som stopper filmen, fast. Der går med andre ord den samme tid fra skuddet går, til filmen stoppes uanset den tilsyneladende afstand til vildtet. Det korte af det lange er, at den samlede responstid – projektilets simulerede flyvetid – er konstant, og det stemmer selvsat ikke 100% overens med virkeligheden.

Vi kan forestille os to forskellige simulerede drivjagtsituationer:

1: Grisene ser ud til at være 25 meter fra jægeren.

2: Grisene ser ud til at være 100 meter fra jægeren.

I begge tilfælde lader grisene til at bevæge sig med 8 m/s på tværs af skudretningen. Jægeren skyder med Norma Oryx 165 gr. i kaliber .308 Winchester. Udgangshastigheden i den pågældende riffel er 835 m/s og afstanden til lærredet er 25 meter.

Her kan du skyde!

Her er en kort liste over skydebiografer i fornuftig køreafstand for danske jægere:

Vestjylland: Korsholm i Skjern
Link: http://www.korsholm.dk/dk/skydearenaen

Østjylland: Nystrøm & Krabbe i Århus
Link: http://www.nystromkrabbe.dk/indendoers-jagtskydebane.aspx

Hovedstadsområdet: Hunters Gam i Albertslund
Link: http://www.huntersgame.dk

Sverige: Söderåsens Shooting & Events i Skåne
Link: http://www.shootingevents.se/

For at lave en præcis beregning er man nød til at vide nøjagtigt, hvor lang systemets responstid er. Altså: Hvor lang tid går der, fra det siger ”bang” til filmen stoppes? Hvis jeg var producent af skydebiografer, ville jeg vælge en simuleret flyvetid, som svarede til de almindelige kalibres typiske flyvetid til lærredet. Det kunne f.eks. være 0,026 s. Svarende til flyvetiden for den nævnte ladning til 25 m. Lad mig derfor gå ud fra denne simulerede flyvetid i dette eksempel.  De følgende tal er beregnede med den ballistiske kalkulator på Normas hjemmeside.

I situation 1 er grisene på nøjagtigt den afstand, som de ser ud til at være på. Skytten skal holde omkring 21 cm foran sit ønskede træfpunkt. Lad os for eksemplets skyld sige, at han sigter under øret for at sætte en kugle på bladet på en lille gris. Simulatoren angiver et 100% virkelighedstro træfpunkt, fordi systemets responstid (i dette eksempel) svarer til projektilets flyvetid (som i virkeligheden).

I situation 2 ser grisene ud til at være 100 meter ude – simpelthen fordi de vises i en fjerdedel af deres naturlige størrelse på lærredet. Hastigheden af mini-grisene målt på selve lærredet er også en fjerdedel af deres virkelige hastighed – altså 2 m/s. Det resulterer tilsvarende i et foranhold (målt på lærredet) på en fjerdedel, fordi systemets simulerede flyvetid er den samme. Men en fjerdedel af foranholdet på et mål, som kun er en fjerdedel i størrelsen er jo i sagens natur nøjagtigt det samme sigtepunkt i forhold til målet. Altså vil simulatoren angive, at skytten igen skal sigte under øret for at træffe denne gris på bladet, hvis den kommer tøffende med 8 m/s på 100 meter. I virkeligheden ville dette foranhold føre til et skud, som sidder for langt tilbage.

I det konkrete tilfælde er projektilets virkelige flyvetid til 25 og 100 meter henholdsvis 0,026 s og 0,109 s. Forskellen i flyvetid er 0,083 s. I det tidsrum bevæger den virkelig gris i skoven sig 0,083 s * 8 m/s = 0,66 m. Skuddet ville altså i virkeligheden sidde 66 cm for langt tilbage, selvom det i simulatoren sidder på bladet.

Begrænsninger

Generelt kan man sige, at denne form for skydebiografer simulerer træf på løbende vildt for langt fremme, når den tilsyneladende afstand til målet overstiger den afstand, projektilet tilbagelægger under systemets responstid. Fejlens størrelse vokser med stigende opfattet afstand til målet, stigende målhastighed samt lavere hastighed og faldende ballistisk koefficient på de projektiler, man benytter. En luftriffel eller en salonriffel vil blive simuleret rigtigt dårligt i en skydebiograf af denne type på grund af de lave hastiheder.

Med ammunitionen i eksemplet ser afvigelserne mellem de virkelige træg og simuleringen således ud, hvis grisene på filmen tilsyneladende bevæger sig på tværs af skudretningen med 8 m/s og den simulerede flyvetid svarer til 25 meters virkelig projektilflugt:

Tilsyneladende afstand (m)    Afvigelse (cm)

25                                                  0

30                                                  -4

35                                                  -9

40                                                  -13

45                                                  -18

50                                                  -22

55                                                  -26

60                                                  -30

100                                                -66

Hvis systemet i skydebiografen er kalibreret til en længere simuleret flyvetid – f.eks. en der svarer til 40 meters projektilflugt i ovenstående eksempel – så vil skytten opleve, at han på virkelige jagter rammer længere fremme end han gjorde i simulatoren på afstande under 40 meter, mens mønsret over de 40 meter vil være nøjagtigt det samme som i eksemplet ovenfor – skuddene vil sidde længere tilbage i virkeligheden.

Nu er formålet med en skydebiograf jo primært at indøve skydefærdigheder i praktiske drivjagtsituationer og på trods af den indbyggede fejlmulighed er skydebiografen faktisk den absolut mest realistiske træningsmulighed, hvis man tager to enkle forholdsregler.

1. Træn, så dine skud sidder langt fremme i træfområdet, når du skyder i skydebiografen. Særligt på mål som tilsyneladende er langt væk. Selv går jeg efter at sætte kuglen under øret.

2. Når du jager i den virkelige verden, så bør du afstå fra skud til hurtigt løbende vildt på afstande over 60-70 meter, hvis du har indøvet foranholdet i en skydebiograf.

Efterleves dette, vil alle dine skud i den virkelige verden med god sikkerhedsmargen befinde sig indenfor træfområdet og du behøver ikke at skænke sagen en tanke. Til gengæld kan du glæde dig over, at du med din træning i skydebiografen har haft muligheden for at få en masse rutine og lære dig et rigtigt fornuftigt medsving. Det har du slet ikke mulighed for at at træne under så realistiske former på anden måde og det er langt den væsentligste opskrift på succes ved skydning til løbende mål.

Jeg forstår godt, at Franz Albrecht tilbringer så meget tid i skydebiografer.