Tjekliste til bukkejagten

Uanset om du er klar til bukkejagten fra morgenstunden den 16. maj eller først kan komme i gang med bukkejagten på et senere tidspunkt, kræver dagen op til bukkejagten en form for planlægning.

tjekliste bukkejagt

Vi kender alle det med at komme for sent i seng dagen før bukkepremieren, og hvis man ikke har lagt jagttøj, kikkert, ammunition, håndkikkert, jagtkniv, myggespray, våbentilladelse m.m. frem dagen før, opstår der som regel et kaos, når man vågner med et spjæt om morgenen og i første omgang føler, at man har sovet for længe, hvorefter følelsen af, at man kun har sovet i nogle få timer, brænder i kroppen.

Man er dødtræt, og mens man lover sig selv, at næste gang man skal op kl. 03:30, vil man gå tidligt i seng aftenen før, bliver man blot mere træt og stresset, da man så kommer i tanke om, at man også skal nå at lave kaffe, the eller kakao og smøre et par sandwichs, før man er klar til at køre mod reviret.

Der bliver ikke snakket så meget om det, men mange bukkejægere har oplevet, at man har haft så meget fokus på ikke at vække resten af familien, at når man endelig kommer frem til reviret, finder man ud af, at man har glemt sin jagtkniv, håndkikkert, myggespray, drikkevarer eller andre mere eller mindre nødvendige ting. Værre er det, når man opdager, at man har glemt ammunitionen eller bundstykket, ja, jeg har sågar hørt om en bukkejæger, som godt nok havde husket både bundstykke og ammunition, men derimod havdeglemt riflen.

For at være sikker på at man får det hele med på bukkejagten, har jeg lavet det, jeg kalder en ”Tjekliste til bukkejagten”. Tjeklisten omhandler ting, som man SKAL have med og ting, som man KAN have med.

Det er de færreste, som har brug for alle de ting, som er nævnt på ”Tjeklisten”, men den kan med fordel skimmes igennem dagen før, da det er for sent at opdage, at man har glemt noget, når man klokken halv fem om morgenen lander på reviret – mere eller mindre klar til årets bukkejagt.

Inden jagtdagen

Tjek solopgangs- og nedgangstider på linket:

skydetårn bukkejagt
Om man udfører bukkejagt ved at pürsche eller vælger at sidde i en skydestige eller et skydetårn og vente på, at bukken kommer frem, er op til den enkelte at vurdere, og den ene metode er ikke mere ”rigtig” end den anden.

http://www.torbenhermansen.dk/almanak/almanak.php

Indtast den lokale registrerede schweisshundeførers telefon nr. i din mobiltelefon.

Tjekliste – Medbringes på jagten

Nedenstående liste omfatter ting, som SKAL medbringes på bukkejagten, samt ting som KAN medbringes. Brug listen som en tjekliste, så du får de ting med på bukkejagten, som er nødvendige for dig.

  • Jagttøj, støvler, hat, handsker m.m.
  • Jagtriffel, sigtekikkert, lyddæmper
  • Bundstykke
  • Magasin
  • Ammunition
  • Håndkikkert og pudseklud
  • Jagtkniv
  • Skydestok
  • Jagtstol/rygsæk
  • Isolerende pude at sidde på
  • Myggespray
  • Mobiltelefon
  • Kamera
  • Høreværn
  • Våbentilladelse
  • Kørekort eller andet ID
  • Kontanter eller betalingskort

Forplejning

  • Drikkevarer/vand
  • Kaffe/the/kakao
  • Sandwich og frugt
  • Tobak og lighter
  • Toiletpapir

Udstyr i bilen

  • Vildt/fluenet til dyret
  • Store sorte affaldssække
  • Engangshandsker
  • 1 dunk vand/sæbe/vådservietter
  • Rensestok og våbenolie
  • Plastbalje til bukken

Er uheldet ude – anskydning

Vær forberedt på, at du kan være uheldig og komme til at lave en anskydning.

Vigtigheden af, hvad du fortager dig, efter dyret er flygtet fra stedet, kan få afgørende betydning for, om den reg. schweisshundefører senere kan finde dyret.

Begynd derfor ALDRIG selv at lede efter et dyr, som er flygtet, efter du skød til det. Undersøg anskudsstedet og ring til din lokale reg. schweisshundefører, som står klar til at hjælpe dig.

håndkikkertPürsch eller anstand

Det at pürsche rundt på reviret og spotte den ene buk efter den anden, indtil man finder frem til den ældre, kapitale buk, som i år er sat til afskydning, er og bliver for de fleste en drøm. En skøn drøm, som desværre kun kan praktiseres på meget få revirer.

Det er ikke fordi, de danske bukkejægerne ikke har lysten til at pürsche rundt på revirerne, men små revirer og en øget interesse for bukkejagt betyder, at bukkejægerne mere eller mindre tvinges til at stige til vejrs i diverse skydeplatforme for ikke at lave for meget uro på reviret.

Resultatet af for megen uro på reviret kan bevirke, at man uden at være klar over det får presset den efterstræbte buk ud til naboen, som lige som så mange andre sidder på anstand den 16. maj – og blot venter på chancen.

råbuk rådyr
Om synet af disse to årsbukke i bast opleves under en pürsch eller ses fra en skydestige/skydetårn, er et fedt …

Lær at pürsche

Det er muligt, at man kan pürsche rundt på reviret og også får øje på noget råvildt, uden at det opdager en, men dette fortæller intet om, hvor mange stykker råvildt man selv har fortrængt fra området.

Råvildtets syn er ikke særlig godt udviklet, hvorimod deres lugte- og høresans samt evne til at færdes lydløs i naturen er os mennesker langt overlegen.

Selvom råvildtets syn ikke er specielt godt, opfatter det til gengæld hurtigt kontraster, dvs. silhuetter af mennesker og andre dyr, hvorfor man hele tiden skal have styr på ens baggrund. Man skal undgå at komme i den situation, at ens silhuet tydeligt ses på en lys baggrund, hvilket ubetinget vil ske, hvis man ikke har sikret sig at ens baggrund er mørk, dvs. består af træer eller buske.

Det er ikke specielt svært at pürsche, forudsat at man benytter den rigtige pürschteknik. Årsagen til, at mange har svært ved at pürsche, er, at det ligger så fjernt fra vores normale travle hverdag, hvor vi i forbindelse med arbejdet farer rundt i et højt tempo uden at registrere, hvad der sker omkring os.

Al pürsch omhandler det stik modsatte af en travl hverdag, nemlig langsom gang og rolige og langsomme bevægelser, kun afbrudt af mange stop, hvor omgivelserne foran og til siderne gennemsøges systematisk gennem håndkikkerten.

Hvis man overfører hverdagens opskruede tempo til en pürschjagt, vil man opleve, at råvildtet springer til højre og venstre foran en, da råvildtet opdager jægeren, før jægeren opdager råvildtet.

På pürschjagt er det altafgørende for resultatet, at det er jægeren, som først får øje på råvildtet, uden at råvildtet på nogen måde bliver bekendt med jægerens tilstedeværelse. Derfor bevæger man sig ikke frem i området, før man med kikkerten nøje har afsøgt området foran og til siderne. Når man er sikker på, at der ikke står eller sidder råvildt i nærheden af, hvor man står, bevæger man sig langsomt og lydløst lidt frem i terrænet. Om man skal gå 10 meter eller 50 meter, før man igen stopper op og med kikkerten afsøger området foran en, er afhængig af terrænets opbygning og tætheden af træer og buske.

Råbuk bukkejagt tjekliste
En buk af denne kaliber kommer man ikke tæt på under en pürsch, hvis man har vinden i ryggen.

Vinden og vindretningen

Hvis man har et stort revir til rådighed, og man bare vil pürsche, eller måske lære at pürsche, er der flere ting, man skal tænke over, inden man går i gang. Man bliver nødt til at kende og kunne aflæse vejrforholdende på dagen, og her tænker jeg specielt på vinden og vindretningen.

Det område, man bevæger sig frem imod, og hvor man har en forventning om at kunne få øje på bukken, skal selvfølgelig ligge i læsiden i forhold til en selv.

Har man rygvind, mens man bevæger sig frem mod den lysning, hvor bukken står, er der to ting, som er helt sikre. For det første er der er garanti for, at ens fært når bukkens fintfølende næsebor, inden man kommer frem til lysningen, og dette bevirker, at der også er garanti for, at bukken er sprunget i sikkerhed, inden man kommer frem til lysningen.

Hvis man pürscher rundt på reviret uden at tage højde for vindretningen, kan man lige så godt lade riflen blive hjemme i våbenskabet, da oddsene for at komme tæt på den ældre buk er på højde med oddsene for at vinde den store gevinst i Lotto.

Kamuflagetøj eller ej

Her i forårsmånederne op til bukkejagten bugner jagtbutikkerne af kamuflagetøj, og det er gennem en markant markedsføring lykkedes jagttøjs fabrikanterne at overbevise de fleste bukkejægere om, at kamuflagetøj er et must, hvis man skal på bukkejagt.

Lækkert jagttøj er altid dejligt og behageligt at have på, når man er på jagt, men lige præcis kamuflagedelen er i forbindelse med bukkejagten vildt overdrevet – ja, jeg vil påstå ganske overflødig.

Skydestok jagt
Skydestokken bør også kunne anvendes som en form for ”vandrestok” under pürschen, så den kan være en hjælp, når man skal passere grøfter, vandløb m.m.

Det er børnelærdom, at råvildtets syn ikke er specielt godt, hvorfor det ikke er nemmere at komme tæt på bukken, blot fordi man er iført det nyeste kamuflagetøj, nej, det er helt andre steder, man skal sætte ind.

Når man skal pürsche, er det derimod vigtigt, at ens fodtøj har bløde såler, og man gennem sålerne har føling med det underlag, man færdes på. Mange har haft stor succes med at tage sko eller støvler af og fortsætte de sidste 50-100 meter frem mod bukken i strømpesokker.

Skydestok

Om man medbringer en skydestok på pürschjagt, er i de fleste tilfælde afhængig af ens skydefærdigheder, da en skydestok ofte er et hjælpemiddel, som kompenserer for manglende skydefærdigheder. Der findes et utal af skydestokke på markedet. Der findes et-benede, to-benede og endda nogle skydestokke med flere ben, som stritter i alle retninger. Jeg har sågar set en skydestok, hvor man efter at have opstillet skydestokken, kan have sin skarpladte riffel liggende vandret pegende frem i terrænet, mens man træder et skridt tilbage og ryger en smøg for at tjekke vindretningen. Den nævnte situation hører ingen steder hjemme i forbindelse med omgangen med skarpladte våben og er derfor ubrugelig i enhver jagtlig situation. Jo flere ”støtteben” en skydestok er udstyret med, desto sværere er den at opstille i terrænet, som sjældent har et butikslokales vandrette gulvplan.

Hvis man alligevel vil medbringe en skydestok på pürschjagten, bør det være en skydestok, som virker efter hensigten, dvs. en skydestok som stabiliserer riflens sigtelinje, mens man stadig står i en naturlig og korrekt skydestilling.

En anden mulighed, i stedet for at investere tusindvis af kroner i mere eller mindre anvendelige skydestokke, kunne være, at man i stedet for investerer betydelig mere tid med sin riffel på riffelbanen.

lokkeajgt tjekliste
Ved at ruske kraftigt i grenene på en busk, kan man efterligne en situation, hvor en anden buk står og fejer eller markerer på pladsbukkens område. Samme effekt har det at skrabe med en pind i jorden.

Lok pladsbukken frem

bukkejagt pladsbukAlle tricks gælder, når det handler om at komme på skudhold af en ældre afskudsbar buk, og med den rette teknik er det faktisk muligt at få pladsbukken til at komme til en. Hvis man har fået øje på pladsbukken, og denne f.eks. har forladt lysningen 50 meter ude, uden at den har registreret jægerens tilstedeværelse, findes der faktisk to brugbare metoder til at få bukken til at komme frem igen og mange gange også tættere på.

Hvis man er placeret bag et træ eller en busk, kan man starte med at tage en pind og skrabe i jorden. Skrab lidt og hold en lille pause, hvorefter der igen skrabes osv. Lyden af pinden, som du skraber med i jorden, frembringer samme lyd, som når en anden buk står og skraber i jorden, mens den evt. fejer eller duftmarkerer. En pladsbuk tolererer normalt ikke, at andre bukke markerer terræn i hans område, hvorfor han straks vil reagere på denne indtrængende buks markering og nærme sig for at jage den anden buk på porten.

En anden metode til at lokke pladsbukken frem kan praktiseres, hvis man er placeret bag ved eller ved siden af en busk. Tag fat i en eller flere af buskens grene og rusk kraftigt i busken. Denne rusken vil pladsbukken opfatte, som om der er en anden buk, der står og fejer og derved markerer terræn på hans område, hvilket pladsbukken på ingen måde vil acceptere. Det er en forudsætning, at man sidder i god vind i forhold til, hvor pladsbukken kommer fra, og vær forberedt på, at han kan komme springende i høj fart. Brugen af bukkekald under bukkejagten i Danmark har ingen effekt, hvorimod man kan have stor gavn af et bukkekald i forbindelse med brunstjagt i udlandet.

bukkejagt tjekliste
Buk, som sikrer.

Kend bukkenes adfærd

De fleste bukkejægere har oplevet, hvordan en nysgerrig årsbuk bliver stående og kigger på jægeren, selvom den har set og registret ham/hende. Dette sker ikke med en ældre buk, som aldrig vil lade tvivlen komme jægeren til gode, men straks springer væk i samme øjeblik, den får den mindste mistanke om, at der er noget galt.

Der findes også ”tillidsfulde” bukke, som ikke altid springer væk ved den mindste mistanke om, at der er noget galt. Et eksempel kan være, at man pludselig, og uden forvarsel, befinder sig kun 20-30 meter fra en sådan buk. Man står i god vind og står pludselig ansigt til ansigt med bukken. Den stirrer intenst på en, mens man står helt stille og dårligt nok tør trække vejret. Bukken kan fornemme, at der er noget galt, men ikke i en sådan grad at den springer bort. Bukken løfter hovedet og kan trække overlæben op for bedre at kunne opfange en evt. fært, men efter et par minutter begynder den at esse igen. I en sådan situation er det vigtigt, at man bevarer roen og bliver stående helt stille, selvom det ser ud som om, at bukken har glemt alt og blot esser videre. Tro mig, bukken har intet glemt, og man vil opleve, at bukken pludselig og lynhurtigt løfter hovedet og igen sikrer målrettet mod jægeren. Denne adfærd kan gentage sig flere gange, og meningen med det hele er, at bukken forsøger at ”snyde dig”, dvs. fange jægeren eller det ukendte i en bevægelse. Jeg kan roligt skrive under på, at det er næsten umuligt at ”stivne” midt i et skridt, og skulle det alligevel lykkedes, er det umuligt at blive stående i denne stilling i flere minutter, mens råvildtet sikrer mod dig.

Råvildtet er et byttedyr, og derfor er det helt naturligt, at det engang i mellem rejser hovedet og sikrer sig, at der ikke er nogle farer tæt på. Hører bukken en gren knække, hvilket kan være en bukkejæger, som ikke har kigget ned på jorden, inden han/hun tog det næste skridt, er det 100% sikkert, at råvildtet løfter hovedet og retter sine ører mod lydkilden, mens dens øvrige sanser fokuserer mod det sted, hvor lyden kom fra. Råvildtet sikrer ikke kun i retningen, hvor lyden kom fra i et halvt minut, men ofte i flere minutter og gerne flere gange. Her er det, at mange pürschjægere afslører deres færden i skoven, for selv om bukken ikke har registreret bukkejægeren, glemmer den ikke den ”knækkede gren” lige med det samme. Hvis bukkejægeren ikke giver sig rigtig god tid, efter at han/hun har lavet en lyd, som af bukken kan opfattes som et faresignal, afslører jægeren sig selv. Hvis man knækker en gren, mens man pürscher rundt i skoven, er det en god ide, hvis man efterfølgende står helt stille i minimum fem minutter.

Tjekliste til bukkejagten

Kom ubemærket på plads

Den bedste måde at “snyde” den gamle buk på er, hvis man bliver kørt ud til stigen/tårnet, man skal sidde i, mindst en halv time før solen står op og helst tidligere, når det er helt mørkt. Bilen, som transporterer en ud til, hvor man skal være, kører frem til stigen/tårnet. Jægeren står forsigtigt ud af bilen (uden at smække med bildøren) og står helt stille ved foden af stigen/tårnet, hvorefter bilen stille og roligt kører videre. Ca. 50 meter fra, hvor jægeren er sat af, bremses bilen, som holder stille i tomgang i 15-20 sekunder, inden den kører videre. Lige før bilen stopper efter de 50 meter, kravler man stille og roligt op i stigen/tårnet og sidder helt stille de første 20 minutter og nyder bare stilheden, mens ens sanser vågner i takt med, at lyset tager til.

Formålet med at blive kørt ud og først kravle op, lige før bilen holder stille igen, er at aflede råvildtets opmærksomhed fra jægeren, således at råvildtet sikrer mod bilen og derved afledes dens opmærksomhed fra jægeren.

Læs også

Svinepürsch i sommernatten

Fodring af fasaner gennem vinter- og forårsmånederne