Undersøgelse om kunstige redeskjul til ænder

Danmarks Jægerforbund og Waterfowlers' Network har igangsat en undersøgelse om kunstige redeskjul til ænder og andre hjemmehørende ynglende fugle.

Har du opsat ducktubes, redekasser eller shelters, kan du bidrage med nyttig viden til Danmarks Jægerforbunds og Waterfowlers’ Network seneste undersøgelse. De har offentliggjort et spørgeskema, hvor de indsamler data fra personer, der har opsat kunstige redeskjul til ynglefugle. 

Mere data ønskes

Selvom der allerede er kommet mange besvarelser til undersøgelsen, efterspørger Waterfowlers’ Network stadig flere deltagende. De indkomne svar tegner dog allerede et tydeligt billede, at 80% af de opsatte ducktubes, der indgår i undersøgelsen, er beboet er gråænder. Desuden viser undersøgelsen også, at 80% af alle opsatte kunstige redeskjul er ducktubes. Der er dog også enkelte, der har opsat traditionelle flettede redekurve eller redekasser, som hvinænderne foretrækker. 

Ønsker du at deltage i undersøgelsen kan du gøre det her. Besvarelserne vil blive brugt til forskningsformål, for blandt andet at kortlægge, hvilke typer af kunstige redeskjul der bliver brugt. Du kan læse mere om undersøgelsen Duck Nest Project.

Læs også: Ny forvaltningsplan for skarv er muligvis på vej

Læs også