
Tikka T3x Ace Game er en alsidig riffel designet til jagt, der tilbyder enestående præcision og tilpasningsevne. Bygget på det samme modulære chassis som T3x Ace Target, er denne riffel ideel til både taktisk præcisionsskydning såvel som jagt. Den væsentligste forskel er, at Game modellen er udstyret med en flutet medium kontur-pibe, der gør riflen let og nem at bære under lange jagter eller konkurrencer. Kaliberudvalget spænder fra .223 Rem til .300 Win Mag, og piben har en 5/8”-24 mundingsgevind, hvilket giver mulighed for montering af forskellige mundingsanordninger. Riflens modulære chassis tillader omfattende tilpasning og tilføjelse af tilbehør, hvilket gør det muligt for skytter at skræddersy riflen efter deres specifikke behov. For dem, der ønsker at optimere deres præcisionsskydning, tilbyder Tikka en ny serie af Ace-tilbehør. Disse opgraderinger er designet til at forbedre nøjagtighed, kontrol og pålidelighed for hvert skud. Tilbehøret inkluderer blandt andet bag-rider, bagkappevægte, QD-adaptere til midterchassiset og håndgrebsvægte, og thumb-rest, der alle bidrager til en forbedret skydeoplevelse. Samlet set er Tikka T3x Ace en rigtig lækker riffel platform for både jægere og sportsskytter, der søger en pålidelig og præcis skydeoplevelse med mulighed for omfattende tilpasning. Outdoor Enterprise kommer også med Tikka´s lækre T1X Ace salonriffel udgave baseret på samme chassis.

Beretta 688 Performance Sporting er et nyudviklet over/under-haglgevær, der bygger videre på den anerkendte 680-platform. Den er designet specifikt til sportsskydning og tilbyder en række tekniske forbedringer, der tilgodeser kravene fra skytter på skydebaner. Både bagskæftet og forskæftet er fremstillet af grå-sort lamineret birketræ, hvilket ikke kun giver et moderne og stilfuldt udseende, men også øger stivheden sammenlignet med traditionel valnød. Denne øgede stivhed resulterer i en mere direkte rekyloplevelse, der af nogle skytter beskrives som “snappy”. Skæftet er udstyret med Berettas B-Fast-justeringssystem, der muliggør hurtig og præcis tilpasning af både højden og siden af kolben for optimal pasform til den enkelte skytte. Baskylen er bredere og tungere end tidligere modeller, hvilket forbedrer balancen og reducerer rekylen. Den redesignede top-lever sikrer en mere naturlig åbning og lukning af geværet, hvilket mindsker træthed under længere skydesessioner. Løbene er fremstillet med Berettas Steelium-teknologi og har OptimaBore HP-profil, der sammen med de medfølgende OptimaChoke HP-chokes sikrer tætte og ensartede skudbilleder. Geværet fås med løbslængder på 71 cm, 76 cm og 81 cm, hvilket giver skytterne mulighed for at vælge den længde, der passer bedst til deres skydestil. Med en vægt på mellem 3,4 og 3,5 kg og en kolbelængde på 37,5 cm er 688’eren designet til at give en balanceret og komfortabel skydeoplevelse. Den leveres med en MicroCore-rekylpad, der yderligere reducerer rekylens påvirkning. Samlet set repræsenterer Beretta 688 Performance Sporting en god opgradering inden for sportsskydning, hvor kombinationen af moderne materialer, avanceret teknologi og ergonomisk design imødekommer de høje krav fra nutidens skytter.

Sako 90 Finnlight all-round riffel
På Outdoor Enterprise standen finder man også letvægtsriflen Sako 90 Finnlight, som udmærker sig med blandet udsøgt ergonomi, pistolskæfte og lav vægt.