Varme til hårdtarbejdende jagthunde, ømme muskler og skader blev til international virksomhed

Et ømt knæ under et besøg i Kina blev startskuddet til virksomheden Back on Track, der har specialiseret sig i varmeledende dækkener og bandager til hunde, heste og mennesker.

Sponseret afBack on Track

Der er rigeligt med erfaring med både hunde og heste i spil, når Christina Pape fra Viborg dagligt leder den danske afdeling af Back on Track. Christina har nemlig en fortid som ivrig rytter, og hun træner lige så ivrigt spor (schweiss) med labradoren enyminimainmoe – i daglig tale kaldet Mini.

Erfaringerne er kommet Christina til gode efterhånden som det svenske brand, der producerer varmeledende påklædning, er vokset i Danmark. Back on Track producerer alle slags dækkener, led- og muskelbandager, madrasser, beklædning osv. i et specialfremstillet materiale indeholdende varmeledende, keramiske partikler kaldet ”Welltex”.

Ømt knæ i Kina

Back on Track har eksisteret siden 2000 og blev stiftet af svenskeren Erland Besselin. Han var på en konference i Kina og måtte blive på hotellet med smerter i knæet. En venlig kollega kom forbi med et knæbind fremstillet af et lokalt produceret varmeledende stof.

Effekten af det varmende knæbind på det ømme knæ mærkede Erland straks. Kort efter vendte han tilbage til Kina og kunne efterfølgende sætte kurs hjem mod Sverige med hele kufferten fuld af det varmeledende stof.

Det blev begyndelsen på et mindre eventyr i Uppsala nord for Stockholm. Det varme materiale er nemlig ideelt til behandling af muskelskader, gigt, slidskader, ømme muskler, eller blot til at holde varmen i forbindelse med udendørs aktiviteter.

De varmeledende dækkener og bandager blev hurtigt populære. Især i det store svenske travmiljø. På de kolde svenske travbaner er det afgørende at varme hestene op og samtidig forhindre, at de bliver nedkølede for hurtigt efter et løb.

Spændende udvikling i Danmark

Efter hestene kom der Back on Track produkter til aktive mennesker og siden til hunde. Både til jagt, agility og andre udendørsaktiviteter. Ret hurtigt kom de populære dækkener til Danmark, og i 2010 blev Christina Pape ansat. Siden er det gået over stok og sten med mere end 230 danske forhandlere, messer og stande ved masser af stævner og andre begivenheder for heste, hunde og udendørsmennesker.

”Det har været sjovt at være med i den voldsomme udvikling vi har oplevet. Man møder utroligt mange mennesker og får en fantastisk føling med de miljøer, hvor vores produkter bruges”, fortæller Christina Pape, der også har oplevet fremgang for Back on Track i Danmark, når det gælder produkter til jagthunde.

Back on Track hasebandage
Back on Track’s hasebandager er velegnede til hunde, der er svage i deres haser efter en operation. Kan også anvendes ved slidgigt eller ved skader i sener og ledbånd.

”De seneste år har jeg deltaget på en række messer for jagt og udendørsaktiviteter og fået muligheder for at møde danske jægere. Det har været spændende. Mange af dem ved utroligt meget om natur og om deres hunde. Derfor er det rigtigt sjovt at komme med et helt nyt produkt, der kan give dem noget ekstra. Mange jægere har faste rutiner og kan godt være lidt kritiske overfor nye måder at gøre tingene på, men ofte lykkes det mig at forklare, hvorfor deres hund kan få glæde af vores varmende dækkener. De fleste jagthunde bruges jo i perioder i løbet af en jagtdag og har behov for at kunne holde varmen, mens de venter i bilen. Havde det været mennesker ville man jo heller ikke begynde dagen med en 10 kilometer, for derefter vente en time i en iskold bil og så lige nappe 10 kilometer mere. Vi ville naturligvis sørge for at holde varmen, mens vi ventede på anden halvleg” fortæller Christina om mødet med jægerne. Hun oplever også, at de varme produkter anvendes under genoptræning af hunde og heste med skader, og at det gør genoptræningsperioden kortere.

Nyt marked og nye produkter

De seneste år med Corona har påvirket mange virksomheder. Back on Track i Danmark har da også mærket de mange aflyste messer og aktiviteter, hvor Christina normalt ville være til stede. Til gengæld vokser et helt nyt marked for de varme produkter.

”Den seneste tid har vores internetsalg været i fremgang, og vi oplever et markant højere salg i vores webshop. Det har været spændende, og det vil helt sikkert være et område, hvor vi lægger mere fokus i fremtiden” fortæller Christina. Hun oplever ikke mindst vækst i salget af produkter til hunde, som nu udgør cirka 30 procent af Back on Tracks omsætning i Danmark. Særligt hundene kan se frem til et helt nyt initiativ fra det svenske firma.

”Vi har netop lanceret en helt ny serie tilskudsprodukter til hunde. De er lavet til at blande i hundenes foder og give ekstra kræfter og energi til hunde, der arbejder meget” fortæller Christina Pape. Dermed fortsætter eventyret i Danmark for det svenske firma, der begyndte med en ømt knæ i Kina.

Se mere på www.bot-shop.dk.

Læs også: Varme tæer og strøm til mobilen

Læs også