Jægeren laver lokalproducerede uldprodukter i verdensklasse

Det handler om kvalitet. Så enkelt er det for Anders Lorentzen, der i 2016 stiftede virksomheden LOOW (wool bagfra) med en vision om at udvikle og sælge produkter i noget af verdens fineste uld.

Artiklen er sponseret af

Med sine syv år i Jægerkorpset var den tidligere jægersoldat vant til at arbejde i naturen under omskiftelige vejrforhold – ofte i dårligt vejr eller ekstreme temperaturer. Her oplevede han gang på gang, hvordan mange jægere satte deres lid til de helt traditionelle uldprodukter, når de skulle arbejde under vanskelige forhold.

”Der er jo rigtig mange kunststoffer på markedet, men mange af jægerne endte næsten altid med at have trøjer og T-shirts i ren uld med i terrænet. Det fungerede bare bedst. Ikke alene er ulden varm og behagelig at gå med, den er også rigtig god til at ventilere og give luft til kroppen. Endelig er uld god til at regulere varmen, så man både kan holde på den, men også slippe af med den, når det bliver for varmt forklarer Anders Lorentzen.

På baggrund af hans egen opdagelse og erfaring med uldens fantastiske kvaliteter, fik Anders ideen til at skabe et brand, hvor kvalitet og komfort spiller de vigtigste roller. Hans vision med LOOW var at skabe tøj i et enkelt og tidsløst design, som kan bruges i alle aspekter af hverdagen, og i en kvalitet som gør, at tøjet holder i mange, mange år. Dette er også et forsøg på at gøre op med “køb-og-smid-væk” kulturen, og understøtte en mere bæredygtig tilgang til tøjforbrug. “Samtidig var jeg optaget af, at der ikke skulle bygges et brand eller en smart stil op omkring produkterne. De skal helst sælge sig selv. Simpelthen fordi de er rigtig gode” udtrykker iværksætteren.

”Fra begyndelsen var det vigtigt at lave beklædningen af 100 procents uld i bedste kvalitet. Vi valgte merinould, der kommer fra New Zealand. Fårene dernede lever i et køligt klima, og producerer noget af den fineste uld i verden” fortæller Anders Lorentzen. Merinoulden blev valgt, da det er en uldtype med meget fine fibre. Den er ikke bare meget behagelig at gå med, men regulerer også varmen optimalt, og samtidig suger den meget effektivt fugt væk fra kroppen.

Ud over et højnet fokus på kvaliteten, var det ligeledes vigtigt for Anders at have kontrol over produktionen. I Ikast, hvor den danske tekstilindustri holder til, fandt han en systue, som så potentialet i hans vision, og ønskede at producere en prøveserie af de nye produkter.  I 2016 kom den første serie T-shirts på markedet, der bestod af tre typer og tre farver. De blev hurtigt udsolgt, og Anders gjorde sig tanker om den næste serie. Før han gik i gang, ønskede han at inddrage kunderne og høre deres feedback – et koncept som stadig er en stor del af den proces LOOW bruger, når der skal udvikles nye produkter.

”Det var vigtigt at få folks erfaringer og observationer ind, så vi kunne tilpasse og udvikle” forklarer den tidligere jægersoldat. Han optimerede de næste kollektioner, og begyndte at udvikle flere produkter i merinould til den voksende gruppe kunder.

Anders var klar over at kvalitet koster, og at produkterne ikke ville ligge i den billige ende, hvis de skulle sælges gennem flere fordyrende led. Den tanke tiltalte ikke den initiativrige jæger, da han ikke ønskede, at prisen på produkterne skulle gå helt igennem loftet. Han tog derfor beslutningen om udelukkende at sælge produkterne gennem firmaets egen hjemmeside – www.loow.com.

Det tyder umiddelbart på at have været en god løsning, da omsætningen hos LOOW gennemsnitligt stiger med 40 procent årligt, og kundegruppen ligeledes stiger stødt i både Danmark, såvel som i udlandet. Ifølge Anders Lorentzen oplever de i dag også en større variation i kundegruppen ”vi sælger til en meget bred gruppe kunder. De fleste er mellem 30 og 50. Mange er naturligvis stadig jægere, fiskere eller aldre outdoor typer, men vi prioriterer faktisk også, at trøjerne og T-shirtsene er pæne, så folk har lyst til at gå med dem til lidt pænere brug. Det tror jeg, at mange gør i dag” fortæller iværksætteren.

Anders Lorentzen sælger i dag mere end 50.000 enheder om året, og han forventer, at mængden stiger. Spørger man ind til hvad fremtiden bringer, giver den sindige jyde dog ikke udtryk for, at den helt store ekspansion er på programmet. Han insisterer på, at kvalitet fortsat skal komme før kvantitet, når det gælder LOOWs kollektioner.

“Vi skal ikke foldes ud som et smart brand med det formål udelukkende at sælge mere og mere, men holde fast i et rimeligt udvalg i den bedste kvalitet. Vi er gode til det vi laver, og vores produkter er rigtig gode. Vi fortsætter derfor med en lidt diskret profil, hvor produkterne taler deres eget sprog” fortæller Anders.

Selvom LOOWs success stiger, og man på hjemmesiden i dag kan finde en langt bredere kollektion end de få T-shirts de startede ud med, holder Anders Lorentzen fast i de samme værdier og principper som brandet blev bygget på og den klare vision, som indledte eventyret for fem år siden.

Læs også