I små og tætbefolkede lande som Danmark er infrastruktur en afgørende faktor for hvorledes vildtet bevæger sig. Især veje, der krydser landskabet i alle retninger. For os mennesker giver det frihed til at rejse hurtigt og nemt, hvorhen vi vil, men sådan er det ikke for vildtet. For vilde dyr udgør især vejene en begrænsning af bevægelsesfriheden og det kan have mere alvorlige konsekvenser for bestandene end vi tro. For eksempel kan det faktum at veje deler vildtets områder op eller direkte adskiller dem resultere i mere isolerede bestande, som er mere sårbare overfor stress og forstyrrelser end dyr, der bevæger sig mere frit i terrænet.
Der er også en risiko for at bestandene degenerer i indavl. Men hvad ville der ske med vildtet, hvis trafikken på vejene stoppede? Det har forskere på et hollandsk universitet kigget på under pandemien. Corona gav forskerne en unik mulighed for at kigge på dyrenes bevægelsesmønstre under de pandemiske nedlukninger og sammenligne dem med, hvordan de bevæger sig under normale omstændigheder.
”Pandemien var en frygtelig tid. Men det blev også til et stort, globalt eksperiment, som kan give os viden, der er vigtig, når vi skal designe miljøbeskyttelsesforanstaltninger, fortæller Marlee Tucker, forsker i økologi ved Radboud Universiteit i Holland og hovedforfatter af undersøgelsen.
Som vi ved lukkede Corona pandemien store dele af verden ned i perioder. Lukkede skoler, arbejdspladser og myndigheder betød et markant fald i aktivitet i samfundet – ikke mindst i Danmark. Det betød samtidig et voldsomt fald i mængden af transport. Selvom der var megen snak om hvor dejligt det var at en masse mennesker fik tid til at gå tur i skoven betød pandemien reelt at menneskers aftryk på naturen mindskede reelt.
”Der var mange rapporter i medierne om at naturen havde det bedre under de første nedlukninger på grund af Corona. For eksempel hørte vi om pumaer, der gik tur i gaderne i Santiago i Chile. Men var det et reelt skifte i vildtets adfærd eller var folk bare mere hjemme og kunne observere hvad der foregik. Det vidste vi ikke og det var interessant.,” fortæller den hollandske forsker.
For at finde ud af, hvordan det påvirkede vilde dyr, samlede en gruppe forskere GPS-data fra dyr udstyret med sendere rundt om i verden, der viser, hvordan dyrene ændrede deres adfærd under pandemien. Tucker og kolleger indsamlede data fra bevægelser af 43 forskellige arter af landpattedyr fra hele verden. I alt var mere end 2.300 individer inkluderet: fra elefanter og giraffer til bjørne og hjorte. Forskerne sammenlignede pattedyrenes bevægelser i den første periode med lockdowns, fra januar til midten af maj 2020, med bevægelser i de samme måneder et år tidligere. ”Vi så, at under strenge lockdowns rejste dyr op til 73 procent længere afstande i en periode på 10 dage end året før, hvor der ikke var lockdowns. Vi så også, at dyr i gennemsnit forekom 36 procent tættere på vejene end året før. Dette skyldes sandsynligvis, at disse veje var mere stille under strenge afspærringer,” fortæller Tucker.
Der er flere forklaringer på disse resultater: Der var færre mennesker udenfor under strenge afspærringer, hvilket gav dyrene mulighed for at udforske nye områder. “Men i modsætning hertil så vi i områder med mindre strenge lockdowns, at dyr rejste kortere afstande. Dette kan have at gøre med det faktum, at folk under disse lockdowns faktisk blev opfordret til at gå ud i naturen. Som følge heraf var nogle naturområder mere travle end før COVID-19,” siger Thomas Mueller, Senckenberg Biodiversity and Climate Research Center og Goethe University Frankfurt, som har designet undersøgelsen sammen med Tucker.
De meget tydelige ændringer i dyrenes bevægelsesmønstre sagde naturligvis noget om hvor meget anderledes dyrenes adfærd ville være hvis der var færre aftryk efter mennesker i naturen, men det sagde også forskerne noget andet.
”Det mest interessante er, at vi så, at dyrene ændrer adfærd meget hurtigt. Det er et godt tegn. For det betyder, at de har bevaret deres evne til at ændre adfærd i forhold til os, hvilket har stor betydning, når vi udformer naturbeskyttelsesforanstaltninger, fortæller Marlee Tucker.
I enkelte lande, der kun havde en mellemhård lukning, kunne man dog i nogle naturområder se, at dyrene under pandemien blev mere begrænsede end før pandemien. Forskerne vurderer at det muligvis skyldes, at man i lande som Holland, Tyskland og Danmark ligefrem opfordrede folk til at gå ud og færdes i naturen, så mange områder pludselig blev oversvømmet af folk, der stressede dyrene.
Men hvad kan man bruge den nye viden til. Det er jo næppe (desværre?) realistisk at den menneskelige påvirkning af naturen bliver mindre de kommende år. At rgnem ed flere pandemier og nedlukninger er nok ikke en farbar vej, men Marlee Tucker vurderer at man måske kan arbejde med at lave små ændringer i vores adfærd i visse følsomme perioder, så dyrene får mere frihed til at bevæge sig i for eksempel parringstider.
