Efter en længere forsøgsordning med jagt på de store hjortearter med bue har Vildtforvaltningsrådet, på baggrund af de erfaringer, der blev høstet under forsøgsperioden, anbefalet, at der gives permanent grønt lys for jagten på de større arter med bue.
I praksis vil man lovliggøre buejagten med ændringer i bekendtgørelsen om de våben, der må bruges til jagt i Danmark og en opdateret version af denne er sendt i offentlig høring. Svarfristen er den 1. august. Hvis høringsprocessen forløber gnidningsløst, træder den nye bekendtgørelse i kraft den 1. september og i så fald er buejagt på alle jagtbare hjortearter i Danmark derefter tilladt.
I skrivende stund – cirka en måned før høringsfristens udløb – er der ingen indikationer af modstand imod buejagt på de store hjortearter. Som nævnt har Vildtforvaltningsrådet da også enstemmigt anbefalet, at denne jagtform tillades permanent. Man ved aldrig om tingene går efter planen, men det ser ret lyst ud, så mon ikke, at alt falder på plads inden årets jagtsæson?
Processen omkring buejagtens lovliggørelse udstiller i mine øjne endnu engang, hvor trægt det politiske system fungerer. Hvorfor skulle det tage flere årtier at få lovliggjort en praksis, som har fungeret upåklageligt i årtier andre steder i verden? Hvorfor kunne de talrige videnskabelige undersøgelser af jagtbuers effektivitet som humane jagtvåben, der er gennemført i udlandet, ikke bruges som beslutningsgrundlag i Danmark? Det er som om, at politikere er helt ude af stand til at lære noget af andres erfaringer og altid insisterer på, at opfinde den dybe tallerken fra bunden. Som om jagtbuer fungerer anderledes i Danmark end de gør i f.eks. USA.
Bare i de senere år har vi set fuldstændigt tilsvarende forløb i mange andre sager – f.eks. omkring lovliggørelsen af lyddæmpere til vore jagtrifler og lovliggørelsen af natsigter til reguleringsjagt på mårhund. Hvorfor er det tilsyneladende umuligt at skele til udenlandske erfaringer? I et større perspektiv er det vel de samme mekanismer, der gør sig gældende, i forhold til, at jagttider på de samme arter er vidt forskellige i vore nabolande….
Det er superpositivt, at jagt på det større hjortevildt med bue nu formentlig bliver permanent lovliggjort i Danmark. Så må vi bare vente og se, hvornår de andre nordiske lande følger efter…. I Sverige diskuterer man fortsat, om buejagt er dyreetisk forsvarligt, og om jagtbuer er effektive våben … under svenske forhold. Givetvis fordi politikere i Sverige lider under den samme vildfarelse, som politikere i resten af verden: De tænker højlydt, at svenske forhold er fundamentalt forskellige fra forholdene alle andre steder. Og hvem ved? Måske ER en svensk dåhjort uendeligt meget mere skudstærk end en dansk eller en fra Texas?
