Aggressive jagtmodstandere prøver at presse navne på lokale jagtledere ud af de svenske myndigheder

Sydsvensk mand vil lægge sag an mod jagtledere fra sidste års bjørnejagt og kræver adgang til jagtledernes navne og personlige detaljer

Den svenske kammarrätten (svarende til Landsretten i Danmark) i Sundsvall må nu tage stilling til, om en vred jagtmodstander kan få udleveret navne, privatadresser og andre oplysninger om jagtledere. Den 45-årige jagtmodstander kommer fra det sydlige Sverige, men har i løbet af 2021 klaget over bjørnejagt i flere Län (amter) i det nordlige Sverige. Blandt andet i Norrbotten og Varmland. Manden har også klaget over Länsstyrelsernes beslutninger om ulvejagt (såkaldt skyddsjagt) flere gange, men har konsekvent fået afvist sine indsigelser. Ikke mindst fordi han ikke engang bor i nærheden af de områder, hvor jagten foregår.

Læs også: Jacob Kamman: Derfor er vildsvinejagt noget helt særligt

Det har dog ikke slået den vrede jagtmodstander ud af kurs. Han hævder blandt andet, at myndighederne har sjusket med hans klager, og hans sidste indsigelse er nu gået videre til 2. instans i det svenske retssystem, hvor den skal behandles af kammarrätten i Sundsvall.

Retten skal tage stilling til om jagtmodstanderen kan få udleveret navne og adresser på de 8 jagtledere i Norrbotten Län, som har været ledere under succesfulde bjørnejagter i Länet i 2021. Indtil videre har Norrbotten Län nægtet at udlevere navnene til manden.

I sin klage til kammarrätten har jagtmodstanderen forklaret, at han har behov for navnene på de 8 jagtledere, da han har politianmeldt alle jagtlederne og vil iværksætte et civilt sagsanlæg mod dem.

Læs også: En oplevelse jeg aldrig glemmer.

Den svenske kammarrätten arbejder efter svenske offentlighedsprincipper og EU’s databeskyttelsesordning, der blandt andet sikrer hemmelighed, når det gælder registrerede våben og hvem, der har betalt jagttegnsafgift eller aflagt jagtprøve. Alt sammen for ikke at afsløre i hvilke husstande, der ligger våben.

Der er dog undtagelser for hemmeligheden, hvis en klager kan udvise ”berettiget” interesse. At anlægge et civilt søgsmål kan opfattes som en berettigelse, men manden har ikke opgivet, hvorfor han vil sagsøge jagtlederne. Derfor kan det blive svært for ham at få rettens ord for, at han skal have udleveret jagtledernes personlige oplysninger.

Læs også: Jagthunden: Den seneste forskning rejser flere spørgsmål, end der besvares.

Læs også