De seneste år har budt på en markant stigning i antallet af harer i Tyskland. Forskere vurderer, at det er de varmere somre som giver harerne bedre forhold og betyder flere harer.
Om kort tid begynder den årlige forårs-optælling af harer i Tyskland og det tyske jægerforbund forventer at stigningen i antallet af hare i vores sydlige naboland vil fortsætte.
Sidste år viste optællingen at der var 19 harer per kvadratkilometer i Tyskland. De fleste af dyrene findes i de nordvestlige dele af landet.
Det er det højeste antal siden den landsdækkende overvågning af harer begyndte for mere end 20 år siden. Jægere talte harer i mere end 400 referenceområder over hele Tyskland. Der foregår ved at jægerne om natten, med standardiserede forlygter, gennemkører præcist definerede ruter og tæller harer. I 2023 var bestanden af harer steget med 3 dyr per kvadratkilometer.
De fleste harer lever i det nordvesttyske lavland, hvor der i gennemsnit er 28 dyr pr. kvadratkilometer, men hvis vejret er godt, er der mest tilvækst i det sydlige og sydvestlige Tyskland.
Her var det, Ifølge den tyske vejrtjeneste, ekstremt varmt og solrigt i 2023. Faktisk det varmeste år siden det tyske vejr blev registreret for første gang i 1881. Afgørende for harerne er at det er tørt og varmt i de første uger af deres liv. Vådt og koldt vejr de første uger tager livet af mange af de unge harer.
Harerne trives bedst i et struktureret åbent område, men brakjord med forskellige vilde urter er særlig vigtigt som fodergrundlag.