Artiklen er oprindeligt udgivet i Mit Jagtblad nr. 0517
Det var sidst i september. Jeg startede hjemmefra kl. 03:45. På den klare himmel var fuldmånen i gang med en fuld formørkelse. Temperaturen havde sneget sig under nulpunktet.
Jeg havde en aftale med Bjarne Frost i Karrebæksminde om at følge med ham på kragejagt og lave en reportage om oplevelsen. Da jeg nogle dage forinden skamløst havde inviteret mig selv via Facebook, havde Bjarne spurgt, om jeg ville skyde eller fotografere. Jeg havde slugt en klump og svaret ”fotografere”, vel vidende, at det er næsten umuligt at kombinere de to ting med godt resultat.
Vi kørte ud på Gavnø, som er en ø under Gavnø Slot ved Næstved, en halv time før solopgang. Det var en uendelig smuk morgen. En let tåge lå lavt over landskabet og der var helt vindstille.
Jeg var trukket i komplet camouflage for ikke at ødelægge noget for Bjarne. Men det var totalt ligegyldigt, sagde han – hvis bare jeg stod stille!
Skjulene, som Bjarne selv havde konstrueret af grovmasket stålstrådsnet og sløringsnet, blev rejst på få sekunder i kanten af en majsmark. Jeg fik mit eget fotoskjul nogle meter bag Bjarne, og det hele blev camoufleret yderligere ved at brække lidt majsstængler ned over skjulet.
15-20 meter ude på det åbne satte Bjarne en udstoppet krage.
”Den lokker ikke nogen krager ind, men den styrer dem, der kommer”, sagde Bjarne. Hele sceancen bar kraftig præg af, at denne jagtform var hverdag for den 70-årige kragejæger, som utvivlsomt har nedlagt flere af disse grå-sorte røvere end nogen anden danske jæger. Faktisk skulle det ikke undre mig, hvis Hr. Frost rent faktisk er verdens mest erfarne kragejæger, med det tempo han har holdt de sidste årtier. Det er ikke så nemt at ryste tallene ud af manden, selv om han har holdt nøje regnskab med det gennem alle årene.
For koldt
Højt over os daskede en stor flok krager ind mod Næstved by. Det var endnu ikke blevet skydetid.
”Det er for koldt”, sagde Bjarne, ”kragerne er ikke sociale, når temperaturen kommer under otte grader, og så reagerer de ikke, når man kalder. Her til morgen vil du sikkert opleve at en del af kragerne slår af, indtil temperaturen kommer højere op. Det er derfor, at trækjagt på krager som regel er elendigt fra midten af oktober til midten af marts”
”OK” sagde jeg og indprentede efter bedste evne informationen i min hukommelse.
Solen kikkede op over horisonten, og to krager kom flyvende lavt langs skovkanten.
”Kraaaaaaaaa – kraaaaaaaaa” – jeg blev helt forskrækket over både lydstyrken og realismen i Bjarnes lokkekald, som han frembringer helt og aldeles uden hjælpemidler.
Kragerne var – trods kulden – ikke helt upårvirkede og den ene slog et slag lavt hen over Bjarnes skjul. Sekunder senere befandt den sig stendød i flaben på Coffee – Bjarnes røde labrador – som afleverede dagens første fugl pænt ved skjulet.
Endnu en krage fulgte trop efter få minutter, og Bjarne lagde fuglene ud til den udstoppede krage som lokkefugle.
”I september måned er der – alt efter årets ynglesucces – en bestand på mere end 1,5 milioner krager i Danmark. Langt de fleste er unge fugle”, fortalte han under en kort pause i trækket. I det hele taget er der ikke noget hviskeri, når der ikke er krager på vej ind.
Mere gang i trækket
Lidt ud på morgenen havde solen fået magt til at opløse disen og temperaturen steg hastigt. Det gav mere gang i trækket, selvom Hr. Frost var ganske utilfreds med intensiteten.
Kragerne reagerede også bedre på kaldene nu. Jeg så et par krager lette fra et udgået træ 400-500 meter borte. De fløj lavt og langsomt over engen på en kurs som førte dem et par hundrede meter nord om os.
”Kraaaaaa – kraaaaaaa – kraaaaaa”. Bjarne vrælede højlydt efter de to, som med en øjeblikkelig manøvre drejede af og nærmede sig vores position. Jeg gled ned i knæ og fulgte de to sorte fugle gennem et virvar af grøn-gule majsplanter.
”Kraaaaaa”. Den ene krage søgte kontakt med de krager, der lige havde kaldt på den.
Bjarne svarede med det samme. ”Kraaaaa – kraaaaaaa”
De to fugle fløj langsomt og undersøgende over os langs skovbrynet. Da de var tættest på, var der vel 25 meter til den nærmeste. Jeg ville utvivlsom have forsøgt et skud, men Bjarne blev nede og genoptog sin samtale med fuglene, da de netop havde passeret os.
”Kraaaaaaaaaa!”
Fuglene svingede igen rundt og svævede på stive vinger direkte ind over skjulet. De var ikke mere end 12-15 meter oppe.
Da den første var lige op over, rejste Bjarne sig og skød. En sky af grå brystfjer blev hængene med den blå himmel som baggrund, mens kragen faldt tungt og livløst mod jorden.
Den anden krage baskede voldsomt med vingerne for at lave en 180 graders vending, men den blev nået af Bjarnes andet skud, inden den nåede at tænke tanken til ende. Kragejagt er spændende – og næppe så enkelt som det ser ud til. I hvert fald ikke uden årtiers erfaring i bagagen!
Ungkrage med persille
Bunken af krager bag skjulet voksede støt. Bjarne tog en fugl op og åbnede dens næb med fingrene.
”Hvis de er lyserøde i munden som en hund, så er de fra i år. Er de mørkerøde er de to år gamle, og hvis de er tre år eller mere, er de helt sorte i gabet.”
Informationen kom som skidt fra en spædekalv. Jeg spurgte Bjarne – der har drevet Danmarks største vildtslagteri gennem mange år – om han havde en god opskrift på krager.
”Du trækker skindet til side og skærer brystet af med brystbenet. Så tager du to bryster og snører dem sammen ben mod ben med en dusk persille imellem og lader det simre i halvanden time. Det smager fantastisk”
Jeg stod og blev helt sulten, for jeg har før spist ungkrage og jeg havde ikke rigtigt spist noget, siden aftensmaden i går.
Afrikansk kragejagt
Bjarne fortalte om den første gang han var i Afrika for at skyde krager. Det var meget vanskeligt overhovedet at få lov til at gøre forsøget, for de lokale outfittere var overbeviste om, at han ville skræmme alt det klovbærende vildt væk. Da han langt om længe havde overtalt en outfitter til at gøre forsøget, blev han mødt med en kold skulder fra farmens ansatte, da han kom.
Til sidst havde en tracker forklaret ham, at det var helt umuligt at skyde de sort-hvide afrikanske krager, fordi de er ekstremt sky, og alle havde det dårligt med at være en del af en jagt, som de med 100% sikkerhed vidste, ville mislykkes.
Bjarne insisterede på at gøre forsøget og blev næste morgen sat af under en højspændingsledning, som han havde udset sig. Da han blev hentet i skjulet senere samme dag lå der cirka 150 sort-hvide krager og omkring 50 ravne og ventede på at ende i de lokale kødgryder. Det lettede gevaldigt på stemningen hos de indfødte, og siden har Bjarne været velkommen. Han har nu været mere end 25 gange i Afrika på fuglejagter.
Jeg lyttede interesseret til Bjarnes historie, mens jeg hele tiden afsøgte horisonten for sorte prikker mod den blå himmel. Det var egentlig lige meget, for Bjarne opdagede dem alligevel længe før mig.
Kragetrækket var ved at stilne af. Klokken nærmede sig ni og vi besluttede os for at pakke sammen. Der lå godt tyve krager efter morgenens jagt. Det var Bjarne ikke helt tilfreds med, for det plejer at være meget bedre på Gavnø. Selv har jeg aldrig oplevet en lignende kragejagt, så jeg var overordentlig godt tilfreds. Jeg har sjældent lært så meget på en enkelt dag. Det er fantastisk berigende at tilbringe tid med sande fagfolk!
Nu går jeg bare og glæder mig til, at jeg engang får inviteret mig selv med Bjarne på gåsejagt…. det er han nemlig også rigtigt god til!
