Artiklen er sponseret af
Rottebestanden er formentlig stærkere end den har været i årtier, og årsagerne er mange. I det åbne land er adgangen til foder året rundt en afgørende faktor, og her kan fodring af fuglevildt spille en stor rolle lokalt.
Hvad er problemet?
Der er masser af brune rotter overalt i det danske landskab. De har relativ nem adgang til føde i kloakker, på lossepladser og også på markene en del af året. Problemet ude på revirene er, at vinterfodring af fuglevildt også hjælper rotterne igennem vinterens naturlige flaskehals. Det skaber grobund for voksende lokale rottebestande, og det er rigtigt skidt af mange mere eller mindre indlysende årsager.
For det første medfører en etableret rottebestand en pligt til at bekæmpe dyrene. Det foregår som regel med rottegift og den havner desværre mere eller mindre direkte i den natur, vi som jægere elsker at være en del af. Stort set alle landets ræve og rovfugle lever med rester af rottegift i kroppen, og det er naturligvis ikke noget, vi har interesse i at bidrage til.
Desuden er den brune rotte – som nok er den eneste rotteart vi har tilbage i Danmark – en invasiv art, som æder stort set alt – inklusive æg og fugleunger – og som derfor optræder som rovdyr i naturen, når lejligheden byder sig. Det er naturligvis rigtigt dårligt nyt for revirets ynglende vilde fugle, hvis en rottebestand, der hjulpet af vinterfordring, begrænser ynglesuccessen. Det vil vi ikke have. Sidst – og for en gang skyld mindst – vil en etableret rottebestand omkring foderstederne lede til et ganske betragteligt foderspild. Du skal i så fald fodre betydeligt mere. Det tager tid og koster penge. Dine penge.
Vi har med andre ord kun ulemper af også at fodre rotter, når vi fodrer fasaner og andet fuglevildt. Heldigvis er der metoder til at målrette fodringen i forhold til fuglevildtet og snyde rotterne for det gratis måltid.
Sådan minimeres rotteproblemet
At slippe for et rotteproblem ved foderpladsen handler først og fremmest om at besværliggøre rotternes adgang til foderet. Det er således en rigtig dårlig ide at fodre direkte på jorden. En foderspiral i bunden af en fodertønde, som kun doserer foder, når fuglevildtet prikker til den, er bedre. Desværre er systemet i praksis ikke godt nok.
Det har vist sig, at rotter hurtigt lærer sig at springe op på foderspiralerne og udløse en regn af foder. Derfor har Mike Hammer® udviklet et patenteret alternativ til foderspiralerne, som rotterne ikke kan overliste med samme lethed. Se den her.
Foderindsatsen af rustfrit stål monteres under fodertønden præcis som den gammelkendte foderspiral. Foderet udløses, når fuglevildtet prikker i tre lodrette slidser – det er ikke nok at ryste den som spiralen. Åbningen i slidserne tilpasses enkelt til forskellige former for foder, hvilket sikrer minimal dosering og dermed minimalt spild. Foderindsatsens glatte overflade gør, at rotterne blot glider af, hvis de forsøger at hoppe op på den. Praktiske forsøg har påvist, at foderindsatsen virker efter hensigten og eliminerer rotternes adgang til foder direkte fra fodertønden. Et vist spild på jorden kan forekomme, når fuglevildtet æder, men der er tale om ganske små mængder og dermed under alle omstændigheder en effektiv sikring imod, at foderpladsen bliver en egentlig rotterede
Uden at garantere noget som helst vil jeg mene, at den rottesikrede foderindsats også gør det vanskeligt for f.eks. råvildt at tømme foderautomaten.
Naturvenligt, billigt og selvfinancierende
Alle ikke-giftige og målrettede metoder til at begrænse rottebestanden i naturen er per definition naturvenlige. Det er godt både for miljø og dyrevelfærd at manøvrere uden om rottegift, hvor der er mulighed for det.
Til en udsalgspris på blot 149,95 kr. tjener den rottesikre foderindsats sig hurtigt hjem. Det sker både i kraft af sparet foder, men også på grund af mindre arbejdstid med at fylde automaterne op og færre følgeskader på grund af rotter.
