Markedet bugner med gode tilbud der frister – og man kan vel aldrig gå galt i byen ved at købe en skydestige eller et skydetårn, tænker mange. Før man ved af det, er man i gang med at gennemgå det velassorterede marked for udformninger, højder, vægte, materialer, sikkerhedsforanstaltninger, og, ikke mindst priser. Men før man investerer i en skydestige eller et skydetårn, er der lige et par ting, der er vigtige at overveje. Eksempelvis hvorvidt man overhovedet har brug for – og plads til – en konstruktion af en eller anden type. Som nu eksempelvis min nyjæger-nabo, der brugte dagevis på at bygge en meget fin skydestige uden tanke på, at hans parcel kun er 60 meter bred, og en opstilling derfor vil være ulovlig til mindst to naboer. Derefter satte han den op i skellet mod vest i et område med overvejende vestenvind, hvorved han afslørede, at der ikke var tænkt meget over placeringen. Han havde investeret sin tid bedre ved at arbejde på en pürschsti i den østlige side af parcellen i stedet. Denne artikel handler derfor om den væsentligste overvejelse, man skal gøre sig, før man køber en skydestige eller begynder at bygge et skydetårn, nemlig den ønskede placering af konstruktionen.
Placering af skydetårnet
Først og fremmest skal både stiger og tårne placeres lovligt, altså mindst 130 meter fra skel. Er det ikke muligt at komme så langt væk fra skellet, præcis der hvor du allerhelst vil sidde, må du skaffe dig en tilladelse fra naboen. Har du i forvejen et fornuftigt forhold til denne, er der normalt ingen problemer i det, og det bedste argument er jo egentlig, at når du sidder tæt ved skellet, skyder du væk fra hans jord og ind mod dit eget – i stedet for omvendt. Mon ikke de fleste kan forstå, at det er en fordel for alle parter. Lovens bogstav siger i øvrigt, at naboaftalen skal være skriftlig. Ud over at din opstilling naturligvis skal være lovlig, er der tre helt centrale overvejelser for placeringen. For det første at vælge et sted, som du kan komme uset og lydløst frem til under forskellige vindforhold. For det andet et sted, hvor du har et godt udsyn og samtidig sidder rigtigt i den fremherskende vestenvind. Og for det tredje vælge et sted, hvor bukken med stor sandsynlighed kommer for.
Det er helt afgørende, at man kan komme frem til stigen eller tårnet uden at blive set og især uden at sende fært hen i områder, hvor bukken normalt holder til i sine hvileperioder, altså tykninger og tættere vegetation. Det kan derfor være nødvendigt at bruge en længere omvej frem til stedet og naturligvis også at have en alternativ adgangsvej, når vinden er i et andet hjørne end normalt. Sørg for, at dine adgangsveje går gennem en skovbevoksning, langs et læhegn eller tilsvarende, så bukken ikke hverken ser eller hører dig. Der er ikke meget ved at vælge en perfekt placering, hvis du ikke kan komme derhen uden at varsko alt råvildt i nærheden. Med til det gode udsyn hører, at du placerer dig, hvor du har mest brug for kuglefang. Især på kort hold kan det være forskellen mellem at kunne afgive et skud eller være nødsaget til at undlade det. Du skal også huske på, at den placering, der giver dig det bedste udsyn, ofte også giver bukken den bedste mulighed for at få øje på dig. Den indgangsvinkel bør du derfor indregne, og nogle gange er det nødvendigt at indgå et kompromis mellem de to elementer.
Sav og skær omkring skydetårnet
Du bør derfor placere stigen eller platformen lidt i skjul og derefter fælde nogle træer eller blot skære det øverste af dem, så de yder en vis dækning for bukkens mulighed for at få øje på dig, uden at det går ud over din mulighed for at observere eller skyde. Ofte vil det også være nødvendigt at beskære buskene i de retninger, du forventer at skyde. Tag bare hårdt fat, for husk, at de hurtigt vokser tilbage. I den sammenhæng må du også være opmærksom på din baggrund, set fra bukkens synspunkt. Råvildtets syn er ikke højt udviklet, men på kortere afstande har de dog ingen problemer med at få øje på især bevægelser og kontraster. Du skal derfor søge en placering med en mørk baggrund, eksempelvis træer eller høje buske, så du ikke sidder i silhuet.
Til gengæld behøver du ikke søge at placere dig i nærheden af en bæk eller et vandhul, for råvildtet søger normalt ikke til vand for at drikke, medmindre det er meget varmt. Deres væskebehov dækkes af saften i de planter, de spiser, samt regndråber og dug.
Rådyrets dagsrytme veksler mellem fødeindtag i det åbne og drøvtygning i det skjulte. Det er denne vekslen i aktivitet, du skal satse på, så i stedet for at placere dig i nærheden af nattesæderne i granskoven eller ved marker med god føde, bør du placere dig midt imellem, altså hvor råvildtet passerer med mellemrum. Det giver dig en langt bedre mulighed for at komme usynligt på plads, frem for at risikere at støde bukken i det smørhul, hvor den oftest færdes. 
Husk, at hvis du støder bukken på din vej til en skydestige, minimerer du din egen chance og fremmer naboens. Overvej i øvrigt også vindforholdene, så du ikke placerer skydestigen vestpå i forhold til den lysning, hvor du håber på at skyde bukken, især hvor vestenvinden er fremherskende. Ganske vist er det rarest at have vinden i nakken, men jagtmæssigt set er det ikke særlig effektivt. Sæt eventuelt en stige både i øst og vest, så du altid 
kan bruge en af dem, uanset vindforhold.
Skydestige eller skydetårn?
Udgangspunktet er, at klovbærende vildt og ræv må skydes fra en ”konstruktion”, der kan være placeret op til 5 meter over jorden. Jagtloven definerer to forskellige typer, nemlig enten en platform på en permanent opstillet konstruktion (skydetårn) eller et sæde på en ikke permanent opstillet (og derved transportabel) skydestige. Umiddelbart lyder de to konstruktioner temmelig ens, men der er absolut forskelle i deres fordele og ulemper – og forskellige krav til, hvor de må opstilles. Disse forskelle er med til at afgøre, om du skal vælge skydetårnet eller skydestigen. Det, der adskiller de to typer hjælpemidler, er især kravene til placering. Skydetårnet skal være anbragt i en skov på mindst 0,5 hektar enten i en bevoksning eller i et skovbryn. Er det ikke muligt, må du nøjes med en skydestige. Denne kan anbringes mere fleksibelt i en bevoksning, i en skov, et indre eller ydre skovbryn, en remise, et læhegn eller lignende bevoksninger, blot der er træer eller buske af mindst samme højde. Derudover skal den være stillet” op til et træ eller en busk”, hvilket muliggør, at den kan være fritstående. Den flytbare skydestige er en let konstruktion og derfor uden den sidebeklædning, som skydetårne oftest er udstyret med. Det er nemlig lovligt at beklæde sit skydetårn med brædder eller plader op til en højde på 110 centimeter over platformens bund, og det giver naturligvis to meget store fordele. For det første dækker pladerne for vinden på underkroppen og en del af overkroppen. Den anden – og måske vigtigste – fordel er, at de skærmer for bevægelser. Det bliver således meget nemmere og sikkert at flytte sig på stolen, hælde kaffe op osv. I den åbne skydestige er det meget mere afgørende at sidde stille, og det kan være vanskeligt i længere tid ad gangen. En buk reagerer på selv de mindste bevægelser, hvilket mange jægere glemmer når, de sidder i skydestigen og er langt mere synlige, end de tror.
Kort eller langt udsyn
Vægten skal derfor lægges på et skydetårn, hvis du sidder i et område med ringe udsyn, eksempelvis i tæt krat ved en lille lysning. Har du derimod en længere udsigt over et stort, åbent areal, og hvor du forventer, at bukken vil vise sig i god afstand fra dig, vil en skydestige være tilstrækkelig uden at risikere, at bukken får øje på dig. Så hvis man gerne vil have lidt bevægelsesfrihed og samtidig læ for blæsten, er et skydetårn mere velegnet end en stige. Et andet forhold, der kan afgøre, om du skal vælge en platform eller en stige, er, hvor sikker du er på placeringen. Er det første år, du har området, vil det være bedst at starte med en skydestige, da den nemt kan flyttes, hvis det viser sig, at placeringen ikke er optimal. På den anden side bør du opsætte et skydetårn, hvis du af erfaring ved, at stedet er det helt rigtige. Har du allerede opstillet en skydestige på stedet, kan den flyttes til et andet område, hvor du kunne tænke dig at eksperimentere lidt. Tilhører du gruppen af jægere, der på grund af alder eller af andre grunde er mindre adræt og mindre smidig end de fleste, bør du vælge et skydetårn. Adgangen til skydestigen er nemlig oftest placeret foran, og det er ikke altid helt nemt at komme op og vride sig rundt på sædet. Samtidig er stigen normalt ret smal og med tynde trin. Modsat forholder det sig med de fleste skydetårne, der er solide og med brede og kraftige trin, og hvor selve stigen er placeret bagest, så man nærmest bare kravler ind på plads.
Fælles fordele for tårne og stiger
Fælles for både tårn og stige er blandt andet:
- At de kan medvirke til at skjule din fært i nærområdet, idet din menneskelugt først når ned i den højde, hvor bukken befinder sig, et stykke væk og yderligere er ”fortyndet”.
- At du får et bedre udsyn og derved kan overskue eksempelvis lave sænkninger i terrænet eller se ned i tæt vegetation, der ellers bare ville stå som en mur foran dig.
- At du kan opnå et acceptabelt kuglefang og derved flere skudchancer især i lidt fladere terræner. Den sikkerhedsmæssige værdi skal naturligvis ikke overdrives, men på de lidt kortere skudhold kan det betyde en langt bedre sikkerhed.
- At det giver langt mere ro på reviret, hvis man sidder på anstand i stedet for at bevæge sig rundt, sætte fært og dermed stresser vildtet.
- At det er meget nemmere at finde en god støtte for sin riffel, da man enten har skydetårnets kant eller skydestigens bøjle til rådighed for et fast anlæg. Især mindre erfarne jægere, eller jægere, der nemt får bukkefeber, kan have stor glæde af denne hjælp.
- At de er uvurderlige som en del af vores rekognoscering op til jagtstart.
- At der er færre myg 3-5 meter over jorden.
Er du den generøse type, som jævnligt har venner og bekendte, der jager hos dig, er det i øvrigt meget nemmere at dirigere dem hen til en skydestige end at forklare, hvor skellene til naboerne er placeret.
Jægere, der på grund af vellevned, ugidelighed eller anden form for handicap, er mindre mobile, har stor fordel af en stige eller platform. Det gælder også de jægere, som er kommet op i årene, og hvor bentøjet ikke er, hvad det har været.
Endeligt kunne man måske tilføje en perifer fordel, idet vi gør jagten synlig for omverdenen, for eksempel skovgæster. Hermed markedsfører vi synspunktet om, at jagt er en naturlig del af et godt liv. Både for jægerne og for vildtet.
Fælles ulemper
Lige så indlysende, som de nævnte fordele er, er der helt åbenbare ulemper ved at jage fra tårn eller stige, herunder:
- At der kan være tale om en forringelse af jagtens kvalitet. Den spænding, det giver at pürsche sig ind på en buk i et vanskeligt terræn, kan ikke erstattes af et skud fra et tårn eller en stige.
- At selv den smarteste og gennemdesignede skydestige altid vil være et unaturligt element i naturen.
- At opstillinger ind imellem giver lidt nabostridigheder.
- At det bliver lidt for nemt og lidt for kedeligt, når det eneste, man selv tilfører jagten, er den energi, det kræver at kravle 10 trin i vejret og ellers forholde sig i ro.
- At det kan være ualmindeligt koldt at sidde nogle meter over jorden, især fra stiger eller platforme uden sideafskærmning.
Jagt fra højden i andre verdensdele
Herhjemme bestemmer lovgivningen, at et skydetårn eller en skydestige ikke må være skæmmende for landskabet. Især i Østeuropa ser man helt anderledes på den sag, idet de mange skydetårne ligefrem er en væsentlig del af landskabet. Som regel er der tale om meget høje konstruktioner udformet som en etværelses lejlighed med tag, dør, vindue, bænk og belagt med tæpper på både gulv og væg. Her er nemlig et velfungerende og velplaceret skydetårn helt afgørende for at kunne få succes med nogle af de vildtarter, der trives her, især vildsvinene.
