Jagten i Danmark har i årevis været under angreb fra grønne organisationer. Især Dansk Ornitologisk Forening (DOF) og Danmarks Naturfredningsforening (DN) er jævnligt ude med riven efter jægerne og de dyr, som er jagtbare. Det kan være en hetz på de sociale medier om regulering (regulering er IKKE jagt) af rævehvalpe, eller det kan være det seneste ”skud” på jagten, som dukkede op i medierne her i november 2024, nemlig motorbådsjagten, hvor DOF udsendte en pressemeddelelse om, at de nu ville de have motorbådsjagt forbudt i Danmark, og at de forventede, at EU ville støtte dem i dette.
DOF og DN ude med riven
Der er ikke rigtig noget nyt i dette krav. Både DOF og DN har i årtier forsøgt at få stoppet motorbådsjagten. Ikke fordi jagten i sig selv har nogen effekt på bestandene af dykænder eller gæs, men fordi de synes, at det forstyrrer. Og fordi de ganske enkelt ikke bryder sig om jagt.
Således kunne man forledes til at tro, at de indre farvande var fyldte med blodtørstige havjægere, der med gashåndtaget i bund forfulgte en flok stakkels pipfugle, der intet sted kunne finde fred og ro.
Sådan er virkeligheden bare ikke.
25.200 kvadratkilometer, eller næsten 25% af Danmarks havareal, er udpeget som fuglebeskyttelsesområder. Områderne er udpeget for at beskytte bestemte fuglearter, der enten er sjældne, truede eller følsomme overfor ændringer af levesteder, eller som regelmæssigt gæster Danmark for at fælde fjer, raste under træk eller overvintre.
Ramsarområder
Vi har også 6.000 kvadratkilometer Ramsarområder, der er vådområder med særlig betydning for fugle. Formålet med Ramsarområderne er at beskytte vådområder, der har international betydning som levested for vandfugle. Hovedparten af de danske Ramsarområder er lavvandede dele af de indre danske farvande. Hertil kommer de vestjyske fjorde Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord samt tre ferskvandsområder Stadil og Vest Stadil fjorde, Filsø og Maribosøerne. Også den danske del af Vadehavet er et Ramsarområde.
Begrænset jagtområde for motordrevne fartøjer
Der er således allerede rigtig mange områder på fiskeriterritoriet, hvor man ikke må jage med motorbåd. Og der, hvor det foregår, er det ikke med speedbåde. Loven siger nemlig, atman til jagt kun må benytte et motordrevet fartøj, der kan sejle med en hastighed på max. 18 km/t, og under jagten må motorbåden kun sejle med højst 5 km/t.
Vandski og surfing tilladt men ingen jagt
Til gengæld er det i mange af de områder, hvor jagt fra motorbåd ikke er tilladt, fuldt lovligt at stå på vandski, kitesurfe, eller hvad man nu ellers har lyst til at boltre sig med i bølgen blå. Netop derfor virker det også som en nøje planlagt hetz mod en ellers bæredygtig jagtform, som ikke på nogen måde er dokumenteret, har en negativ effekt på bestandene. DOF glemmer også belejligt, at fugle kan flyve, og at store flokke af rastende ænder ikke altid placerer sig det samme sted på fiskeriterritoriet. Så hvis en stor flok dykænder af en eller anden årsag kommer på vingerne, er der ret mange steder, hvor de kan slå sig ned igen i ro og fred.
Et vagt modsvar fra DJ formand
Man kunne have håbet på, at der havde været et kompetent modsvar fra Danmarks Jægerforbund, som jo burde tale jagten og jægernes sag i denne sammenhæng. Men formanden er citeret for at have udtalt følgende:
”Det er uomtvisteligt, at man forstyrrer fugle, når man jager dem. Men jeg har ikke set dokumentation for, at det påvirker bestandene, sådan som DOF hævder, siger jægerformanden. Det her er en fuldstændig lovlig jagtform, der tidligere har været meget udbredt, men som nu er gået tilbage, i takt med at fuglene også er blevet færre, siger Claus Lind Christensen.”
Postulat uden fagligt belæg
Det første er jo sådan set fint nok, men det er til gengæld helt uden fagligt belæg at påstå, at der er blevet færre havjægere, fordi der er færre fugle. Det er der nok andre årsager til.
For det første: at denne jagtform ikke længere er så populær, f.eks. at der er mange fredede områder, hvor jagtformen ikke længere må udøves, og at mange foretrækker vildt, som er knapt så stærkt i smagen som mange af vores dykænder.
For det andet: er der mange af de jagtbare arter på havet, som bestandsmæssigt har det fint og endda er i fremgang, mens andre går tilbage.
Talspersonen for DJ bakker ikke op om havjagten
Det ville have været rart, hvis talsmanden for kun en tredjedel af de danske jægere i stedet havde bakket op om den traditionsrige danske jagtform, hvor selv EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet anerkender, at jagt på vilde fugle er en legitim form for bæredygtig udnyttelse, og at der ikke automatisk er forbud mod jagt i Natura 2000-områder, som f.eks. Ramsar- og Fuglebeskyttelsesområderne. Det har EU-Kommissionen flere gange slået fast, men det stopper altså ikke DOF i at forsøge at få et forbud gennemført igen.
