Mange jægere kender uden tvivl situationen, hvor man sidder i en skovkant og kigger på et eller flere stykker klovvildt, der esser fredeligt på marken. Pludselig kommer mennesker forbi og taler på en nærliggende vej. Selvom afstanden tydeligvis er så stor, at de ikke kan udgøre en fare for vildtet, trækker dyrene umiddelbart ind i skoven.
Den observation er helt i tråd med en ny svensk undersøgelse, der viser, at det som skræmmer vildtet allermest er menneskestemmer. Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU) præsenterede for nylig studiet, hvor forskere har undersøgt, hvordan man bedst holder klovvildtet væk fra afgrøderne.
Forskerne opstillede højtalere og vildtkameraer ved syv forskellige marker og afspillede forskellige lyde for at se, hvordan vildtet reagerede. Efter en periode målte forskerne hvor meget vildtet havde ædt på de forskellige marker og dermed hvor meget skade, der var forvoldt. Svaret var var tydeligt men måske ikke overraskende. Lyde påvirker vildtets adfærd.
Læs også: Alt hvad du bør vide om fældefangst af ræv.
”Vores studie viser, at det er muligt at ændre klovvildtets opførsel, udbredelse og deres påvirkning af afgrøderne ved at skræmme dem med lyd” fortæller Anna Widen, der er forsker ved Sveriges Lantbruksuniversitet.
Studiet blev lavet i Södermanland (sydvest for Stockholm) hvor robuste bestande af dåvildt, elge, råvildt, kronvildt og vildsvin konkurrerer om føden indenfor de samme områder. For at dyrene ikke skulle vænne sig til lydene, blev de afspillet tilfældigt, når dyrene var i nærheden. Ud af højtalerne kom der lyde fra ulv, hund og mennesker samt lyde fra forskellige fuglearter.
Efter at have målt hvor meget skade, der var gjort på de forskellige marker kunne forskerne konkludere at lydene havde haft en markant effekt.
”Vi kunne tydeligt se, at skaderne var betydeligt mindre de steder, hvor skræmmelydene var blevet afspillet. Dermed kan vi konstatere, at lyd kan være med til at begrænse skaderne på afgrøder” forklarer Anna Widen.
Analyser af de film, som blev optaget på vildtkameraerne viser, at vildtet reagerede forskelligt på de forskellige lyder, der blev afspillet. De mest markante reaktioner kom på menneskestemmer. Stemmerne fik dem umiddelbart til at flygte fra området og samlet set brugte dyrene mindst tid i de områder, hvor der blev afspillet menneskestemmer eller lyde forbundet med mennesker.
Når klovvildtet skræmmes, ændrer det adfærd. Dyrene flytter sig til andre områder på samme mark eller forlader helt marken og søger til andre marker. Dermed løser skræmmelyde ikke alle landbrugets problemet med vildtet. Hvis vildtet bare æder naboens korn i stedet, er problemet jo ikke løst, men bare flyttet.
Læs også: Månedens trofæ: Imponerende gevirvægt
”Vi mangler viden om, hvor længe og hvor meget lydene påvirker dyrene. Ellers flytter vi bare problemerne uden at løse dem. Derfor er der ingen tvivl om, at skræmmelyde ikke kan anvendes alene. Metoden skal kombineres med for eksempel støttefodring andre steder for at fungerer optimalt” forklarer Anna Widen.
For jægerne bekræfter undersøgelsen en ting som de fleste nok viste i forvejen. Jo færre mennesker på reviret. Jo mere ro får vildtet.
Læs mere om den svenske undersøgelse her…
