Naturstyrelsen vil øge kontrollen med tilladelser til regulering af skadevoldende vildt. Tilladelserne gives normalt til lodsejere og jægere, der har udfordringer med specifikke arter eller individer, som skader afgrøder, husdyr eller er til generel gene. Blandt de arter der typisk søges om tilladelse til regulering af er skarver, der stjæler fisk i fiskernes net, bramgæs, der æder afgrøder og råger, som støjer og sviner. Den nye indsats kommer efter en opfordring fra EU, der vil have Danmark til at øge kontrolindsatsen.
”Fra i år vil vi derfor udtage en vis andel af tilladelserne til kontrol, og vi vil intensivere vores tilsyn, der hvor vi har begrundet mistanke om, at betingelserne ikke bliver overholdt,” fortæller forstfuldmægtig Rune Juelsborg Karsten, der er koordinator for Naturstyrelsens vildtkonsulenter i Miljøstyrelsens nye Vildtinformation.
EU’s opfordring til at skærpe kontrollen kommer, fordi nogle af de skadevoldende arter er omfattet af EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv. Det gælder blandt andet bramgæs og skarver. Kommissionen har blandt andet peget på, at det bør fremgå tydeligere, hvilke foranstaltninger, ansøgerne har forsøgt sig med for at afværge skader, før de søgte om tilladelse til regulering. For eksempel om ansøgeren har prøvet at skræmme de problematiske dyr væk. Derfor skal afværgeforanstaltningerne nu også fremgå af ansøgningen.
”Vores mål er ikke at dele en masse bøder ud men at sikre en bedre regulering, større brug af afværgeforanstaltninger og en bedre forståelse af forskellen mellem jagt og regulering, og med de nye konsulenter får vi forhåbentlig tid til at rådgive mere om, hvad regulering egentlig er, og hvordan den skal praktiseres,” siger Rune Julesborg Karsten.
De nye krav fra EU om mere kontrol har betydet, at Naturstyrelsen har fået flere penge fra
jagttegnsmidlerne til at iværksætte kontrollen og ansætte mere personale
