En god og korrekt råvildtforvaltning resulterer i store og sunde dyr, og i denne sammenhæng tror mange fejlagtigt, at blot fordi der på et revir er afskudt en medaljebuk, er dette lig med at sundhedstilstanden blandt ALLE dyrene på reviret er god. Denne antagelse er forkert, da store trofæer i medaljeklassen selvfølgelig kræver nogle sunde individer, men i endnu højere grad – ældre bukke.
Målet i enhver råvildtforvaltning er sunde dyr, og man skal være bekendt med, at antallet af individer på et revir på ingen måde afspejler dyrenes sundhedstilstand. Sagt på en anden måde, kan man ikke ud fra tæthedsgraden eller antal af råvildt et revir aflæse dyrenes sundhedstilstand.
Uanset hvor sund en råvildtbestand fremstår, vil der i denne bestand altid være nogle få dårlige/syge dyr – også kaldet avlsfordærvere. Dette kan være individer med f.eks. snabelsko og dyr som er små dyr af krop m.m., altså dyr som vi på ingen måde ønsker skal indgå i den videre avl.
Normalt vil naturen gennem en lang og hård snefyldt vinter rydde op i en råvildtbestand, så svage, dårlige og syge dyr dør. Men klimaforandringerne har bevirket, at det er mange år siden, at vi har haft en dansk vinter, som udover at være lang og kold også leverede store snemængder. Der er intet som tyder på, at fremtidens klima vil ændres, og derfor har eksekveringen af en korrekt råvildtforvaltning aldrig har været vigtigere end i disse år.
Når det samtidig flere steder er blevet “moderne” at fodre råvildtet, hjælpes de dårlige og svage dyr gennem vinteren, og da vi som udgangspunkt må gå ud fra, at dårlige dyr producerer dårlige dyr, er det ikke svært at få øje på, hvorfor et fænomen som den “Fynske syge” i år 2000 opstod.
Den “Fynske syge” er ikke en decideret sygdom, men naturens måde at regulere en dårlig råvildtbestand. Du kan læse mere om den “Fynske Syge” i bogen Råvildt og medaljebukke.
Afskydning af dårlige dyr
Her i efteråret bør man inden den 1. oktober have en afskydningsplan klar for den stående bestand af råvildt. Man har gennem året dannet sig et overblik over sundhedstilstanden blandt dyrene, og kommer man ikke i gang med en selektiv afskydning fra starten af oktober, kan man risikere ikke at komme i mål – dvs. ikke at få afskudt alle de dårlige eller svage dyr.
Det er så dejlig nemt at skrive at man skal afskyde alle de svage og dårlige dyr, men for at kunne se om et dyr er dårligt, kræver dette mange års erfaring i råvildtforvaltningen, og præcis på dette punkt bliver man aldrig udlært.
Dårlige og svage dyr er udmærket bekendt med deres egen sundhedstilstand, hvorfor de ofte lever i det skjulte, ikke mindst hvis man har et højt jagttryk på reviret. Derudover er det kun ud fra, hvordan dyret ser ud, at vi kan vurdere dets sundhedstilstand. Vi er afskåret fra at kunne tage prøver fra dyret, som man kan hos husdyr, og vi må derfor udelukkende vurdere dyrets sundhedstilstand ud fra, hvad vores øjne ser.
Definitionen af svage/dårlige dyr er:
- Råvildt som er lille af krop i forhold til køn og alder.
- Råvildt som har snabelsko (og tendens til dette).
- Råvildt med pelsproblemer
- Råvildt som virker magre eller er afmagrede.
- Råvildt med kraftig diarré
- Råvildt som er trafikskadede
- Andre skader som kan hæmme dyrets livs- eller levebetingelser.
- Råvildt som generelt virker usunde.
Selv med mange års erfaring og færdsel blandt råvildtet, kan det være meget svært at vurdere et dyrs sundhedstilstand. Jeg har valgt at gå frem efter følgende metode. Når jeg spotter et dyr, finder jeg det omgående i min håndkikkert. Hvis jeg ikke med det samme kan sige – Wauw den er sund – altså kernesund, er det et potentielt afskydningsdyr.
Hvis man først begynder at overveje en ekstra gang, lige skal se dyret lidt mere fra siden, lidt forfra, lidt tættere på osv., er det i min optik ikke et kernesundt dyr. Selvfølgelig hænger denne vurdering nøje sammen med ens erfaring i at studere råvildtet, men alligevel er det en god arbejdsmetode at anvende. Skulle det mod forventning være et sundt dyr man afskyder, er man blot blevet en erfaring rigere, og der er ingen skade sket, da man hellere må afskyde ét sundt dyr for meget – end ét dårligt dyr for lidt.
man må hellere afskyde ét sundt dyr for meget – end ét dårligt dyr for lidt.
Det er selvfølgelig primært hundyr man regulerer om efteråret, men dette skal på ingen måde afholde nogen fra at afskyde en dårlig eller svag buk, hvis man skulle støde på en sådan.
Afskydning af lam
Hvis man vil lave store bukke skal man have mange bukke at vælge imellem, hvorfor man ikke bør afskyde bukkelam i efteråret, medmindre de hører ind under kategorien dårlige dyr.
Hvis man vil have mere råvildt på reviret, skal man ikke regulere for hårdt blandt årets rålam, da rålammene (de sunde af dem) bliver fremtidens produktive hundyr.
Det er yderst vigtigt, at man har fokus, på at alle produktive dyr skal være kernesunde, hvorfor rålam som er små af krop (i forhold til alder), eller rålam som hører ind under kategorien dårlige dyr – skal afskydes.
Afskydning af smaldyr
Smaldyr er fremtidens dyr, og derfor bør man ikke pille så meget ved dem. Et smaldyr er et hundyr i sit andet leveår, og det skal virke kernesundt. Hvis man mener, det falder ind under kategorien af dårlige dyr, når man ser på det, skal det selvfølgelig afskydes.
Afskydning af gammelråer
Gammelråer er voksne hundyr, de har sat lam, og selvom man kalder det gammelråer, har det intet med alderen på dyret at gøre.
Gammelråer er produktive dyr, og selvom man i.h.t. de nuværende jagttider allerede må skyde gammelråer i oktober måned, vil jeg stærkt fraråde dette. Hvorfor jeg vil fraråde dette er alene udfra det faktum, at de fleste gammelråer i oktober måned stadig har mælk i patterne, hvilket fra naturens side ikke er en tilfældighed.
Ser man gammelråer, som man kan sætte ind under kategorien dårlige dyr, bør disse selvfølgelig afskydes. Her er det vigtigt at bemærke, at såfremt den “dårlige” gammelrå går med lam, bør disse også afskydes – også selvom de ser sunde ud. Det er på ingen måde givet, at et dårligt hundyr også har (eller får) dårlige lam, men da vi i råvildtforvaltningen gerne vil gå med livrem og seler, vil jeg anbefale en afskydning af lammene også, da vi ikke kan udelukke muligheden for, at disse lam kan ende som dårlige dyr. Da man som regel altid skal skyde nogle lam om efteråret, er det dårlige dyrs sunde lam oplagte emner. Afskyd udfra den lidt firkantet teori om, at sunde dyr producerer sunde lam, og at dårlige dyr producerer dårlige lam.
Hvis man i situationen beslutter sig for at afskyde både gammelråen og dens lam, er det vigtigt at man afskyder gammelråen først, hvorefter man afskyder lammet/lammene straks efter. Vælger man at afskyde lammet først, er det 100% sikkert at gammelråen flygter fra stedet, hvorefter det ikke er sikkert at man ser hende og hendes lam senere på året. Vær også opmærksom på at gammelråen her i efteråret er blevet beslået, og omkring årsskiftet begynder at udvikle nye fostre.
Jagtmæssigt er det ikke etisk korrekt at afskyde gammelråen før lammene, men afskydning af efterårsdyr er ikke jagt, men derimod seriøs råvildtforvaltning.
Jagttryk / stress
Et højt jagttryk på et revir stresser råvildtet, og en stresset råvildtbestand er utrolig sårbar overfor alverdens sygdomme, og det hører på ingen måde til sjældenheder, når råvildtet rent faktisk dør af stress. Dette skal man tænke over, når man afvikler efterårets fasanjagter.
Har man mulighed for det, skal man frede ét eller flere områder i skoven, hvor man ved, at råvildtet vil søge til, når der opstår uro i skoven, og hvor råvildtet vil og kan føle sig trygge. Råvildtet lærer hurtigt at søge til disse steder, og hvis råvildtet erfarer at det her kan stå i “sikkerhed”, mens der er andre aktiviteter i skoven, vil dette bevirke, at råvildtet bliver mindre stresset. Det er selvfølgelig tvingende nødvendigt, at der ikke lige er en hund, som tager en hetz ind i de fredede områder, ligesom man heller ikke skal afgive skud for tæt på disse områder.
Afskydning af efterårsdyr i et jagtkonsortie
I mange jagtkonsortier har man mulighed for at kunne skyde et efterårsdyr “til gryden”, som man populært siger. Altså et dyr som man udvælger med henblik på at spise henover året.
I mange konsortier bliver en regulering af efterårsdyr derfor et problem, hvis hvert konsortiemedlem vil afskyde et sundt dyr (til fryseren), og derfor ikke hiver i krogen, når et dårligt dyr fremtoner i trådkorset.
For at undgå denne situation bør afskydning af dårlige dyr være “gratis”, og man kan evt. indføre en form for “belønning” ved afskydning af dårlige dyr. Tre stk. afskudte “dårlige” dyr, burde give ret til afskydning af ét sundt dyr. Før en sådan ordning indføres i konsortiet, bør man have helt klare regler for, hvad et dårligt dyr er i forhold til alder/vægt, snabelsko, pelsproblemer m.m.
Råvildtjournaler
Sunde og stærke dyr vejer som hovedregel mere end dårlige dyr, derfor er kropsvægten en rigtig god indikator for om råvildtbestanden på et revir er sundt.
For at kunne sammenligne de skudte dyrs vægt, alder og meget mere, bør man udfærdige et skema (råvildtjournal), hvilket let kan gøres i et Excel ark.
Skemaet bør indeholde:
- Dato for hvornår dyret er nedlagt.
- Dyrets vægt i brækket tilstand.
- Evt. sygdomstegn.
- Hvor på reviret er dyret nedlagt.
Når men gennem flere år har udfyldt en råvildtjournal på hvert nedlagt stykke råvildt på reviret, kan man nemt danne sig et overblik over antal af nedlagte dyr, sundhedstilstanden og specielt vægten på dyrene.
I forbindelse med en råvildtbestands sundhedstilstand, skal man være meget opmærksom på dyrenes vægt. Hvis man i de foregående år har haft en kernesund råvildtbestand, og man kan se at bukkene (aldersinddelt), lammene, smaldyrene, gammelråerne m.m., begynder at veje mindre en tidligere år, skal man holde ekstra øje med bestanden, da dette er et faresignal man ikke skal ignorere.
Hvis man gennem nogle år har haft en usund og dårlig råvildtbestand, er det et godt tegn hvis man ud fra råvildtjournalerne kan se, at dyrene i alle aldersgrupper og kønsfordelt, begynder at øge i vægt – så er man på rette vej.
Når man sammenligner dyrenes vægt fra det ene år til det andet, skal man være opmærksom på, at dyrene skal være skudt på samme tidspunkt på året, da et lam skudt den 1. oktober selvfølgelig vil veje mindre end et lam skudt i december måned.
Forvaltning af vores hjortevildt i fremtiden
Som nævnt har udførelsen af en korrekt råvildtforvaltning aldrig har været vigtigere end i disse år. Hvis ikke alle, som har ansvaret for råvildtet på et revir, sætter sig grundigt ind i, hvordan man forvalter en råvildtbestand korrekt, risikere man, at det ikke sidste gang, der stiftes bekendtskab med fænomener som den “Fynske syge” eller lign.
I bogen Råvildt og medaljebukke kan du læse alt om en korrekt råvildtforvaltning, og i forhold til hvor mange efterårsdyr du skal afskyde i forhold til hvor mange bukke du kan afskyde, er regnestykket ganske simpelt.
Hvis du på et revir har 5 hundyr stående pr. buk, og du vil bevare den samme kønsfordeling blandt hun- og handyr, skal du for hver buk, der afskydes huske at afskyde 5 efterårsdyr (rålam samt voksne hundyr). Hvis du på reviret har afskudt f.eks. 5 bukke, skal der således afskydes 5×5 altså 25 stk. efterårsdyr, for at bevare den samme kønsfordeling. Hvis dette virker umuligt, uden at det vil reducere den samlede råvildtbestand på reviret betydeligt – har du afskudt alt for mange bukke.
I forbindelse med en kronvildtforvaltning, diskuteres der i disse tider ivrigt om, hvordan man “bedst” forvalter kronvildtet i Danmark. Følelser, økonomi, saglige og usaglige argumenter flyver gennem luften, og alle vil tilsyneladende til orde i en debat, hvor ingen lytter til, hvad andre siger, men blot vil have gennemtrumfet egne ideer.
Når vi jægere ikke engang kan forvalte råvildtet korrekt, har jeg svært ved at se, hvordan vi skal kunne blive enige om, hvordan man forvalter den danske kronvildtstamme – men dette er en helt anden historie.
HUSK – Hellere afskyde et sundt dyr for meget – end ét dårligt dyr for lidt
LÆS OGSÅ
Råvildtforvaltningen – har den slået fejl?
Går vi på bukkejagt for forvaltningens skyld?