Artiklen er sponseret af
Hvorfor terrænpleje
Når man taler om ”revirpleje” kan man groft inddele begrebet i to: terrænpleje og bestandspleje.
Terrænpleje er i ordets forstand alt det man gør for at optimere terrænet, bæreevnen og biotopen på ens revir. Dette kan eksempelvis være tiltag som plantning af remiser, læhegn og skov. såning af vildtagre og slåning af græsbræmmer og korridorer samt fældning af træer eller etablering af søer.
Bestandspleje derimod er alt det, man kan gøre for bestanden af vildtet på reviret. Dette kan være at man ønsker at regulere krager og ræve eller det kan være at man formulerer og iværksætter afskydningspolitik for råvildtet, men det kan også være, at man laver planer for udsætninger af gråænder, fasaner eller agerhøns.
Man møder ofte jægere og konsortiemedlemmer, som igennem udsætning af fuglevildt på deres jagtrevir er af den overbevisning, at de forbedrer og plejer deres jagtrevir. Men det kan faktisk godt være en sandhed med modifikationer. Forbedringer kan ofte være kortsigtet karakter og er måske i virkeligheden mest af alt en forbedring af muligheden for afvikling af succesfulde fællesjagter.
Udsætningen af fugle kan være den nemme og kortsigtede løsning.
Uanset mængden af fugle der udsættes på et jagtrevir, opnås successen kun hvis terrænet har den rette bæreevnen og derigennem er tilpas attraktivt til, at de udsatte fugle, ønsker at opholde sig der. Hvis ikke det er tilfældet, vil en stor del af investeringen i de udsætningsklare kyllinger og arbejdet med dem være spildt.
Terrænplejen går således forud for bestandsplejen, hvis ellers målet er at have et godt og vildtrigt jagtrevir fremadrettet.
Terræn- og bestandspleje kræver planlægning
Planlægningen af terrænplejen bør ske i starten af året, eftersom både landbruget og skovbruget som oftest skal involveres i arbejdet afhængigt af de ønskede tiltag.
Via et godt samarbejde parterne imellem er det for det meste muligt at udnytte nogle af de dårligere landbrugsarealer til eksempelvis vildtagere, og skovdriften kan oftest planlægges, så den tilgodeser vildtet og dermed jagten bedst muligt.
Foryngelse af læhegn og remiser
Rigtig mange remiser rundt omkring på de forskellige jagtrevirer, som Stub og Gren besøger, er etableret i allerbedste mening, men de er sjældent, plejet som de eller vildtet fortjener. En klassisk jagtremise opbygges typisk med en randbeplantning bestående af lave buske og træarter samt med en kerne af grantræer. Omkring remiserne anlægges der så oftest vildtagere i form af eksempelvis majs elle rørgræsser.
Problematikken ved en uplejet remise er, at remisen, i takt med at den ældes, bliver mere og mere åben i bunden og tæt i toppen. Både fasanerne og råvildtet har behov for en bundtæt remise, hvor der er gode muligheder for skjul, føde og læ. I en uplejet ældre jagtremise skygges jordbunden oftest væk af den tætte krone på grantræerne, og derfor kommer den til at fremstå åben og gold i bunden. Det er ikke et attraktivt sted for vildtet at opholde sig.
Løsningen er derfor at forynge remisen ved at fælde langt størstedelen af de store gamle træer. En rettesnor kan være, at 90% af beplantningen ikke bør være højere end 4 meter. De tilbageværende høje træers primære formål er at skabe nattesæde for fuglevildtet, og samtidig har de et æstetisk formål, da de toner over remiserne på markerne, og dermed er med til at danne ramme om smuk jagt- og naturoplevelse.
Beplantning til remisen
Ved at fælde de store ældre træer, der skygger jordbunden, og dermed besværliggøre naturlig opvækst af græsser, ukrudt og pionere træarter, forynges vildtremisen. Og på bare en enkelt vækstsæson vil der være tæt, læ og ly og dermed trygt for vildtet. Som supplement kan man plante nye velegnede træer og buske i remisen, som de næste 10-15 år vil danne grundlag for en tæt og attraktiv vildtrig remise. Nogle af de mest anvendte planter til vildtremiser er Rød Snebær, Rødgran, Sitkagran, Hassel, Dunet Gedeblad, Mirabel og Slåen. Plantningen kan med fordel være en del af den årlige forbedring af reviret. Hvis man planter lidt hvert år, skabes helt naturligt den variation af både arter og størrelser som vil være godt vildtremisen.
Målsætningen for en god jagtremise er, at der skal være variationen i beplantning, både i forskell på størrelserne men også med en overvægt af ung, tæt vegetation til føde, læ og skjul.
En vigtig detalje i en god jagtremise er åbne arealer. Både fugle- og hjortevildtet har brug for de åbne arealer til særligt at tørre og støvbade i. Det er derfor en god ide, at der skabes et åbent areal i kernen af remisen, hvor vildtet kan opholde sig uforstyrret.
Vandhul i remisen
Hvis man er så heldig at have et vandhul som en integreret del af remisen, er det vigtigt, at størstedelen af bredden omkring vandhullet holdes fri for trævegetation. Hvis vandhullet skygges for meget af omkringstående træer, kommer der nemlig for lidt lys og luft til det, og resultatet bliver et alt for næringsrigt mørkt ”plumrehul”, som bestemt ikke er attraktivt for vildtet.
Det kan afhængigt af den enkelte vildtremises tilstand være en fordel at opdele foryngelsen af en i forskellige etaper og udføre dette over en årrække, så man ikke står tilbage med noget der minder om en bar mark.
Læhegn
Fremgangsmåden til foryngelse af læhegn er langt hen ad vejen den samme. De store træer i læhegnet bør fjernes, da de skygger for bundvegetationen, og dermed er årsagen til at de bliver for åbne i bunden og derfor mindre attraktive for vildtet at opholde sig i. Langt størstedelen af de store træer bør fjernes helt, mens lave træer og buske så vidt muligt bevares. Også i læhegnene kan man med fordel plante nogle af de førnævnte egnede arter af træer og buske, så man de næste mange år kan nyde godt af tætte og vildtrige læhegn på reviret.
Tynding af løvtræsbevoksninger
I vintermånederne er det ret almindelig praksis, at der i skovbrugets forskellige mellem aldrende og ældre skovbevoksninger tyndes for at skabe plads og luft til de tilbageværende træers vækst. Hvis man har sådanne bevoksninger på sit revir, kan man med fordel arbejde hen mod, at bevoksningerne tyndes lige i starten af året, hvor kulde og frost oftest udspiller sig og fødegrundlaget til vildtet er mindst. Stammerne har af logiske årsager ikke den store værdi for hjortevildtet, hvorimod træernes kroner er fyldt med næringsrige og velsmagende knopper, som hjortevildtet sætter stor pris på. Her er det ikke et spørgsmål om, om bevoksningerne skal tyndes, men mere et spørgsmål om timingen, da man på denne måde nemt giver hjortevildtet adgang til ”gratis” vinterføde af den allerbedste slags. Når foråret kommer, er det naturlige fødegrundlag langt større og behovet derfor mindre, det vil være klogt at starte en dialog med skovbruget på dit revir omkring mulighederne for tynding i januar måned.
Særligt knopper og ris fra eg, ask, birk og pil er hjortevildtet rigtig glade for, og de bidrager med vigtige vitaminer og næringsstoffer vinteren igennem.
Afdrift til genplantning
Hvis man har ældre afdriftsmodne skovbevoksninger på sit jagtrevir, kan man ved at planlægge afdriften til starten af kalenderåret også tilføje en stor mængde føde og beskæftigelse til hjortevildtet i og med, at føden til vildtet som bekendt sidder i toppen af træerne.
Når skovbevoksningen afdrives, skal restproduktet (topenderne) ligge og tørre i skovbunden, inden det kan flishugges og køres på varmeværk. Ved at planlægge sådanne tiltag kan man nemt og gratis tilføje en masse værdi for vildtet i en periode på året, hvor føden er knap og behovet er stort.
Om foråret kan det afdrevne areal gentilplantes og over tid danne en ny biotop til gavn for både skovdriften, vildtet og jagten.
Etablering af søer
Søer og vandhuller er altid et stort trækplaster for vildtet, og det er en gevinst for et hvert jagtrevir.
Vand giver liv, og både i skoven og i det åbne land er søer og vandhuller med til at skabe artsrigdom og variation til gavn for naturen. Vildtet er afhængigt af vand – enten til drikkevand eller som opholdssted.
Der er naturligvis en lang række ting, man skal tage højde for i forbindelse med etablering af en sø, og det kræver derfor ofte noget mere planlægning.
Indledningsvis er det naturligvis relevant at vide, om der ligger ledninger i jorden med eksempelvis strøm, vand eller lignende på det areal, hvor man ønsker at etablere en sø. Derudover er det vigtigt at få afklaret, om arealet i forvejen er beskyttet af naturbeskyttelseslovens §3, eller om der er andre begrænsninger, som kan forhindre projektet.
Udformningen og opbygningen af søen skal der naturligvis også tages stilling til. Man bør have med i sine forudsætninger at en god og sund sø blandt andet kræver variation i vanddybden, svagt skrånende bred, uden stejle brinker og flest mulige vige og næs (bugtninger i bredden).
I et veletableret vandhul er der en god vandkvalitet og en stor rigdom af hvirvelløse dyr. Det skaber fødemulighed for fugle, pattedyr, krybdyr og fisk.
En anden væsentlig betragtning man bør gøre sig i forbindelse med placeringen af søen er, at søen bør have en fritlagt bræmme uden træopvækst omkring sig. Vandspejlet skal være åbent for direkte sollys – især på de lavvandede områder, da dette giver vandplanterne mulighed for at producere ilt og næringsstoffer.
Når placeringen, størrelsen og udformningen af den ønskede sø er fastlagt, kræver etableringen en eller flere tilladelser fra kommunen afhængigt af, hvilken status arealet har. Der vil typisk i forbindelse med ansøgning og tilladelser følge en række krav fra myndighedernes side omhandlende blandt andet den praktiske etablering og udformning af søen, deponering af opgravet materiale og fodring af vildt i og omkring søen efterfølgende.
Igennem en årrække har det været muligt at ansøge om tilskud til anlæg af søer med over 600 m2 vandspejl. Tilskuddet størrelse varierer lidt fra år til år, men det har i de senere år været på 15.000 kr. per projekt.
Det kan således lade sig gøre at anlægge en sø for en relativ beskeden sum penge i egenbetaling.
Der er som beskrevet ovenfor rigtig mange forskellige muligheder for terrænpleje i vintermånederne og for derigennem at forbedre bæreevnen og vilkårene for vildtet på dit jagtrevir.
Til glæde for både naturen, vildtet og jagten.
Afslutningsvis må de vise ord være, at lidt terrænpleje er bedre end ingen terrænpleje. Rigtig god arbejdslyst, knæk og bræk.
Kontakt Stub og Gren
Skovfoged/Projektleder Sebastian E. Juul
sej@stuboggren.dk / Telefon: 41 51 84 16
Læs mere om Stub og Gren
